S_DanskeSølvarbejder_1915

LOUIS XVI-STIL M e d dette Navn betegnes her en kortvarig Stilperiode, o. 1775—90, som ligger saa al sige indeklemt mellem Rococoen og den strængere antikiserende Retning, der med Revolu­ tionstiden brød frem i Evropa. Den Stil, som præger dette Tidsrum, danner da ogsaa en Over­ gang mellem de nævnte Smagsretninger. Fra Rococoen, der iøvrigt i ret ublandet Form endnu prægede mange Arbejder i 1780’erne, arvede den et vist elegant Sving i Form og Udførelse, ligesom ogsaa de spænstige, svejfede og bugede Linjer kun langsomt læmpedes efter Anlikens strængere Fordringer; men paa Ornamentikkens Omraade fortrængtes Rococoen aldeles af ro­ mersk Acanthusbladværk med Tilbehør i lidt tillæmpet Form; foruden radiale Riller, Perlerade, baandomvundne Vidjer (fasces, de romerske Lictorers Emblem) og Acanthusblade, yndes sær­ ligt en over ovale Medailloner opfæstet Rlomsterguirlande i drevet Arbejde. En antikiserende Vaseform er meget yndet til Sukker- og Peberbøsser, Hovedvandsæg etc. Blandt de udstillede Genstande er der Grund tjl at fremhæve en Række stærkt antikiserende søjleformede Lysestager og tiere Armstager, der i Modsætning til hine har bevaret mere af Rococoens svungne Linjer og Omrids. Ft særlig smukt udarbejdet Stykke, en fuldmoden Frugt af den nyklassiske Stil i dens fineste og ædleste Skikkelse, og en værdig Samtidig af Harsdorffs Værker er Themaskinen Nr. 734, lige tin og gennemarbejdet i Form og i Ornamentik. Inden­ for den anselige Række Hovedvandsæg er der Grund til at fremhæve en særskilt Gruppe, som vel i Tid, men ikke fuldt i Stil tilhører nærværende Periode: de til Brug hos Landalmuen tilvirkede Hovedvandsæg, der har et helt andet Prægend de samtidige, af Købstadsmag præ­ gede. Almuen holdt fast ved den gamle Hjærteform, der saa smukt symboliserede, al disse Kostbarheder oftest var en Kærestegave, og yndede ogsaa Anbringelse af tilsvarende Emblemer, som næbbende Duer o. 1. Paa Laaget anbragtes ofte en Glassten med Navnetræk; Ornamen­ tikken kunde bestaa af symmetriske, drevne Rococosving, men særlig yndet var del dog at overtrække Hovedvandsægget med Vireværk (Filigranarbejde), som Almuen jo fra ældgammel Tid har haft en stor Forkærlighed for. Hovedvandsæg af denne Type, der især var i Brug paa Amager, udførtes ogsaa under den følgende Periode (Revolutionstiden), men for ikke at splitte samhørende Genstande har Udg. holdt det for rellest at samle dem alle paa dette Sted. I den senere Del af Perioden begynder de engelske Pletvarer, hvis Fabrikation tog saa stærkt Opsving i 1770’erne og 1780’erne, at gøre sig gældende som Forbilleder; de ovennævnte søjle­ formede Lysestager røber saaledes tydelig Paavirkning fra denne Kant. Det var dog først i den følgende Periode, at denne engelske Indflydelse skulde naa til fuldt Gennembrud. Men ved Siden deraf holder Rococoen sig saa længe, at den endnu 1790 præger Hovedformen af den anselige Thekedel Nr. 737, der kun i Enkeltheder viser Louis 16.-Ornamentik. Fra denne Tid stammer ogsaa den velkendte Ske- og Gaffeltype med glat, fladt, afrundet Skaft med Rille langs Kanten paa For- og Bagsiden. Den fortrængtes ved Aar 1800 af andre Typer, men dukkede ved 19. Aarh.s Midte op igen i lidt ændret Form og er ikke siden helt forsvundet. Provinsarbejderne spiller i denne og de følgende Perioder en meget ringe Rolle i Forhold til Hovedstadens, og af Provinsstempler fandtes der ingen at Betydning. Ogsaa fra de køben­ havnske Museer kendes — København fraregnet — saa godt som ingen Bymærker fra denne Tid.

Made with