GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

tidligere Museumsaar henvist til en omgaaende Bevæs gelse. Han saa, hvor store Huller der var paa vor ældre Malerkunsts Omraade. Her var Modstanden af naturlige Grunde svagere, her kunde han lettere trænge igennem. Naar man tilbagekalder i Erindringen, hvordan Museets E je af de ovennævnte gamle Kunstnere saa ud før hans Tid og sammenholder dette med dets nuværende glims rende Repræsentation af disse Mestre, bliver man rent ud overvældet. Meget har han købt, mere har han formaaet private Ejere til at skænke eller testere til Museet. Og endnu et vigtigt Punkt maa nævnes. Karl Madsen er* kendte, at vore ældre Kunstnere ofte var størst i deres Studier og Skitser, medens i de færdige Billeder det friske Natursyn, den umiddelbare Fremstillerglæde var svundet under den pertentlige Gennemførelse. Den store Samling Studier af Marstrand, Skovgaard, Dankvart Dreyer, Con* stantin Hansen m. flL, som Madsen har erhvervet for Mus seet, viser os og de kyndige Udlændinge, hvor store oprins delige Evner disse Kunstnere besad, i deres lykkeligste Øjeblikke vel at sammenligne med Corot, Delacroix og Daumier. — Men selv vor Billedkunsts Inkunabler fra Tis den før Juel og Abildgaard har faaet en beskeden, men nos genlunde fyldestgørende Repræsentation. Som alt berørt var vor Besiddelse af gammel udens landsk Malerkunst, Flanderns, Hollands og Italiens, et ret omtvistet Aktiv. Karl Madsens Gerning var paa dette Felt baade negativ og positiv. Han udskilte af Museet en Række ligegyldige store Plastre, som den daarlige Smag hos vore gamle Oldenborgeres Indkøbere havde skaffet os G. P. 13 93