GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

og Grænser blivet det den virkelige levende Personlighed. Forstudiet, Bogen om Fader og Søn, om Forholdet mellem Carl Jacobsen og hans berømte Fader lovede egentlig no* get bedre og værdifuldere for det større Værk. De efterfølgende Linier udgiver sig ikke for at være et Forsøg paa at udfylde Savnet; det er nogle simple Betragt* ninger som Læsningen af Værket fremkaldte, Minder om gamle og nu halvglemte Begivenheder, der træder frem i Erindringen, friske eller afblegede. I Hvad der først slaar Læseren er den store Forskel, der var mellem de to Mænd, hvis Løbebane overfladisk set var ligeløbende. Først den udvendige Apparition. Den ene fornem, smal, mager uden overflødigt Fedt, saaledes som man blev det i Frederik den Sjettes nøjsomme Tidsalder, den anden svulmende blodrig, vældig, samtidig i mange Stykker elskelig naiv i sin Livsfylde. Carl Jacobsen var sin meste Levetid under stræng Tugt og Disciplin, først under sin Fader, saa under sin udmærkede Hustru; det er ejen* dommeligt at se, hvorledes oprindelige Instinkter kommer til Udfoldelse i hans andet Ægteskab, i hans rørende fa* derlige Begejstringsforhold til den danske Ballets i hine A ar saa glimrende Ungdom; men i alle hans tidligere Livs* faser kommer Temperamentet kun i Udbrud i hans liden* skabelige, næsten forslugne Kærlighed til Fremtoningerne i Kunstens vidtstrakte Rige, det er den halv* eller under* bevidste Grund, af hvilke hans mange tit storslaaede, tit sære Handlinger udspringer. 98