GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

II

Fader og Søn var begge meget betydelige Forretnings* mænd; Faderens Bekymring var paa dette Punkt ganske ugrundet. Men de var ogsaa paa dette Omraade saare for* skellige. Faderen var til at begynde med den dygtige, om* hyggelige sparsommelige Haandværker, der vel ingenlunde frygtede at bryde nye Baner, men først efter den nøjeste Prøvelse og Overvejelse — Erst wägen, dann wagen, som Moltke sagde — og saa ogsaa holder fast ved sin Plan uden Tvivl eller Vaklen. Men han driver ikke Forretningen for Profitens Skyld. Som Rathenau saa smukt har vist det, bli* ver for den store Industrihøvding ved en Motivforskydning Bedriften og dens Fuldkommengørelse det egentlige For* maal, Udbyttet det sekundære, hvis Størrelse over* rasker, næsten vækker Modvilje. Han vilde have sympati* seret med den fine franske Klæde* eller Silketøjsfabrikants Uvilje mod at træde i direkte Forbindelse med Kunderne; de er helst kun Fabrikanter af det udmærkede Produkt, lader Pariserkommissionæren om at handle med de uden* landske Grossister. Carl Jacobsen er den anden Generation; han begynder straks med den store Virksomhed, interesserer sig mindre for Enkelthederne, vover de store Kup og kommer altid eller næsten altid vel fra dem. Faderen vilde næppe have gjort noget saadant som Erhvervelsen af Hotel d’Angle* terre og Nationaletablissementet for Ølsalgets Skyld for* uden mange mindre Forretninger af lignende A rt; men disse Slag var glimrende konciperede og lykkedes som sagt næsten altid. Dette maa ikke forstaas saaledes, at Carl Ja*

99