GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

et Hjemsted for disse, uafhængigt af Landets politiske Myndigheder. Hertil kom endnu et andet næppe tilstrækkeligt paa? agtet Forhold: Der skete midt i Halvfjerdserne noget, der i vort aandeligeLiv maaske betød lige saa meget som at Ven* stre i 1876 fik et trygt Folketingsflertal. Jeg sigter til, at Estrup 1875 gjorde Landstingsmand Fischer til Kultus? minister i sit udprægede Højreministerium. Dette beteg? nede et afgørende Brud med Nationalliberalismens hidtil urokkede Herredømme i vort officielle Kulturliv. Fischer var en begavet reaktionær Cyniker og stod i et absolut Modsætningsforhold til de nationalliberale Kliker, der havde øvet en sand Terror i Universitetet, Teater og Un? dervisningsvæsen. Fischers Ministerium gav Luft for alt, hvad der var skudt ud i Krogene, enten som altfor kon? servativt eller som altfor radikalt. Jeg maa sætte Prikken over I’et, det var Japetus Steenstrups Overmagt, der blev brudt. Uden at kunne dokumentere det, tror jeg, støttet til mundtlig Overlevering at turde gætte paa, at denne ændrede Aandspolitik spillede ind i J. C. Jacobsens Be? slutning om gennem Carlsbergfondets Oprettelse at skabe et af Statsmagtens skiftende Indehavere uafhængigt trygt Fristed for den sande danske Videnskab, saaledes som den ventelig vilde blive plejet i det gamle kongelige Viden? skabernes Selskab. J. C. Jacobsens Daad var beundringsværdig og ret ene? staaende i vort Aandslivs Historie. Selvfølgelig var det nysnævnte Moment egnet til at vække Bekymring, navn? lig under Hensyn til hans egen ret selvherskeriske Natur, 102