GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

sædet. Den mægtige Søjleportal, den værdige Fængsels* gaard, den indre Forhal vækker Respekt for Bygningens Formaal. Ogsaa Inderrummenes Udstyr vidner om sikker behersket Smag. — Men i Strid med moderne Arkitektur* principer er det Indre ofret for den ydre Virknings Skyld. Næsten alle Rummene er skumle, ilde belyste. Dens under* lige Beliggenhed i et Hjørne af den offenlige Plads, hvor man ligesom skal lede efter Bygningen, hindrer den i at virke som et Hovedtræk i Stadens Fysiognomi, hvad der dog sikkert var tilsigtet. Men navnlig led den som Sæde for Bystyret af den Mangel, at dette maatte dele Pladsen med saa mange andre Myndigheder. Det Stykke Anskuel* sesundervisning om det kommunale Selvstyres Betydning, som de flamske, de tyske, de italienske Raadhuse frem* byder, og som Københavns gamle Raadhus havde frem* budt, gik tabt. For den opvoksende københavnske Ung* dom, der holder sig til de ydre Symboler, kom Køben* havns Styrelse let til at synes et underordnet Appendiks til Politi og Kriminalret. Og dette i en Tid, da vort kommunale Selvstyre iøv* rigt var i frodig Vækst. I 1840 blev den forældede selv* supplerende »32 Mænds« Forsamling afløst af en virkelig »Borgerrepræsentation«, i 1865 blev Valgretten til denne udvidet til alle skatteydende Borgere over det laveste Skattetrin, og i 1857 var den gamle søvnige, halvt kollegiale Styrelse erstattet med en moderne Magistratsforfatning efter det preussiske Kommunestyres Forbillede.