GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

magt, der kort før sit Fald med beskedne Midler efter Tidernes trange Kaar genrejser hvad Brandene 1794 og 1795 og Bombardementet 1807 havde lagt øde, Bygnin* gerne om Frue Plads, Domhuset ved Nytorv, C. F. Ham sens Kristiansborg o. s. v. Det er endelig H. M.’s Vej* korps, der skabte de virkelig storladne Vejanlæg, der dels som Jagtvejen, Falkoneralleen danner Bælteveje om Stås den, dels radialt som Nørre Alle og andre fører diagonalt udad, dels endelig som det skønne Anlæg af Østerbroga* des Begyndelse danner Fortsættelse af Byens Hovedaarer. Først efter de kommunale Forfatningslove af 1840 og 1857 , først efter Statsomvæltningen 1848 blev Borgerne Herrer i deres egen Stad, først nu hviler Ansvaret og Æren for Stadens Udvikling paa Bystyrets, Magistrats og Bor* gerrepræsentationens egne Skuldre. Det var en i mange Henseender ulystelig A rv de til* traadte, men ganske vist en A rv der bød en ung virke* lysten Slægt store Opgaver. København var overbefolket, den var usund og urenlig, den savnede næsten alt det, hvad det romerske Kejserrige bød sine Borgere, en or* dentlig Kloakering, en vel udformet Gadebelægning, rige* lig Vandtilførsel, Parker og Haveanlæg. Men først og fremmest var Byen overbefolket. Efter Stagnationen i Aarhundredets tre første Decennier var Befolkningen begyndt at vokse stærkt. Og nu gjorde Vol* denes og Demarkationsterrænets snærende Baand sig gæl* dende med skæbnesvanger Styrke. Paa Bebyggelse i større Omfang hinsides Demarkationslinien var der med Da* tidens primitive Befordringsmidler ikke at tænke, man

130