GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Vesterbrogade. Først da den værste Ødelæggelse er sket, mander man sig op til Handling. Byen faar i 1856 sin første virkelige Byggelov og i 1857 en for sin Tid fortrinlig Lov om Gader og Ve je i København, der gav Kommunalbesty* reisen et vist Herredømme over Bebyggelsens Udvikling og fremtidig hindrede de værste Daarskaber, der nys var begaaet. Et af de mest iøjnespringende Eksempler paa Følgerne af Kommunens Magtesløshed er Bebyggelsen om« kring Søerne. Om nogetsteds er her Anledning til at tale om de forspildte Muligheder; ingen vil benægte, at denne Bebyggelse som Helhed er noget af det mest mislykkede i det moderne København. Man kunde have bevaret Sø* erne i de slyngede yndefulde Linier, som vi kender fra Købkes Malerier og saa søgt tilvejebragt en Villabebyg* gelse rundt om Søerne, der svarede til disse Linier. Det er maaske ikke paaagtet, at der paa et Sted blev gjort et saa* dant Forsøg, nemlig ved det Stykke af Dosseringen, der ligger nærmest ved Gyldenløvesgade. Her ligger der nogle Villaer med en Gangsti foran og med Evaldsgade bagved som Degagementsgade for den nødvendige Vognfærdsel. Herfra hidrører denne Gades underlige Fysiognomi. Men samtidig hermed opførtes der saa hist og her høje Huse med brede Gadestumper foran sig. Derved ødelagdes Chancerne. Nu er det muligt, at Søernes dengang ret store Betydning for Københavns Vandforsyning nødvendig* gjorde den Regularisering af Indfatningslinier, som vi alle kender. Men man kunde da have gaaet den stik modsatte Vej, erkende at man vanskelig kom udenom en Bebyg* gelse med høje Huse i denne efterhaanden ret centralt be* 132