GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Altsaa meget kunde og burde have været anderledes, men i det hele og store kunde der næppe have været handlet anderledes. Jeg nævner til Sammenligning et ak* tuelt Eksempel, Kristianshavns Vold. V i er alle saa rø* rende enige om, at den skal bevares som den er, og jeg vover ikke at hæve min Stemme derimod. Men et Blik paa Kortet vil vise Dem, at vi hermed ofrer Kristianshavns Udviklingsmulighed; naar den ikke kan faa Luft ved brede Udløbere gennem Volden, saa maa den blive lig* gende som den beskedne gammeldags Smaastad, den er. Det er maaske godt saaledes; enhver Elsker af den smuk* ke gamle Arkitektur i Strandgade og andetsteds vilde med Sorg se den svinde, og vi har forhaabenlig Raad hertil. Men det vilde have været umuligt at handle saaledes med hele København. Voldterrænets Bebyggelse fyldestgjorde ikke Byens Udviklingstrang; man blev ved at bygge Huse i det saa* kaldte Kalvebodterræn, i Vesterfælled, i Vest, i Syd, i Øst, i Nord. Hvilken Myndighed havde nu Stadens Sty* relse til at gribe ordnende ind i Udviklingen: Svaret er in* gen eller saa godt som ingen. København fik sin første Byggelov i 1856 . Det er om denne, at Kammerherre Meb dahi engang sagde, at den havde sat Trællemærket paa Københavns Bebyggelse. Meget med Urette. Loven bærer Præg af sin Ophavsmand Tømmermester Kayser. Dens Formaal var først og fremmest at sikre en konstruktiv solid Opførelse af det enkelte Hus. Dette Maal er naaet. En eneste Gang, tror jeg, midt i den værste Svindelperb 137