GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Dette Forbehold havde i lange Tider, i den liberale Guld* alder, været et dødt Bogstav, men blev vistnok paa Ambts Initiativ taget op til Anvendelse ikke just for at tjene Penge derpaa, men for paa et vist Terræn at gennemtvinge de Gadeanlæg og den Bebyggelsesform, som Magistraten fandt rigtig. Denne Genopleven blev selvfølgelig mødt med Kritiker af de Grundejere, den gik ud over, men i Almenhedens Interesse har den virket saare gavnlig. Som et Hovedeksempel paa dens Anvendelse skal nævnes den Aftrapning nedad af Beboelsessagernes Antal, som har fundet Sted i de ydre Distrikter, navnlig i Bryggervangen. Dog alt dette er kun Surrogater. Trangen til en ny og virkelig moderne Byggelov, der ikke blot var en Bygi ningslov men en Bebyggelseslov, voksede stadig og frem* kaldte i 1898 Nedsættelsen af et kommunalt Fælles? udvalg. Og kort efter øgedes denne Trang ved de i 1900 besluttede Indlemmelser i København af de hidtil selv? stændige Sognekommuner Sundbyerne, Brønshøj med Husum og Vanløse, Valby med Vigerslev. Dette er ud? vortes vel det største Moment i Københavns nyere Hi? storie, der stillede Stadstyret overfor Opgaver af den mest vidtrækkende Art. Paa vort Omraade var der først at bemærke, at hvert af de indlemmede 3 Distrikter havde sin Byggelov, indbyrdes forskellige og forskellige fra den københavnske. En Sammensmeltning mellem disse til en Enhed paa det ønskede Byplansgrundlag maatte da være en primær Opgave, og Arbejdet i det ovenomtalte Fællesudvalg, der var gaaet fuldstændig i Staa af Grunde, der ikke her skal berøres, blev genoptaget. 140