GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

dinger mod det forannævnte og endnu i 1914 af Kommus nen reviderede Udkast, saa burde Ministeren have sagt os det og enten selv udarbejdet eller lade os udarbejde et nyt Forslag. Ved at lade Aartier løbe uden at give de of*. fenlige Myndigheder Ret til at lede Udviklingen, har man paadraget sig et stort Ansvar og skabt mange og store Ulykker. Naa, Kommunalbestyrelse og Byggemyndighed har jo maattet tage Sagen, som den laa og søgt at faa det bedste ud af Situationen. Med to Ord kan jeg sige, at vi saa langt vor Myndighed rakte i det store og hele har handlet, som om Byggelovsforslaget var Lov, og »Urania« vor godkendte Generalplan. Dette naturligvis i de grove Træk. Og med den bevidste og aarvaagne V ilje til at handle med Frem* tiden for Øje, der raader hos Stadsingeniøren og med den Magtfaktor, Kommunalbestyrelsen raader over gennem de store Arealer af det nye København, som nu er offenligt Eje, lod der sig under rolige Forhold endda udrette en hel Del. løvrigt har Bebyggelsen i Aarhundredets første to De* cennier omtrent formet sig som følger. I de første Aar efter Aarhundredskiftet herskede der en livlig, altfor livlig privat Byggevirksomhed, men denne fik en brat Ende ved Byggekrisen 1908 . Efter den Tid har vore Banker, der havde lidt smertelige Tab, systematisk nægtet Byggelaan. Der maa dog nævnes en Undtagelse: Direktør la Cours Foretagender. Ligesom Hellig Hansen, men forhaabentlig med bedre Resultat havde ogsaa han faaet en genial Indskydelse: Tilvejebringelse af smaa, 144