GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

fandt anden og tilsyneladende langt mere lukrativ Anven* delse for deres Penge. Og dette indtraf samtidig med, at Københavns Befolkning voksede med en Voldsomhed som ingensinde tidligere i dens Historie. København blev det Amerika, de unge udvandrede til, efter at Krigen havde spærret Vejen til det rigtige. Jeg skal ikke dvæle synder* lig ved de Foranstaltninger, som det offenlige traf til Imødegaaelse af Krisen; Huslejelovgivning og kommunalt Byggeri af Huse, der i mangt og meget er beslægtet med Arbejdernes ovennævnte Foretagender. Jeg tror, at man fra et kunstnerisk Byplansstandpunkt ikke vil nægte disse Foretagender Anerkendelse. Den nøgterne Aand, som nu raader i vor unge Arkitektverden, har givet sig i det hele sundt og godt Udtryk, navnlig synes det mig at gælde om de tidligere blandt disse Foretagender. Det maa være mig, der tror at have været den første til at protestere mod Rothenburgeriet i den moderne Storstad, tilladt nu at fremsætte en beskeden men meget bestemt Advarsel mod at gaa for vidt i Retning af Nøgternhed og Fastekost. For de Tusinder af Mennesker, der skal bo i disse Huse, inde* holder den øde Ensformighed af lutter ensdannede Vin* duer og Etager uden Leddeling, hverken lodret eller vand* ret, noget trist og trykkende, hvis psykologiske Betydning ikke bør lades upaaagtet. Det er beslægtet med de mo* derne Arkitekters Foragt for Træer og Blomster anlæg; de har næppe nogen Anelse om, hvormeget saadant paa* skønnes just af dem, der bor i de høje Huse med de smaa Lejligheder. Der er som sagt gjort et stort Arbejde, hvis gode Resultater vil blive staaende. 147