GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

skete, blev de ogsaa behandlede med forstaaende Vel* villie fra Myndighedernes Side. Men den ved Krigstidens Boligmangel fremkaldte Nødstilstand har sprængt alle Skranker. Nu vil vi bygge, og kan vi ikke bygge med Loven, saa bygger vi mod Lo* ven, og saa vil vi se, om man tør rive vore Huse ned. Eller: kan vi ikke bygge med Loven, saa maa Loven æn* dres efter vore Krav. A lt det pedantiske Kram af For* dringer som Bygningskommission, Stadsingeniør, Vejdirek* tør og Stadskonduktør stiller, maa ryddes af Vejen. Og saaledes har vi nu over hele Københavns vidtstrakte Ter* ræn faaet en ganske vild Bebyggelse. Der er opført saa* kaldte Villaer paa Grunde, der burde forbeholdes Er* hvervslivet (Fabrikkvarterer), der er foretaget Udstyk* ninger — og opført Huse, — hvor fremtidige store Færd* sels* og Sporveje var planlagte, og Beskaffenheden af disse Huse er en saadan, at de sætter Slægtleds hygiejniske Fremskridtsbevægelse i den alvorligste Fare. Offenlig* heden bliver bombarderet med Klager over Autorite* ternes pedantiske Chikanerier, kun meget faa betænker, hvad det gælder om, og hvor frygtelig en Fremtid, der truer Københavns Udvikling, om dette Uvæsen ikke snart kan hæmmes og standses. Dette er en af Verdenskrigens allersørgeligste Følger herhjemme. Jeg har allerede opholdt Dem for længe, men Foredra* gets Titel lover nogle Ord om Fremtiden. Jeg nødes til herom at fatte mig kort; De gaar ikke tabt af noget; jeg giver mig ikke ud for at være Profet, og de rigtige Pro* feter spaar bedst om de forbigangne Ting. G. P. 20 149