GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Først og fremmest: V i maa have en ny Byggelov; den døde Haand, som har lagt sig derover, maa tages bort. Lad det være en Lov for København, lad det være en Lov for hele Landet, vi maa og vi skal have en Lov, der mulig* gør en planmæssig Fremfærd over det Areal, der endnu staar os aabent. Uden en saadan Lov er enhver Planlæg* gelse kun et Stykke værdiløst Makulatur. Men hvilke sær* lige Maal vi saa skal tilstræbe, det vil selvsagt afhænge af hvilken Udvikling København selv staar overfor. Er det virkelig Meningen, at Byen idelig skal vokse? Hvad skal en eller to Millioner Københavnere leve af? Eller for blot at nævne et enkelt uundværligt Levevilkaar: Kan vi skaffe Drikkevand til 2 Millioner Mennesker? Betragtninger som disse er ofte anstillede, og Udviklingen har spottet alle Beregningerne; Kommunalmanden maa være Optimist og i det mindste lade, som om han tror paa en fortsat fremad* skridende Udvikling. Ud fra disse Forudsætninger kan visse Hovedlinier drages. Et Grundspørgsmaal er vor Havlinie. V il v i trænge til Havneanlæg paa Amagers Østkyst og i saa Fald, hvor* ledes tilvejebringer vi saa de nødvendige gode Jernbane* og' Vejforbindelser med Sjællandssiden og tværs over Amager. En nøjere Indgaaen herpaa vil føre ind paa Spørgsmaalet om Gennembrydningen i den gamle By og særlig Kristianshavn. Ogsaa Spørgsmaalet om Udviklingen sydpaa ud ad Køgebugt*Kysten vil fremkalde vidtgaaende Overvejelser. Men ellers er Københavns Bebyggelse paa sit nuvæ* rende Omraade i Hovedlinien fastlagt ved den hidtidige 150

Made with