GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

kedes mig selv, der dog har været mere end ti Gange i Paris, at naa til St. Denis. De har vist os nogle Egne af Deres Land, dette Land, der er saa skønt og saa rigt paa prægtige Bygninger og store Naturskønheder. Blot en Mundsmag saa at sige, men tilstrækkeligt til at give os Lyst til at komme igen snarest muligt, og til at vælge som Maal for vore kommende Fe? rierejser forskellige Steder i Deres dejlige Land, der des? værre er altfor lidet kendt i Norden. Idag viser De os Fontainebleau, Slottet og Skoven, begge ligesaa interessante som forskellige, og dog af Hi? storien uløseligt kædet sammen. Thi det var Skovens Vildtrigdom, der gjorde dette Sted til et Yndlingsophold allerede for de direkte Capetinger, og som fik Kong Frans I til her at paabegynde de Bygningsværker, vi har beun? dret; og paa den anden Side blev det Skovens Skønhed, der i vor Tid genoplivede Interessen for Fontainebleau, der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var ved at svækkes. Slottet genkalder en af det gamle Kongedømmes glor? værdigste Perioder. Ved sin arkitektoniske Pragt, ved Værdien af sine Kunstværker, ved Hoflivets Overdaadig? hed var Fontainebleau dengang uden Sidestykke i hele Verden, især efter at den tyske Kejsers Horder havde splittet Skattene i Roverenes og Mediciernes Rom, under il sacco de Roma. Og De har fortalt os, hvorledes de Ar? bejder, der blev fuldført her, de Kunstværker, der udfør? tes af Kunstnere, indkaldt fra Italien, blev Oprindelsen til den Skole, der med Rette bærer Navn efter Fontainebleau. G. P. 21 157