GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

eller T y ske rhad a t drage de Linier, der blev baade Gu stav Johannsens, Johan O tto s en s og H. P . Hanssens. Forholdet til »Politiken« blev noget ændre t e fter den Cavlingske Paladsrevolution i 1904. Paa den ene Side følte jeg mig ikke saa solidarisk m ed Bladet som i de ts første Periode; paa den anden Side bød Cavlings geniale Opfin* delse: Kron iken en behagelig Plads ogsaa for det, der ikke var lige ud af Dagen og Vejen. 1 en vis Periode sk re v jeg ret regelmæssig Kron iker om udenrigske Emner. Senere ogsaa Nekrologer, Boganmeldelser og Kron iker om Kunst, særlig den, der traadte i Forhold til Byens Udseende. Jeg bilder mig ind a t have være t en kraftig Drabsmand, jeg tror a t have om komm e t Tegners L iv e ts Port, Martin Borchs Forsøg paa at kolorere Frue Plads, d e t berøm te Vartegn; d e t er jo desværre paa d e t negative, a t man vin* der de s tørste Sejre. I nogen Forbindelse m ed den nye politiske Konstella tion stod, at jeg i »De t ny Aarhundrede« gav en Fremstilling af Danmarks po litiske Historie i Estrups første Tiaar, som Modstandere har fundet redelig og fyldestgørende, endt videre, a t jeg i »Politikens Hø jsko le« holdt en Foredrags* række om Englands Historie under Dronning Victoria, der selvfølgelig ikke hvilede paa Kildestudium, men paa en ret udstrak t Læsning. »Tilskueren«, som var m it eget gamle Forlags Skab* ning, har adskillige Gange haft Bud efter mig; jeg var endog i to Aa r de ts R edak tø r sammen med Mario Krohn. Mine Bidrag, hovedsagelig om Politik og sociale Spørgs* maal, er ret genfindelige dog m ed én Undtagelse. I For* 17