GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

deres Tids Strømninger, et Refleksionsspejl for, hvad der rørte sig i Tiden, i bedste Fald et Spejl, der kunde refleks tere spontant. Skal jeg da som den tvivlsomme Dame i de franske Dramer begynde saaledes: Jeg er af borgerlig Æt. Mine Forældre, agtbare Handelsfolk i den lille Hovedstad o. s. v. Nej, jeg vil forskaane Dem for alt sligt og springe lige ud i det: Jeg er Student fra 1871, Aaret for Georg Brandes’ offentlige Fremtræden, et Aar, der sætter Skel i Danmarks Kultur. Og dog var det ikke Georg Brandes, der har betydet mest for min Udvikling; det blev paa en sær Maade en langt mere tilbagetrukken Skikkelse, Hans Brøchner. Min Fader, der som Forlægger væsenlig opdyrkede de praks tiske Felter og den populariserende Literatur, var stolt over i sit Forlagskatalog at kunne nævne nogle enkelte fors nemme Navne, hvis Skrifter ikke var lukrative, men som han med et ejendommeligt Træk ved Næseborene sagde, at han forlagde honoris causa; det var Fjerene i Hatten. Professor Brøchner var den, han af disse havde mest Res spekt for. Han overførte denne Ærbødighedsfølelse til sin Søn, og Læsehest, som jeg var, fordybede jeg mig endnu som Skoledreng i Stridsskrifterne om Tro og Viden, som da stod paa Dagsordenen. Og da jeg som ung Student bes gyndte at høre filosofiske Forelæsninger, uddybedes min Følelse ved Indtrykket af Brøchners fornemme Personligs hed som Foredragsholder; jeg og mine ligesindede Venner tog Parti for ham og mod hans Modstandere; naar vi fra ham gik til Rasmus Nielsens Auditorium, var det, som vi 22