GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

fortsatte denne Virksomhed, idet vi søgte at uddybe og forny den. V i saa en Kulturopgave i gennem Værker til? bievne paa dansk Grund at give vort Folk Adgang til de i moderne Aand omskabte Videnskaber og derigennem at være med til at bygge Grund for en rationel Livsopfat? telse. Meget af, hvad vi foretog os, har vist været lovlig naivt; adskillige Forsøg mislykkedes, som da jeg, Himlen véd hvor mange Gange, sled Vilhelm Thomsens Trapper for at fremkalde et sammenfattende Sprogværk fra hans Haand. Men meget bar Frugt, og noget af, hvad vi saaledes fremkaldte, er blevet staaende i Literaturen. Med langt større Ængstelse skred vi til egentlig æste? tisk Forlagsvirksomhed. Fader havde indpodet os en hellig Afsky derfor. Da han traadte til som betydeligere For* lægger, var Skønliteraturens Rige delt mellem Reitzel og Gyldendal, og det Skrab, der kunde blive tilovers, lod han med Føje ligge. Nu tvang imidlertid mine personlige For? hold til den yngre Forfatterslægt og adskilligt andet os til at revidere vore Synsmaader; men det var alligevel med Tøven og Nølen, at vi begav os ind paa de nye Veje. Tør jeg tro, at denne vor Skepsis medførte det Gode, at vi blev kræsne og vragende? Min Dømmekraft har aldrig været fuldt sikker, men jeg har stedse følt det som en Pligt ikke at indføre i den egenlige Literatur nogen Forfatter, i hvis Værk jeg ikke fornam en ny Tone, en ny og selvstændig Kunstnerpersonlighed. Men om en saadan er til Stede eller kun en Spottedrossel, ja det er Vanske? ligheden. Og vi vilde sikkert endnu oftere have grebet fejl, end vi gjorde det, om vi ikke ved vor Side havde haft de 24