GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Livet, trykkede mig frem og sagde »nej, nu skal det være Dem«. V i blev valgt, og dermed begyndte en ny Periode, der har haft enkelte bitre Stunder, men har rummet mere Glæde og Tilfredshed over opnaaede Resultater. V i min* des vore Fredagsmøder i Hr. Marstrands lille Stue paa Købmagergade, hvor vi forberedte vor Aktion til den kom? mende Mandag. Og baade i Kritik og i positivt Arbejde vil der dog være et og andet at pege paa til Kredit for os paa vort Regnebræt, om ikke andet saa en Fliserække, et beplantet Anlæg, et Embedsværks Omordning. Med mit Hang til Refleksion maatte jeg forme mig en kommunal Teori; jeg fandt den i den saakaldte »fabiske« Socialisme, »fabiske« efter den gamle romerske Nøler? general, som Udtryk for, at vi ønsker en Samfundets Om? dannelse efter Retfærdighedens Grundsætninger, men øn? sker Gennemførelsen urevolutionært ad den organiske Ud? viklings Vej. Og det er ejendommeligt, at i Virkeligheden staar nu alle Borgerrepræsentationens Grupper paa det samme Stade, arbejder trods de mange krigerske Ord paa det samme Formaal og ser med samme ængstelige Glæde paa den enorme Udvikling, København har gennemgaaet i vor Levetid. Mit første offentlige Tillidshverv modtog jeg efter Op? stilling paa en Liste sammen med nogle af Socialdemokra? tiets bedste Mænd, og i vore første lykkeligste kommunale Aar stod vi i Gruppe med dem til fælles Arbejde. Dette satte sig selvfølgelig Spor i vore politiske Gerninger og Synsmaader og drog mere efter sig. Jeg har ingen prin? 28