GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

derlig anset, der hvilede en vis Mystik over hans Oprin? delse, om hvordan denne lille »Bogjøde« var kommet til det fine franske Navn. Selv angav han sig at være emigre? ret (fra Elsass?) under den store franske Revolution. Men han maa have været i Besiddelse af en ikke ringe Dyg? tighed, at dømme efter de Lærlinge, han udklækkede: for* uden min Fader f. Eks. C. A . Reitzel, sin Tids største dan* ske Forlagsboghandler, og ganske særlig hans egne tre Sønner. Disse udvandrede alle til Sverig; David etablerede en Boghandel i Göteborg, Adolph blev Sortimentsbog? handler i Stockholm, og den tredje, Albert, grundlagde Sverigs største eller næststørste Forlagsboghandel, der be? staar endnu i fuld Blomstring. Han kom altsaa langt forbi min Fader; men der blev trods den store ogsaa geografiske Afstand ved at bestaa et oprigtigt Venskabsforhold mel? lem de to dygtige Mænd, som fortsattes i det kommende Slægtled. Jeg blev som ung Student modtaget paa det ven? ligste i det Bonnier ske Hus, og jeg er glad og stolt over at turde regne Husets nuværende højt ansete Seniorchef Karl O tt o Bonnier og hans udmærkede Hustru blandt mine gode Venner. I 1834 besluttede Fader at etablere sig. Men han var knapt 22 Aar og kunde ikke vente Fuldmyndighedsbevil? ling. Det blev da den gamle Vekselerer og Hosekræmmer, der tog Borgerskabet som Boghandler. Det var i Lavs? væsenets Dage, men Boghandelen havde altid indtaget en noget friere Stilling; man nøjedes med en A ttest fra Bon? nier om at »Gerson Philipsohn besad de Kundskaber, som er nødvendige for en Boghandler«. Fader tog først sit eget 35