GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Ogsaa den ensidige Indskrænkning til populær Natur* videnskab blev brudt; Lubkes Kunsthistorie, der knyttede Julius Langes Navn til Forlaget, Tuxen: Den dansksnorske Sømagts Historie, Lubbock: Mennesket i den forhistos riske Tid, og Scherrs Literaturhistorie er Vidnesbyrd herom. Ogsaa Naturvidenskabens Antipode, den religiøse Lis teratur dyrkedes paa Forlaget. A t Søren K ierkegaards Navn fandtes i Forlagskatalogen skyldtes den tilfældige Omstændighed, at Kierkegaard for en væsenlig Del dæks kede sit store Bogforbrug gennem Sortimentet. Derfor uds kom hans Licentiatafhandling om Ironien hos Sokrates hos Fader; derfor udkom nogle af hans mindre, rent ops byggelige Skrifter sammesteds, formodenlig naar Reitzel ikke havde Lyst til Udgivelsen. Jeg har ogsaa Erindring om en Brevveksling angaaende en ny Udgave af »Enten — Eller«, som Reitzel vist var bange for, og som min Fader, da det kom til Stykket, heller ikke havde Tillid til. Kloge Høns kan ogsaa gøre i Nælder. Fader havde derimod Held med forskellige Oversættelser af kirkelig Art, af hvilke den store svenske Biskop Wallins Prækener vistnok var den fornemste Artikel. Jeg bør dog omtale, at Faders Navn blev knyttet til et stort Foretagende paa dette Om* raade, nemlig den af Pastor Dr. Kalkar besørgede illus strerede Pragtbibel, der i Fyrrerne blev udgivet af H. I. Bing & Søn i Fællesskab med P. G. Philipsen. Fader havde ikke nogen lys Erindring om denne i konfessionel Hen* seende ret ejendommelige Konstellation; han mente at have lært, hvad man faar, naar man spiser Kirsebær med G. P. 7 45