GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

følgende Aar, og i et saadant gik han pludselig bort den 15 . April 1877 , afsluttende et virksomt Liv, før Alderdom havde bragt en varig Svækkelse. Man vil af det foregaaende maaske have faaet Indtryk af noget tørt, pedantisk i hans Personlighed. Dette vilde være urigtigt. Han var i Bunden munter og livsglad, havde svært ved at holde et lattervækkende Ord tilbage, selv om det kunde gøre ham Skade. Herom kan jeg meddele et pudsigt lille Vidnesbyrd. Han stod engang den senere høj tfortjente Statsgældsdirektør Martin L ev y meget nær, men syntes nu, at han begyndte at blive for stor. Levy gik efter slet jødisk Sædvane under Øgenavnet Martin Schwartz paa Grund af sit meget orientalske Ydre. Han afskyede Kortspil. Da nu Gottlieb Siesby hos Fader ano* nymt udgav en lille Spillebog, fik Fader det forfløjne Ind* fald at sætte som Forfatter paa Titelbladet Hr. »Martin Schwartz«. Levy glemte aldrig Fader dette, og først efter Faders Død kom jeg i intimt Forhold til den udmærkede Mand, Datidens Marcus Rubin, et Forhold, hvoraf jeg hø* stede baade Nytte og Belæring. Men i Reglen havde Ud* brudene af Faders Lune ikke saa alvorlige Følger. Han var en udmærket Ægtemand og Fader, snarest for eftergivende og ængstelig for at øve T ryk paa andres Sind og Vilje. Først flere Aar efter hans Død erfarede jeg, at det vilde have været en Opfyldelse af hans kæreste Øn* ske, om jeg var gaaet Boghandlervejen; det havde maaske været baade til hans og mit Bedste, om han ikke havde været saa tilbageholdende. Nu kom Overgangen med Nød* vendighed, men altfor brat. 58