GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Bojesens Person; i det Felttog, den senere Rigsarkivar V. A. Secher førte mod vort usle Tryk* og Skrivpapir og som fik saa betydningsfulde Følger, tog min Broder en be? skeden, men ærefuld Del ved Sechers Side. Ærlighed og Sanddruhed prægede hans Færd næsten til Overmaal. Han havde megen Interesse for Bøgernes Udstyr, navns lig i Retning af det solide Arbejde; han elskede og beuns drede Xylograf Hendriksen, selv om han tit var paa Kant med ham paa Grund af den ved Kunstnertemperamentet betingede Mangel paa Præcision i Leverancerne. Forholdet mellem Brødrene var fortræffeligt; jeg mins des ikke én alvorlig Strid imellem os. Jeg har aldrig hørt et bebrejdende Ord fra min Broder for de ikke faa Fejls greb, min Mangel paa Købmandsblod eller en for vidt dreven Idealisme lod mig begaa, og da jeg i hans sidste Leveaar kaldtes til aktiv Deltagelse i det offentlige Liv, tog han med Glæde paa sig det forøgede Arbejde, der faldt paa den, der trofast sad hjemme i Boden. Paa hans Gravsten satte vi Biens Symbol. Han levede og døde som den flittigste Arbejdsbi. — Fader efterlod os et agtet Navn og en vel indarbejdet Forretning. Det vil maaske af det ovenstaaende fremgaa, at han ikke efterlod os særlig betydelige Forlagsværdier, ikke mange af disse Bøger, der gaar af sig selv og kan holde et Forlag flydende, længe efter at den egenlige Livss kraft er udpumpet deraf. V i maatte vedblive med at skabe af nyt og gjorde det efter Evne. Det fulgte af min Op* dragelse og mit Naturel, at vi aldrig kom til at tage rigtig stort paa Tingene, aldrig gjorde Forretning i allerstørste G. P. 9 61