GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

aldrig har kendt Lavstvangen og alligevel har kunnet op? retholde et Bogvæsen med kunstnerisk Holdning, peger paa, at her kun er Tale om et Symptom. Aarsagerne laa dybere. Efter at Europa har overvundet de økonomiske Følger af Napoleonskrigene, udfolder sig den mægtige tek? niske Udvikling, der med Føje var det 19 . Aarhundredes Stolthed. Paa Bogomraadet giver denne Bevægelse sig Ud? slag i en hidtil ukendt Billiggørelse af Bogfremstillingen. Bogtrykpressens Forbedring — Hurtigpressen, Rotations? maskinen — Stereotypien og Sættemaskinen, de fotogra? fiske Reproduktionsmetoder, Surrogaternes Indførelse i Papirfabrikationen, Maskindriftens i Bogbinderierne, alt dette muliggør baade den billige Dags? og Ugepresse og de billige Bøger; det syntes som om Reclams Universal? bibliotek, hvor Verdensliter aturens Mesterværker spred? tes i Millioner af Eksemplarer å 20 Pf., var Bogfremstillin? gens sidste Ord og Endemaal. Det er Tyskland, der gaar i Spidsen, og de smaa Lande følger med efter fattig Lejlig? hed. Men under alt dette gaar Bogens Kunst tabt, Formen forgroves og for simples, Udviklingen fremkalder hos visse finere Naturer Lede og Væmmelse. Paa denne Baggrund maa Reformatorernes Virksomhed ‘ ses. I Danmark er da Reformbevægelsen knyttet til F. H ew driksens Navn som f. Eks. i England til William Morris. Men Hendriksen optræder ganske selvstændig, oprindelig uden mindste Forbindelse med tilsvarende udenlandske Bevægelser. F. Hendriksen er begyndt som Træskærer, var derefter 10 * 71