GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

d’Hrr.s Overlegenhed ved Besøget i København 1888 vilde vel nu nærmest »kalde et Smil frem paa vore Læber«. Og det er vel muligt, at der selv hos de bedste af vore blev siddende en Splint af et Troldespejl i Øjet, der ikke var af det gode. Men det maa erindres, at det var ikke mod Eckersberg, Roed, Lundbye, Kyhn, man førte Krig, men mod deres talentløse Epigoner, at man først og fremmest vendte sig mod de farligste Fjender, dem der tilegnede sig en vis ydre Façon af Modernitet uden at besidde hverken de gamles Grundighed eller de unges nye og sandere Far* vesyn. Kampen var nødvendig og har gjort vor Kunst ri* gere og dybere. Kampens Temaer var da disse: Skulde Billedet være en koloreret Tegning eller burde Billedet modelleres gen* nem Farven? Delacroix kontra Ingres. Det var endvidere Understregningen af Valørernes Betydning; Miskendelsen heraf var vel det, som stødte ellers velvillige franske Be* dommere af Datidens danske Kunst. Og det var endelig Friluftsmaleri kontra Ateliertone, impressionistisk Farve* dekomposition og asymetrisk Rytme i Billedets Opbyg* ning. — Derimod ikke Akademi kontra Nutidsfremstil* ling. Den akademiske Kunst har spillet en ringe Rolle i det 19 de Aarhundredes danske Malerkunst i Modsætning f. Eks. til Sverig. Paa det jævne, paa det jævne havde været Løsenet, længe før de unge Kunstnere gav deres Skildrin* ger af Fiskeres og Arbejderes Liv. Paa dette Felt tiltrængte vi ikke nogen Courbet. Er der en Defekt heri: er der en Linie, der fra Abildgaard over Frølich og Constantin Han* sen fører ned til Willumsen, som er blevet uopdyrket eller 82