GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

upaaagtet, og for hvilken heller ikke Karl Madsens Hjærte banker synderlig stærkt? Det var i alt Fald intet Under, at de franske Kunstgæster i 1888 lidenskabelig priste Son* nes Billeder paa Thorvaldsens Museums Yderflader, disse var de eneste, der mindede dem om deres egen grande ligne. Men vi har da siden dengang faaet Skovgaards Domi kirkebilleder. Karl Madsens Prækestol stod i en beskeden Dissenter? kirke. »Dagsavisen«, et Forsøg paa gennem et frisindet Skillingsblad at bryde Hul paa den københavnske Smaa? borgerkonservatisme, blev hans første Organ, knyttet som han var ved personligt Venskabsforbund til Bladets Udi giver. Denne journalistiske Døgngerning blev af stor Værdi for ham. Den lærte ham at arbejde hurtigt og knapt; den optugtede ham til en Stil, der kunde fange Læ? serens Øje og Sind, den gav ham overhovedet et Sted, hvor hans Skribentevne kunde udfolde sig. Det varede mærkelig kort, før man opdagede, at Dan? mark i det lille Eftermiddagsblads Kunstanmelder havde faaet en af sine bedste Kunstkritikere, en af de sagkyn? digste Dommere om ung og gammel Kunst. Hans Virk? somhed var af uvurderlig Betydning. Først og fremmest som Retleder af Publikum, men næppe mindre som Raad? giver for sine egne samtidige Kunstvenner. Lige saa ivrig som Madsen var til at gaa i Ilden overfor hadefulde An? greb, ligesaa aabenhjertig var han i sin Kritik overfor deres Fejlgreb og svage Sider, men ganske vist hellere i Atelieret end for aabent Tæppe. Der var overhovedet i de bedste af disse Aar et kammeratligt Samliv mellem de 83