GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

vist, at han kan komponere en Bog om end næppe med den Stramhed og Formfuldendthed som Emil Hannover. — Og vel er han ikke egenlig Taler, men han kunde saa? mænd have været blevet en meget habil Professor i Kunst? historie, selv om en saadan Tvangstrøje næppe vilde have passet ham særlig godt, som den uforbederlige Bohème han Gudskelov er vedblevet at være. Men Museumsgerningen var hans egenlige Kald. Altfor sent kom han til, ikke engang saa meget til hans som til vor Ulykke. Kunstmuseets daværende Leder var Inspektør, senere Direktør Emil Bloch. Det var en elsk? værdig og fint dannet Mand, men yderst blaseret og næ? sten blottet for Initiativ. Han havde til at begynde med en adelig Topfigur over sig og en meget konservativ Indkøbs? komité ved sin Side. Resultatet var ynkeligt. Samlingen af gammel udenlandsk Kunst betragtedes som en ret ked? sommelig Fortidsarv, af hvilken der, som Direktøren aabenhjærtig sagde, knapt var 20 Billeder, det var værd at skaffe ordentlig Lys til og som der ikke var den fjær? neste Anledning til at søge forøget. Den ældre danske Kunst, Eckersberg, Købke, Lundbye o. s. v., var højst ufyldestgørende repræsenteret. Og de aarlige Indkøb af Nutidskunst gav stadig Anledning til harmfuld Protest, navnlig for Undladelsessynderne. Med Rette har man sagt, at den Hirschsprungske Samling er en eneste stum, men saare veltalende Kritik over Kunstmuseets Styrelse. Ved en blot nogenlunde forstandig Indkøbspolitik vilde det have været umuligt for en Privatmand, der ingenlunde var overdaadig rig, at skabe en Samling med saa mange af de 91