591167014

KJØBENHAVNS UNDERSTØTTELSESFORENINGS 60-AARS JUBILÆUM

KORTFATTET OVERSIGT OVER FORENINGENS HISTORIE GENNEM 60 AAR OG DENS NUVÆRENDE VIRKSOMHED

AK ./. C. M O G E N S E N K ontorchef

*

KØBENHAVN A/S J. II. SCHULTZ BOGTRYKKERI 1935

D enn e i Anledning af Foreningens 60 Aars Jubilæum udarbejdede Oversigt indeholder dels et Uddrag a f og dels et Supplement til det i Anledning a f Foreningens 5 0 Aars Jubilæum udgivne Festskrift „Den frie Fattigforsorg i Kjøbenhavn og Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Historie 1 8 7 4 — 19 24“, hvoraf enkelte Eksemplarer endnu kan faas ved Henvendelse til Foreningens Hovedkontor. Foreningen har ladet Oversigten udarbejde under Hensyn til det ønskelige i, at der, foruden den i nævnte Festskrift indeholdte udførlige Skildring a f Foreningens Tilblivelse og Historie, ogsaa kan foreligge en Fremstilling , der i meget korte Træk viser den foregaaedc Udvikling og desuden omtaler de vigtigste Begivenheder siden 1924.

K J Ø B E N H A V N S U N D E B S T Ø T T E L S E S F O B EN IN G .

Kjøbenhavns Understøttelsesforenings 60 Aars Jubilæum. Kortfattet Oversigt over Foreningens Historie gennem 60 Aar ■ og (lens nuværende Virksomhed. Af Kontorchef J. C. Mogensen. Den 1. November 1934 var der forlobet 60 Aar, siden Kjøbenhavns Understoitelsesl'orening’ blev stiftet ved Sammen­ slutning af samtlige da bestaaende Sogne-Understøttelsesfor­ eninger i København og paa Frederiksberg. Foreningens Stif­ telse var Resultatet af et forudgaaende langvarigt og besvær­ ligt Arbejde, det afsluttende Led i en længere Udvikling, der gennem forskellige Trin forte til det endelige Resultat. Begyndelsen skete allerede i Aaret 1866 med Oprettelsen af den forste Sogne-Understottelsesforening i Kobenhavn, Cliri- stianshavns Understøttelsesforening, med Præsten J. C. Holck som Formand. Efter at der i Løbet af de følgende 3 Aar med denne Forening som Forbillede var oprettet Sogne-Understøt­ telsesforeninger over hele Byen, kom i Aaret 1869 det andet Trin i Udviklingen med Dannelsen af ■»Understøttelses­ foreningernes Fællesbestyrelse «, der vedtog nogle fælles Grundregler for Virksomheden i samtlige Foreninger, som fra nu af samvirkede i en Organisation, der ret noje svarer til den, vi nu kender fra De Samvirkende Menig­ hedsplejer. Hermed mente man dog ikke at have naaet den rigtige Organisation, men log Sigte paa at naa til en virkelig Sammenslutning af Foreningerne til een almindelig køben­ havnsk Understøttelsesforening med de i 1871 ind lorte nye

kommunale Fattigdistrikter som Inddelingsgrundlag i Stedet for Sognene. Under Arbejdet herpaa viste der sig imidlertid saa store Modsætninger indenfor Foreningerne, særlig med Hensyn til det principielle Spørgsmaal om Understøttelsesger­ ningens Karakter som kristelig eller rent borgerlig human, at de førte til en Sprængning af Fællesbcsty reisen, der ophævedes i 1872. Man begyndte nu forfra med, at de tre fattigste Sogne- Understøttelsesforeninger straks efter sluttede sig sammen til »Understøttelsesforeningen for 1., 3., 4., 5. og 9. Fattigdistrikt « med Vicepolitidirektør (senere Overpræsident) V. Oldenburg som Formand, og med denne Forening som Udgangspunkt op­ toges allerede i Slutningen af 1873 nye Forhandlinger, der nu havde et gunstigt Forløb og i April 1874 forte til en Be­ slutning om Sammenslutning af alle Foreningerne til K jø­ benhavns Understøttelsesforening fra 1. November 1874. Naar man ser tilbage paa Foreningens Virksomhed og de Kaar, hvorunder den har været udøvet i de forløbne Aar, fin­ der man efter Karakteren af Midlerne, som Foreningen har haft til Raadighed til Udøvelse af sin Virksomhed, en natur­ lig Inddeling af det forløbne Tidsrum i 3 Ilovedperioder. Den første Periode er de 30 Aar fra 1874 til 1904, da Foreningen udelukkende arbejdede med frivillige Bidrag, den anden Periode er de 16 Aar fra 1905 til 1921, da Foreningen gennem en særlig Afdeling, Den kommunale Afdeling, tillige uddelte T il­ skud fra Kommunen til Trængende udenfor Fattig væsenet, og den tredie Periode er Aarene, der er forløbet siden 1921, da der oprettedes en selvstændig kommunal Hjælpekasse i Køben­ havn, fra hvilket Tidspunkt Foreningen paany udelukkende arbejder med frivillige Bidrag. Forinden vi ser nærmere paa Virksomheden i hver af disse Perioder, vil det være naturligt med nogle faa Linier at opridse Udviklingen af den frie og skønsmæssige Understøttelse af Trængende udenfor det offentlige Fattigvæsen, der som be­ kendt i Københavns Kommune har haft et Forløb, der er vidt forskelligt fra Udviklingen i det øvrige Land, derunder ogsaa Frederiksberg Kommune. Udenfor Københavns Kommune fik man for at bøde paa Datidens inhumane Fattiglovgivning allerede ved en Lov af 8. Marts 1856 oprettet Institutionen »De Fattiges Kasset eller »Den frie Fattigkasse « til Understøttelse af Trængende uden­ for den egentlige Fattigforsørgelse, oprindelig kun udstyret

med frivillige Bidrag, men allerede fra Slutningen af 60’erne i stigende Grad ogsaa med kommunale Tilskud, der efterhaan- den kom til at udgøre den væsentligste Del af Kassens Ind­ tægter. Fra Begyndelsen af 70’erne begyndte Bestræbelserne for gennem Lovgivningen at skabe en videre Udvikling af De Fattiges Kasse gennem forøgede kommunale Tilskud og tillige ved Statstilskud til deres Virksomhed. Det var særlig Med­ lemmer af Venstre, der Aar efter Aar indbragte Forslag herom i Folketinget, og hvad der særlig holdt Liv i disse Reform­ bestræbelser, var Ønsket om at skabe en mere human Forsorg for Gamle og Syge. Disse Bestræbelser modte imidlertid megen Modstand baade hos Regeringen og i det daværende Højre, der ansaa Forslagene, særlig de af dem, der indeholdt Bestem­ melser om Statstilskud, for at være »maskeret Socialisme«, »socialistisk Daarskab« og betragtede dem som stridende imod Grundlovens Bestemmelser om Forsørgelse af Trængende. I Slutningen af 80’erne var der dog blevet skabt en saa overvejende Stemning for disse Forslag, at deres Gennemførelse ikke kunde være standset længere, og naar de desuagtet ikke blev gennemført, skyldtes det, at man nu i Stedet for kom ind paa Tanken om en social Særlovgivning som mere hensigts­ mæssig og i de følgende Aar fik gennemført Loven om Alderdomsunderstøttelse og Loven om statsanerkendte Syge­ kasser. Ganske naturligt indtraadte der nu som Følge heraf en Standsning i Bestræbelserne for at udvikle De Fattiges Kasse, og først efter Begyndelsen af det 20. Aarhundrcde optoges disse paany, denne Gang af Socialdemokraterne og med det Formaal at bidrage til at afhjælpe den ved den ekstraordinære Arbejdsløshed fremkaldte Nod, og førte til Loven af 29. Marts 1904 om Statstilskud til De Fattiges Kasse. I Aaret 1907 af­ løstes De Fattiges Kasse af de kommunale Hjælpekasser, der bestod, indtil de ophævedes ved Socialreformen fra 1. Ok­ tober 1933. Jævnsides hermed var der sket én stadig fortsat Udvikling af den sociale Særlovgivning (Ulykkesforsikring, EnkebørnsundeVstøttelse, Arbejder-Beskyttelseslovgivning, For­ sorg for Abnorme, Vanføre m. fl., Hjælp til kronisk Syge, In- validerente), den Mængde Bestemmelser, hvori hele den sociale Lovgivning var stykket ud, indtil den samledes i Socialreformen fra 1. Oktober 1933.

Loven af 8. Marts 1856 om De Fattiges Kasse kom ikke til at omfatte Kobenhavn, og der herskede paa ledende Steder i København fuldstændig Enighed om det fordærvelige ved en saadan Indretning, der mentes at ville skade den private Vel­ gørenhed — en Paastand, der var ganske ubeføjet i Betragt­ ning af den udstrakte private Velgørenhed, der fandtes ogsaa i Kommuner, hvor De Fattiges Kasse fik Tilskud af Kom­ munen. Betegnende er det, at da man i 1873 i Rigsdagen kom ind paa Spørgsmaalet om Lovens Udvidelse til Kobenhavn, gav Professor J. N. Madvig, der var Medlem af Landstinget, Ud­ tryk for sin Rædsel for De Fattiges Kasse med følgende Ord: »Gud bevare os for her i København at faa ved Siden af vort offentlige Fattigvæsen en saakaldet »De Fattiges Kasse«, som vil modvirke de frivillige Fattigunderstottelsesforeninger«. København var som bekendt det gamle Højres faste Borg, og saavel i Byens Styrelse som ogsaa blandt de Mænd, der stod i Spidsen for det private Velgørenhedsarbejde i Bjæn, var det et Grundsyn og en principiel Opfattelse, at Kommunen kun gennem det egentlige Fattigvæsen kunde yde Hjælp til Træn­ gende, medens al anden Hjælp maatte overlades til den pri­ vate Velgørenhed, baade hvad Midlernes Tilvejebringelse og de personlige Kræfter angik. Heri maa man søge den egentlige Grund til, at Hovedstaden i Modsætning til hele det øvrige Land ikke fik et frit eller frivilligt kommunalt Fattigyæsen ved Siden af det egentlige Fattigvæsen med den Opgave at hjælpe værdige Trængende og holde saadanne fri af det egent­ lige Fattigvæsen. Dette Sjm paa Spørgsmaalet om Hjælp til Trængende udenfor Fattigvæsenet var herskende indenfor Kobenhavns Kommunalbestyrelse helt ind i det tyvende Aarhundrede og blev i Aarenes Lob Gang paa Gang afgørende, naar dette Spørgsmaal var fremme til Behandling, eller der i det hele var Spørgsmaal om at bidrage til Afhjælpning af ekstraordinær Nød. Den ene Gang efter den anden fremføres Frygten for at slappe, svække eller endog lamme den private Velgørenhed som et Argument mod at lade Kommunen træde til med Midler til fri Understøttelse af værdige Trængende udenfor Fattigvæse­ net — enten direkte eller gennem private Foreninger — , endog efter at det forlængst var godtgjort, at den private Velgøren­ hed ved Hjælp af frivillige Bidrag var ude af Stand til at løse denne Opgave.

Denne Opfattelse faldt fuldstændig; i Traad med Syns­ punkterne indenfor Kjøbenhavns Understøttelsesforening, livor man mente fremfor alt at maatte gennemføre Foreningens Grundprincip, at virke ved frivillige Bidrag, ogsaa uden Hen­ syn til, om der ad denne Vej virkelig indkom det nødvendige til Virksomheden. Paa dette sidste Punkt fjernede Foreningen sig ret stærkt fra de oprindelige Synspunkter indenfor Sogne- Understottelscsforeningerne, livis Oprettelse i Virkeligheden skyldtes de samme Tanker, som laa til Grund for Loven om De Fattiges Kasse. Indenfor disse Foreninger var man klar over, at de maatte støttes med mange og stadige Bidrag, hvis de skulde løse deres Opgave ved Hjælp af frivillige Bidrag. A f Christianshavns Understøttelsesforening blev det endog hævdet, at enhver Familie frivillig burde beskatte sig selv og aarlig efter Evne ofre en større eller mindre Sum til Fremme af den private organiserede Godgørenhed, akkurat som man ydede Skat til det offentlige Fattigvæsen. A f Frederiksberg Sogns Under- støttelsesforening siges det, at det er en Livsbetingelse for den frie Hjælpevirksomhed, at den støttes af Befolkningen i dens Hel­ hed, og at det gaar op for Folk, at det Samfundsonde, som Understøttelsesforeningerne har sat sig som Opgave at be­ kæmpe, ikke kan angribes med Kraft, saalænge ikke Alle ved frivillig Beskatning vil jule deres Hjælp hertil. I Overens­ stemmelse hermed praktiserede denne Forening et ret kraftigt Opkrævningssystem med Ombæring i Husene af Lister til Teg­ ning af Bidrag og Opkrævning af de saaledes tegnede Belob. I Ivjobenhavns Understøttelsesforenings første Vedtægter spores kun i ringe Grad dette Beskatningssynspunkt, og den eneste Bestemmelse, der tog Sigte herpaa, og som iovrigt ikke fulgtes hvert Aar, ophævedes helt ved den første Hovedrevision af For­ eningens Vedtægter i 1888. l)en første af de nævnte 3 Perioder af Foreningens Hi­ storie, Tiden 1874 — 1904, er da ogsaa præget af et sørgeligt Misforhold mellem de Opgaver, Foreningen skulde varetage, og de Midler, den havde til Kaadighed hertil. De ovenfor nævnte Grundregler, der var vedtaget af Understøttelsesfor­ eningernes Fællesbestyrelse, optoges i det væsentlige ufor­ andret i de første Vedtægter for Kjøbenhavns Understøttelses­ forening. En af Bestemmelserne i disse Grundregler gik ud

c>

paa, at Ingen, som modtog Hjælp af det offentlige Fattig­ væsen, samtidig hunde understøttes af Foreningen. Allerede fra forste Færd finder vi saaledes fastslaaet den Afgrænsning af Omraadet for Foreningens private Virksomhed i Forhold til det Offentliges Hjælp, som senere har været fortsat gennem Aarene indtil den Bag i Bag. Men da der her i København lige til 1891 fra det Offentliges Side kun blev ydet Hjælp gen­ nem det egentlige Fattigvæsen, var det Omraade, der skulde bestrides af Foreningen, saa uhyre stort, at det meget snart viste sig, at de Midler, der indkom, langt fra var tilstrække­ lige. Foreningen fremkom gentagne Gange med indtrængende Opraab om Bidrag, men Opraabene udrettede saa godt som intet, og mange Bidragydere trak sig endog tilbage. Samtidig forøgedes Kredsen af Trængende fra Aar til Aar ved Byens vedblivende Vækst, saaledes at de private Bidrag kom til al staa i et stedse stigende Misforhold til Befolkningens Tilvækst. Gang paa Gang klages der i Foreningens Aarsberetninger over de svigtende Bidrag, der medførte, at Foreningen maatte arbejde med Underskud og ty til en med ikke ringe Udgift forbunden Kasse-Kredit for overhovedet at opretholde Virk­ somheden. Besuagtet mente man fremfor alt at burde fastholde Foreningens Grundprincip, at virke ved frivillige Bidrag, og i Stedet for at søge at faa Tilskud fra Kommunen til at bodo paa de svigtende frivillige Bidrag gik man indenfor Forenin­ gen den Vej mere og mere at skærpe Betingelserne for at opnaa Hjælp fra Foreningen for at gøre Uddelingen af Foreningens begrænsede Midler saa retfærdig som mulig. Allerede i de første Vedtægter var der paa Foranledning af et Krav fra Kommunens Side bleven optaget en Bestem­ melse, hvorefter som Regel de, der ikke var forsørgelsesberet­ tigede i Kobenhavn eller paa Frederiksberg, var udelukket fra Hjælp, en for Foreningen og dens Medarbejdere som Følge af de hyppige Vanskeligheder ved at konstatere Forsorgelsesste­ det yderst besværlig Regel, der ogsaa kun tjente en snæver kommunal Interesse i at hindre, at Foreningens Hjælp kunde bidrage til, at den Understøttede senere kunde komme til at falde Fattigvæsenet i Opholdskommunen til Byrde. Bestem­ melsen, hvis Indforelse havde modt megen Modstand indenfor Sogne-Understøttelsesforeningerne, var i Strid ikke alene med almindelige filantropiske Grundsætninger, men ogsaa med de

Hegler, der fulgtes i alle andre Kommuner af Bestyrelserne for De Fattiges Kasse, der kun gjorde deres Hjælp afhængig af Ophold i Kommunen og Trang. Naar det erindres, at denne Regel medførte, at de, der ikke var fodt her i Byen, eller som havde erhvervet Forsorgelsesret i en anden Kommune, var afskaaret fra Foreningens Hjælp, indtil de havde haft fast Op­ hold her i Byen i 5 Aar uden at nyde Fattighjælp, og saa- ledes udelukkede en Mængde Trængende, er det ikke for meget sagt, at denne Bestemmelse har haft store Ulykker paa sin Samvittighed. Virkningen af, at man gik den Vej at skærpe Betingel­ serne for Hjælp i Stedet for at gøre et alvorligt Forsøg paa at skaffe flere Midler, eventuelt ved et kommunalt Tilskud, udeblev da heller ikke. En Skildring fra Samtiden findes i nogle Udtalelser i Folketinget under Behandlingen af et i Rigsdagssamlingen 1887— 88 fremsat Forslag til en Lov om Understøttelseskasser m. m., hvor Ordføreren for Forslagsstil­ lerne, Proprietær F. C. F. Tutein, bl. a. udtalte følgende-. »Vi, som bo paa Landet, har et Kendskab til den køben­ havnske Fattigforsørgelse, som ikke er uden Betydning, og det er den, at i to Vintre i Træk har den køjjenhavnske Be­ folkning henvendt sig til alle Egne, ogsaa de fattigste Egne i Landet, og bedt om Hjælp, fordi den sultede. Der er fra den Egn, hvor jeg bor, som horer til de mindst produktive Dele i Danmark, og som hører til dem, som have lidt haardest i de sidste Aar ved ringe Høst og lave Priser paa alle Produkter, blevet sendt rigeligt og godt Bidrag til København; de fattig­ ste Folk derovrefra have sendt Klæder, Levnedsmidler og Penge over til København. Derigennem have vi et tydeligt Bevis for, at Fattigunderstøttelsen i København, hvor alt er samlet af Kapital og Dygtighed, og hvor Arbejdskraften, som vi mangle, drager til, hvor Regeringens Sæde er, hvor al Ind­ tægt og al Fordel falder, en By, som bygger sig et Palads, hvor alt, som er prægtigt og herligt, skal udstilles næste Aar, den kan ikke holde sin Befolkning fra at sulte, .uden at komme til de fattige Egne og bede om Hjælp.« Ikke desto mindre gik man i Foreningen videre ad denne Vej, og Tendensen til at skærpe Betingelserne for at faa Hjælp fra Foreningen fik sit stærkeste Udslag i Aaret 1890, da Hovedbestyrelsen vedtog nogle meget strenge Bestemmelser,

hvorved hele Grupper af Trængende i stort Omfang udeluk- kedes' fra dens Hjælp, saaledes Arbejdsløse, Familier, der jævn­ lig skiftede Bopæl, enlige Personer, unge Folk med 1 a 2 Børn samt Enker med flere Born. Loven om Alderdomsunderstøltelse, der kom i 1891, for­ mentes at kunne medføre en Formindskelse af Foreningens Ud­ gifter, men fik i Virkeligheden kun den Betydning, at For­ eningens Understøttelser kunde flyttes noget over fra de Gamle, der hidtil havde faaet Hjælp, men nu kunde faa Alderdoms­ understøttelse, til andre Trængende, som Foreningen tidligere havde maattet nægte Hjælp eller jMe en mindre Hjælp end ønskelig, fordi Midlerne ikke strakte til. Omkring Aarhundredskiftet, da Foreningen kunde fejre sit 25 Aars Jubilæum, var de Forhold, hvorunder Foreningen arbejdede, bleven overordentlig vanskelige. Der herskede en A r­ bejdsløshed mere omfattende, end Tilfældet havde været i mange Aar, og Fattigdommen var meget udbredt, endog i Be­ folkningslag, der tidligere havde kunnet klare sig selv. An­ tallet af Trængende, der henvendte sig til Foreningen om Hjælp, var i stadig Stigning, og da Foreningens Midler som Følge af den stadige Tilbagegang i dens Indtægter var ganske utilstrækkelige, saa at man arbejdede med et betydeligt Un­ derskud, maatte man afvise mange Trængende, der ikke for­ gæves burde have henvendt sig om Hjælp til en Institution med den Opgave, som Kjøbenhavns Understøttelsesforening havde, ligesom Foreningen ofte maatte yde en altfor karrig Hjælp til dem, der kunde komme i Betragtning. Medvirkende hertil var ogsaa de store Indlemmelser i K o ­ benhavns Kommune, hvorved Bronshoj-, Valby- og Sundby- Distrikterne med tilsammen ca. 40,000 Indbyggere kom ind under Foreningens Omraado. I disse Distrikter havde man hidtil som i den øvrige Del af Landet haft en fri Fattigkasse, der nu faldt bort samtidig med Indlemmelsen i Københavns Kommune, uden at denne paa anden Maade tog sig af disse Distrikters mange Trængende udenfor Fattigvæse­ net. Hvad dette betød, ser man f. Eks. af, at medens De Fat­ tiges Kasse i Sundbyerne havde raadet over (5 a 7000 Kr. aar- lig, blev der, da Foreningen til Brug for sit Arbejde i Di­ striktet søgte at skaffe frivillige Bidrag, kun tegnet — ialt ca. 300 Kr. aarlig. Udviklingen belyses bedst deraf, at medens Byens

Indbydgertal var fordoblet i Lobet af Aarene fra Foreningens Stiftelse til omkring Aarhundredskiftet, var det aårlige Belob, der hunde uddeles, praktisk taget uforandret, altsaa i Virke­ ligheden en betydelig Tilbagegang i Virksomheden. Situationen var bleven ganske uholdbar, og man havde naaet det Punkt, hvor det var aldeles umuligt med private Midler at bestride den store Samfundsopgave, som en forsvarlig Understøttelse af Trængende udenfor Fattigvæsenet udgjorde. Man maatte nød­ vendigvis skride til et af to: enten maatte der ydes den pri­ vate Virksomhed, der var i Gang med denne Opgave, økonomisk Støtte hertil af Kommunen, eller ogsaa maatte Kommunen, hvis en saadan Ordning ikke lod sig gennemføre, selv overtage Opgavens Losning. Det er paa dette Tidspunkt, man i Rigsdagen paany be­ skæftiger sig med Sporgsmaalet om ved Statens Støtte at for­ øge de frie Fattigkassers Midler og Virksomhed. Under Be­ handlingen af et hertil sigtende Lovforslag i Begyndelsen af December 11)02 rettede Indenrigsminister Enevold Sørensen el stærkt Angreb paa Kobenhavns Kommunalbestyrelse, fordi den slet intet kendte til Hjælp til Trængende udenfor Fattig­ væsenet og Alderdomsforsorgelsen, og Ministeren kunde hen­ vise til en Statistik over Fattigkassernes Virksomhed omkring i Landet, hvoraf det fremgik, at adskillige Kommuner gav De Fattiges Kasse et aarligt Tilskud, der beløb sig til 80— 90 Øre pr. Indbygger. Denne stærke Kritik medførte, at Kobenhavns Kommunal­ bestyrelse omsider begyndte at overveje at gøre noget paa dette Omraade og indledede Forhandlinger med Kjøbenhavns Under­ støttelsesforening. Under disse forespurgte Magistraten bl. a., om man i Understøttelsesforeningen havde noget paalideligt Ind­ tryk af, om der for Tiden var ualmindelig eller dog betydelig Arbejdsløshed og Trang, men det er betegnende for Tilstanden, at enkelte af Afdelingerne ved Besvarelsen af en Forespørgsel herom gjorde opmærksom paa, at de ikke mente at kunne sige noget afgørende, da det var bekendt blandt de Trængende og Arbejdsløse, at Foreningen ikke støttede dem, der var kommet i Trang paa Grund af Arbejdsløshed alene, og da andre Træn­ gende holdt sig tilbage, fordi de vidste, at Foreningen ikke havde Midler til at hjælpe dem. Forhandlingerne resulterede i Slutningen af 3901 i en Ordning, hvorefter Foreningen paatog

sig at uddele et kommunalt Tilskud til Trængende udenfor Fattigvæsenet og hertil oprettede en særlig kommunal A f ­ deling. Hermed er vi naaet til den anden af de nævnte tre Peri­ oder af Foreningens Historie, Tiden 1905 til 1921. Der var nu endelig sket et Brud paa det saa længe fastholdte Princip, kun at virke ved frivillige Bidrag, men foreløbig var det dog yderst ringe Beløb, Kommunen bevilgede som Tilskud, idet det kun udgjorde ca. 14 Øre pr. Indbygger i Kommunen. De Grund­ regler, som Magistraten havde opstillet for Uddelingen af det kommunale Tilskud, faldt sammen med Foreningens alminde­ lige Grundregler og fastslog i Virkeligheden, at det kommu­ nale Tilskud skulde anvendes til Fyldestgørelse af Forenin­ gens almindelige Formaal og tjene til en virkelig Gennem­ førelse af dette i Overensstemmelse med Foreningens Vedtæg­ ter. I de Begler for Ben kommunale Afdeling, som Foreningens Hovedbestyrelse vedtog ved A f delingens Oprettelse, siges det da ogsaa udtrykkeligt, at Understøttelsessager vedrørende Kom­ munens Tilskud skulde undersøges og behandles i nøje Over­ ensstemmelse med de for Foreningens Virksomhed gældende Grundregler. Imidlertid kom Foreningen ogsaa med Hensyn til Uddelin­ gen af det utilstrækkelige kommunale Tilskud meget snart ind paa at skærpe Betingelserne for at faa Hjælp. Allerede efter godt 3 Maaneders Forlob vedtog Foreningens Hovedbestyrelse nogle nærmere Begler for Behandling af Sager i Den kommunale A f ­ deling, der ikke ganske stemte med de ovenfor nævnte, efter Forhandling med Magistraten fastsatte Regler, men skærpede Betingelserne for at opnaa Understøttelse af Kommunens T il­ skud. Foruden at bestemme, at Ansøgerne skulde være forsør- gelsesberettigede i Kobenhavns Kommune, fastsatte disse Regler, at Ansøgerne ikke maatte have modtaget Fattighjælp i de sidste 2 Aar, samt at den, som havde modtaget Understøttelse paa Grund af Arbejdsloshed, kun under særlige Omstændigheder atter kunde faa Understøttelse af samme Grund det paaføl­ gende Aar. Disse Betingelser var ikke blot strengere end de, der gjaldt for Hjælpekasseuddelingen i andre Kommuner, men betegnede ogsaa en Skærpelse i Forhold til Foreningens egne Grundregler, og der fremkom saaledes fra dette Tidspunkt et,

dobbelt Sæl Begler indenfor Foreningens Virksomhed, et for Understøttelser af Kommunens Tilskud og- et andet for Under­ støttelser af Foreningens private Midler. Hjælpekasseloven af 1907, ved hvilken De Fattiges Kasse afløstes af Hjælpekasserne, opretholdt Bestemmelsen om, at Københavns Kommune kunde yde sit Tilskud til Træn­ gende gennem Kjøbenhavns Understøttelsesforening-, men gav dog Anledning til, at Borgerrepræsentationen i Løbet af Aaret 1908 kom ind paa Spørgsmaalet om Opret­ telse af en kommunal Hjælpekasse i København og med overvejende Majoritet vedtog at fremsætte Krav om Indførelse af Hjælpekasseinstitutionen i Kobenhavn. Det, man tænke sig ved denne Lejlighed, var en Omdannelse af selve Kjøbenhavns Understøttelsesforening til en kommunal Hjælpekasse i København. Imidlertid afværgedes dette af For­ eningen, der nu havde lært at sætte Pris paa den Ordning, der havde bestaaet siden 1905, og- Kommunen gav Tilslutning til et af Foreningen fremsat Forslag, hvorefter Ben kommunale Afdeling, der hidtil havde været bestyret af Foreningens egne Medarbejdere, fra 1909 fik en ændret Bestyrelse, hvortil Bor­ gerrepræsentationen valgte 10 og Foreningen o Medlemmer, fra 1915 dog henholdsvis 14 og 7 Medlemmer, saaledes at Borger­ repræsentationen fik dobbelt saa mange Medlemmer som For­ eningen i Bestyrelsen for Den kommunale Afdeling. Fra dette Tidspunkt (1909) havde København i Realiteten en kommunal Hjælpekasse, blot med en Bestyrelse fremgaaet af indirekte Valg i Stedet for en direkte folkevalgt Bestyrelse. Men denne Kendsgerning tilsløredes dog indtil Krigsaarene i nogen Grad dels som Følge af de ringe Midler, der arbejdedes med, dels som Følge af, at Uddelingen af Kommunens Tilskud fremdeles begrænsedes af flere Bestemmelser, der ikke var gældende for Hjælpekasseuddelingen udenfor København, og endelig fordi Foreningen ikke vilde anerkende nogen selvstæn­ dig Stilling for den ændrede Bestyrelse af Den kommunale A f ­ deling. Hertil kom, at Foreningen ikke foretog nogen systema­ tisk Afgrænsning af sin private Virksomhed overfor Den kom­ munale Afdelings Virksomhed saa lidt som overfor Hjælpe­ kassen paa Frederiksberg, idet det ofte var de samme Per­ soner, der i København snart blev hjulpet af Foreningens Afdelinger og snart indstilledes af disse til Hjælp af Den kom

munale Afdeling-, og som paa Frederiksberg snart fik Hjælp af Foreningen, snart af Hjælpekassen. Naar de Beløb, der uddeltes af Den kommunale Afdeling, lige indtil Krigens Udbrud var saa ringe, skyldtes det foruden de begrænsende Bestemmelser for Uddelingen ogsaa, at For­ eningen gennem disse Aar havde det Princip ikke at ville frem­ sætte Begæring overfor Kommunalbestyrelsen om at faa yder­ ligere Tilskud, hvorimod den var villig til at foretage Udbe­ taling af de Beløb, der blev stillet til Raadighed, et Princip, som man fastholdt, selv om Foreningens private Regnskab vi­ ste Underskud, ligesom man i enkelte Aar endog tilbagebetalte en Del af Kommunens Tilskud som uanvendt. Paa Frederiks­ berg var det derimod Hjælpekassebestj^relsen som den Insti­ tution, der i Kraft af sin Virksomhed sad inde med Kendskab til Trangen, der selv anmodede Kommunalbestyrelsen om T il­ skud, og Frederiksberg Kommunes Tilskud til Hjælpekasse­ virksomheden var da ogsaa i disse Aar næsten dobbelt saa stort som Københavns Kommunes, skønt Forsørgelsesvæsenets Ud­ gifter ellers er og altid har været ikke alene absolut, men og­ saa forholdsmæssig set langt større i København end paa Fre­ deriksberg. Med Aaret 1914, da Foreningen havde bestaaet i W Aar, indtræder der et Vendepunkt med Hensyn til Virksomhedens Omfang, idet dette Aar danner Indledningen til Krigsperioden og den nærmeste Efterkrigstid med alle dens ekstraordinære Foranstaltninger, hvis Grennemførelse medførte et overordent­ lig omfattende og mangeartet Arbejde for Foreningens kom­ munale Afdeling. Foruden rene Skemauddelinger — navnlig til Indkaldtes Familier og Arbejdsløse — , der i Løbet af de 7 Aar fra 1914 androg ialt ca. 14 Millioner Kroner, havde A f ­ delingen i Løbet af disse Aar ogsaa Uddelinger til et Beløb af ca. 5 Millioner Kroner i Henhold til de saakaldte Dyrtids- love. Denne saakaldte Dyrtidsuddeling foregik efter For­ eningens sædvanlige Fremgangsmaade, men efter Regler, der afveg noget fra Reglerne for den ordinære Hjælpekassevirk­ somhed, idet Ansøgeren ikke behøvede at være forsørgelses­ berettiget her i Byen, ligesom det ikke var nogen Hindring for Hjælp, at Ajisøgeren havde faaet Fattighjælp, naar han blot ikke var under fast Fattigforsørgelse. Foreningens Medarbej­ dere fik saalcdes fra dette Tidspunkt med 3 Arter af Hjælp at

Oøre, nemlig- den private Understøttelsesvirksomhed, den ordi­ nære Hjælpekassevirksomlied, for hvilken der gjaldt strengere Hegler end for den private Virksomhed, og endelig Dyrtids- uddelingen, for hvilken der gjaldt lempeligere Regler end fol­ den private Virksomhed, altsaa 3 forskellige Sæt Hegler. Det siger sig selv, at en saadan Ordning ikke kunde bidrage til klare Linier i Arbejdet, og da hertil kom, at hele Understottel- sesvirhsomheden efter de ekstraordinære Foranstaltningers Gen­ nemførelse antog et hidtil ukendt Omfang, der ikke faldt i Traad med den i Foreningen herskende Opfattelse og desuden truede med at tilsløre Understøttelsesforeningens private Ka­ rakter, opstod der efterhaanden indenfor Foreningen en voksen­ de Utilfredshed med Samarbejdet med Kommunen. Afdelin­ gernes Medarbejdere mistede efterhaanden deres vante Ind fly­ delse paa, i hvilket Omfang de Trængende skulde hjælpes gen­ nem Den kommunale Afdeling. Utilfredshed vakte ogsaa den Maade, hvorpaa Anvendelsen af lønnede Undersøgere ved Den kommunale Afdeling var ordnet, og endelig mistede Forenin­ gens Hovedbestyrelse mere og mere den faktiske Indflydelse paa Den kommunale Afdelings Beslutninger. Under disse Om­ stændigheder rejstes nu paany Spørgsmaalet om Oprettelse af en selvstændig kommunal Hjælpekasse, denne Gang fra For­ eningens Side, og førte til Oprettelsen af en selvstændig kom­ munal Hjælpekasse i Kobenhavns Kommune fra 1. April 1921, uagtet Magistraten med Henblik paa det af Stcincke netop ud­ arbejdede Forslag til Revision af Forsørgelseslovgivningen, hvori der ikke var levnet Hjælpekasserne nogen Plads i Frem­ tiden, beklagede, at Foreningen ikke havde villet gaa med til en Udsættelse og til den af Magistraten onskede Fortsættelse af Samarbejdet paa Basis af en allerede fra 1. Oktober 1919 tilvejebragt midlertidig Ordning, hvorefter det nu var aner­ kendt, at Den kommunale Afdeling havde sit selvstændige An­ svar for de af den trufne Afgørelser og Foranstaltninger. Fra dette Tidspunkt — 1921 — gaar Foreningen ind i den tredie af de nævnte Verioder, den nuværende Periode, hvor Midlerne atter udelukkende er af privat Karakter, og Forenin­ gen foretager nu en systematisk Afgrænsning af Omraadet for sin private Virksomhed, ikke blot overfor Hjælpekassevirksom­ heden, men ogsaa overfor alle andre Arter af Hjælp fra det

Offentlige uden Fattighjælps Virkning, saaledes at Foreningen ikke yder Hjælp i Tilfælde, hvor den Paagældende kan opnaa Hjælpen fra det offentlige Forsørgelsesvæsen uden Fattig­ lijælps Virkning eller fra de kommunale Hjælpekasser. Foreningens Virkefelt, saaledes som det efter denne A f ­ grænsning fæstnede sig i Lobet af de forste Aar efter Oprettel­ sen af Københavns Kommunes Hjælpekasse, kan i Korthed angives saaledes: 1) Hjælp til Personer, der er udelukket fra Hjælp af Hjælpe­ kassen, 2) Hjælp til pauvres honteux samt 3) Hjælp af mere speciel Karakter, nemlig: a) Laan mod Kaution, b) Hjælp til Anskaffelse af Symaskiner eller andre Red­ skaber til Selverhverv i Hjemmet og til Sygevogne m. m. samt c) Hjælp til Etablering, Overtagelse eller Drift af mindre Forretninger eller anden selvstændig Virksomhed. Den 1. November 1924 var der forløbet 50 Aar siden Stif­ telsen af Kjøbenhavns Understøttelsesforening. Foruden ved Festligholdelse af Jubilæet markerede Foreningen 50 Aars Jubilæet ved til sine Medarbejdere, Bidragydere og øvrige For­ bindelser at udsende et af Chefen for Foreningens Hovedkontor, Kontorchef J. C. Mogensen udarbejdet Festskrif t, indeholdende en udførlig Skildring af Foreningens Tilblivelse og Historie og i Forbindelse hermed den første samlede Fremstilling af den saakaldto frie Fattigforsorgs Udvikling i København. I Anledning af Jubilæet havde Foreningen den store Glæde fra Venner og Velyndere af Foreningen at modtage saa betydelige Beløb, at der til øget Virken for Foreningens For- maal kunde oprettes en 50 Aars Jubilæumsfond, der henlagdes under Foreningens Legatfond, og som med sine 75 000 Kr. kom til at udgøre en af Foreningens største Legatkapitaler. Kjøbenhavns Understøttelsesforening har altid sat sig som Maal i videst muligt Omfang at have Samarbejde med andre velgørende Institutioner saavel som med private Velgørere, ikke blot saaledes at Foreningen ved Aftaler med andre Foreninger

og Institutioner liar søgt at opnaa Begunstigelser for (le Træn­ gende, som den finder værdige til Hjælp, men ogsaa saaledes at Foreningen beredvilligt har jMet sin Bistand til andre Insti­ tutioner og til Private. Det ældste og afgjort mest betydningsfulde Samarbejde er Foreningens Forbindelse med Det ClassensJce Fideikommis . der gaar helt tilbage til Sogne-Understottelsesforeningernes forste Tid, og hvorom iovrigt henvises til Oplysningerne Side 31. Indenfor Foreningens forskellige Afdelinger har der al­ tid bestaaet et godt Samarbejde med de lokale Menigheds- plejer i Hovedstadens Sogne i Retning af at opnaa forøget Kendskab til de Fattige og med Hensyn til gensidig Henvis­ ning af Trængende, idet det ofte forekommer, at disse kan egne sig til Understøttelse i andre Former end den, som den henvisende Institution selv er i Stand til at yde. I flere Til­ fælde er de Medarbejdere, der virker i et Distrikt, knyttet baa- de til vedkommende Afdeling i Foreningen og til den lokale Menighedspleje. Som et særligt Udslag af Samarbejdet mellem Foreningen og Menighedsplejerne staar det nye filantropiske Arbejde, som Foreningen i 1929 paabegyndte i Forbindelse med De Samvirkende Menighedsplejer gennem Oprettelsen af Fon­ den » De Stille Stuer « som en Fællesfond under de to Institutio­ ner med det Formaal at tilvejebringe forøgede Midler for disse til at hjælpe Nødlidende i »de stille Stuer«, især pauvres honteux og Syge. Oprindelsen til Fonden »De Stille Stuer « er de Kransekort, som i sin Tid indførtes i København af en af Foreningens Legatstiftere, den i Aaret 1916 afdøde Grosserer August Busclt, der var en ivrig Talsmand for Brugen af Kransekort. Det var hans Tanke, at man, samtidig med at man sendte en Krans til en Afdods Baare, skulde mindes de Trængende i Samfundet ved at lade Kransen ledsage af et Kort, som man købte, og at de herved indkomne Beløb skulde anvendes i velgørende Øje­ med. Hans Tanke formaaede dog ikke at trænge igennem, og der var ikke ad denne Vej fremskaffet Beløb af nogen Betyd­ ning i velgørende Øjemed, saa meget mere som Grosserer Busck aldrig udfoldede nogen virkelig Agitation for Kransekortenes Benyttelse.

Efter gennem en Aarrække at liave skænket Kjøbenhavns Understøttelsesforening- en Del af de ved Køb af Kransekortene aarlig indkomne Beløb, overdrog Grosserer August Busck i Februar 1914 sin Kransekort-Idé til Kjøbenhavns Understøt­ telsesforening. Da det store Arbejde i Krigsaarene og de nær­ mest følgende Aar lagde fuldt Beslag paa alle Foreningens Kræfter, maatte Foreningen indskrænke sig til at videreføre det fra Grosserer August Busck overtagne System, og da For­ eningen heller ikke udfoldede nogen egentlig Agitation for Brugen af Kransekortene, var Salget af disse fremdeles ret ubetydeligt. Imidlertid var man bleven klar over, at der til det anvendte System var knyttet flere Mangler, og efter Forenin­ gens 50 Aars Jubilæum i November 1924 paabegyndte man der­ for indenfor Foreningens Ledelse Overvejelser af Spørgsmaalet om Ændringer i det hidtil anvendte System for om muligt at forøge Udbyttet af Kransekort-Idéen. I Maj 1925 henvendte cand. polit. E. Dehn sig til Sekre­ tæren i De Samvirkende Menighedsplejer, Dr. tlieol. Alfred Th. Jørgensen med et Forslag om Dannelse af en » Kranse-Fond «, hvortil der i Stedet for Køb af Kranse kunde sendes et Beløb til Anvendelse i et eller andet socialt eller godgørende Øjemed. Dr. Jørgensen viste Interesse for Tanken, men henviste cand. Dehn til Kjøbenhavns Understøttelsesforening under Hensyn til, at denne Forening gennem en længere Aarrække havde 'haft en Ordning med Kransekort, og underrettede samtidig Chefen for Foreningens Hovedkontor, Kontorchef J. C. Mogensen om den skete Henvisning. Ved cand. Delins Henvendelse til Foreningen gjorde Kontorchef Mogensen ham bekendt med, at Foreningens Ledelse overvejede Ændringer i det bestaaende System, og kunde samtidig med Forretningsudvalgets Billigelse erklære, at han af hans Henvendelse til Dr. Jørgensen og den Interesse, denne havde vist for Sagen, nu vilde tage Anledning til en orienterende Drøftelse med Dr. Jørgensen af Muligheden for et Samarbejde mellem De Samvirkende Menighedsplejer og K jø­ benhavns Understøttelsesforening med det Formaal at give den til Grund for Kransekortene liggende Tanke en mere hensigts­ mæssig Udformning paa en bredere Basis. I Henhold til de mellem Dr. Jørgensen og Kontorchef Mogensen derefter stedfundne Forhandlinger tilstillede Kjøben­ havns Understøttelsesforening den 22. Februar 1926 De Sam

virkende Menighedsplejer en Skrivelse, hvori meddeltes, at For­ eningen var villig til at indtræde i et Samarbejde og Fællesskab med De Samvirkende Menighedsplejer om en forbedret Udfø­ relse og forøget Udnyttelse af Foreningens Kransekort og den Idé, for hvilken disse var Udtryk, paa det Grundlag at samtlige Indtægter og Udgifter ved den fremtidige Ordning af Sagen fordeltes med Halvdelen paa hver af de to Institutioner. De Samvirkende Menighedsplejer modtog med Tak Foreningens Tilbud og tiltraadte ligeledes Foreningens Forslag om, at det overdroges Dr. Jørgensen og Kontorchef Mogensen i Forening at gore Sagen til Genstand for en nøjere Undersøgelse. I et foreløbigt Forslag, der som Resultat heraf forelagdes de to Institutioners Bestyrelser i December 192G, hed det, at Bekæmpelsen af den ofte overdrevne Brug af Kranse og Blom­ ster ikke kunde stilles i forste Række, da en Agitation paa dette Grundlag maatte befrygtes at virke stødende paa mange og specielt vilde foles som rettet mod et betydeligt Erhverv, Blomsterhandlerne. Endvidere at det heller ikke vilde være for- maalstjenligt at lade de indkomne Midler anvende til de to Institutioners Formaal i al Almindelighed, men at der overfor Offentligheden burde peges paa et særligt Formaal, en særlig Opgave, som man ønskede at tage op til Løsning. »Som en saa- dan Opgave nævntes Forsøget paa at tilvejebringe Hjem med billige Smaalejligheder for Gamle. Der foresloges derfor Opret­ telsen af en dansk Blomsterfond, nærmest efter svensk Monster og med samme Formaal som i Sverige, og som en særlig Institu­ tion med en særlig Bestyrelse, bestaaende af lige mange Repræ­ sentanter fra de to Institutioner. Medens Tanken om et saadant særligt Formaal ogsaa mødte Tilslutning i begge Institutioner, blev det fremsatte Forslag om, at Formaalet skulde bestaa i Tilvejebringelsen af Hjem med billige Smaalejligheder for Gamle, ikke tiltraadt af Kjøben­ havns Understøttelsesforenings Hovedbestyrelse, især ud fra den Betragtning, at der ikke havdes nogen Sikkerhed for, at de Midler, der kunde tilvejebringes ad denne Vej, vilde komme til at staa i noget rimeligt Forhold til de med Opgavens Losning forbundne Udgifter, og at et eventuelt mislykket Forsøg paa at lose den stillede Opgave maatte antages at ville skade T il­ slutningen til selve Fonden. Understøttelsesforeningen ansaa det derfor for mere formaalstjenligt, at der fremhævedes et eller

flere særlige Formaal, der laa indenfor Institutionernes alminde­ lige Opgave, og som disse altsaa dels virkede for i Forvejen, og' dels vilde vedblive at virke for, selv om det skulde vise sig, at den her omhandlede Tanke ikke vandt nogen Tilslutning af Betydning. Begge Forsamlinger gav iovrigt i Princippet deres Tilslutning til, at det planlagte Samarbejde og Fællesskab mel­ lem de to Institutioner angaaende en Nyordning af denne Sag blev iværksat, og det overdroges Dr. Jørgensen og Kontorchef Mogensen som Udvalg at fortsætte Overvejelserne af Sporgs- maalet og fremkomme med et nærmere Forslag til Sagens Ordning. Det fornævnte Synspunkt om et særligt Formaal indenfor Institutionernes almindelige Opgave blev senere tiltraadt af De Samvirkende Mcnighedsplejer, ligesom der var Enighed mellem de to Institutioner om i denne Forbindelse at burde fremhæve Hjælp til dem, der sammenfattes under Betegnelsen ■»pauvres honteux, samt Hjælp til Syge. Paa Grund af forskellige Hindringer stilledes Sagen imid­ lertid noget i Bero og genoptoges forst i Efteraaret 1927, da der afholdtes et Mode paa Kabinetssekretær C. P. M. Hansens Embedskontor, hvor Udvalget drøftede Sagen med nogle flere Repræsentanter for de to Institutioner. I Overensstemmelse med de Betænkeligheder ved den foreliggende Plan, der paa dette Mode viste sig i Forbindelse med et Ønske om, at Sporgsmaalet om Brugen af Blomster og Kranse blev draget mindst muligt frem ved Sagens Tilrettelægning, kom Udvalget under dets fort­ satte Overvejelser til det Resultat, at det vilde være rigtigst helt at undlade en udtrykkelig Omtale af denne Side af Sagen og i Stedet herfor gaa over til en udelukkende Fremhævelse af det paatænkte filantropiske Formaal, ogsaa ved at soge at finde et Navn, der i sig selv kunde henlede Tanken paa dette For­ maal, paa de Kategorier af Trængende, som de to Institutioner var enige om at ville virke for med de Midler, der inaatte kunne tilvejebringes ad denne Vej, pauvres honteux og Syge. Udfra den Betragtning, at det her oftest vilde dreje sig om Mennesker, der lider i Stilhed, om de stille Stuers tavse Nød, foreslog Dr. Jørgensen, at man til Sagen knyttede Navnet »Stille Stuers Venner« eller »Stille Stuers Støtte«, et Forslag, som Kontorchef Mogensen kunde give sin Tilslutning, kun at han vilde fore­ trække den lidt kortere Form »De Stille Stuer«.

1 Henhold hertil foreslog Udvalget Oprettelsen af en Fond under et af de anførte Navne og under Ledelse af en særlig Be­ styrelse, bestaaende af 2, højst 3 Repræsentanter for hver af de to samvirkende Institutioner, og med sit særlige Regnskab og Pengevæsen, uafhængigt af de to Institutioner. I et nyt Mode paa Kabinetssekretær C. V. M. Hansens Em­ bedskontor i Februar 1928 af den samme Kreds, som havde del­ taget i det i Efteraaret 1927 afholdte Mode, tiltraadtes For­ slaget om at oprette en saadan Fond og give den Navnet » De Stille Stuer«, dog saaledes, at man i det Blad, som det var Tan­ ken at udsende til Oplysning om Sagen, knyttede til Navnet som Undertitel » Kjøbenhavns Understøttelsesforenings og De Sam­ virkende Menighedsplejers Fællesfond«. Forslaget tiltraadtes derefter af begge Institutioners Be­ styrelser, og til at indtræde i Fælleskomiteen for Fonden »De Stille Stuer« valgtes af De Samvirkende Menighedsplejer Dr. tlieol. Alfred Th. Jorgensen og Grosserer Ansgar Fog og af Kjøbenhavns Understøttelsesforening Fabrikant V. lley og Kontorchef J . C. Mogensen. Som Følge af Vanskeligheder med et paatænkt Radiofore­ drag i Forbindelse med Sagens offentlige Fremlæggelse fandt denne først Sted under et af Fælleskomiteen den 15. Februar 1929 afholdt Mode med Repræsentanter for Pressen. Paa dette blev der efter en kort historisk Redegørelse for det Samarbejde, der fra tidligere Tid havde bestaaet mellem de to Institutioner, især gennem Dronningens Centralkomité af 1914-, gjort nærmere Rede for Planerne, og Sagen fik den bedste Omtale i hele Lan­ dets Presse i de følgende Dage. Det var ikke nogen ny vel­ gørende Forening, der her blev stiftet, men to allerede bestaa­ ende filantropiske Institutioner, der i Erkendelse af, at det var nødvendigt at søge fremskaffet særlige Midler til Lindring af Nøden i de stille Stuer, traadte i Samarbejde herom ved Opret­ telsen af denne Fællesfond. I Marts 1931 godkendte de to Insti­ tutioners Bestyrelser et af Fælleskomiteen udarbejdet Forslag til Vedtægter for Fonden »De Stille Stuer«. Fondens Midler soges tilvejebragt ved, at Privatpersoner eller Institutioner sender Fonden en Gave enten i Anledning af Dødsfald for at hædre den Afdodes Minde,

eller i Anledning: af Jubilæum, Fødselsdag:, Bryllup, Barne- daab, Konfirmation, Sølvbryllup etc. eller en almindelig Højtid, f. Eks. Julen, eller endelig- i Anledning af Familiens eller Institutionens Mindedage. Endvidere kan Fonden støttes ved Legater, oprettet til Minde om en Afdød eller i en af de andre nævnte Anledninger. Fremgangsmaaden ved Fondens Benyttelse er følgende: Den, der oplever en eller anden større Begivenhed i sit eget eller sine Yenners Liv og gennem den foler Trang til at ud­ trykke sin Glæde, Taknemliglied, Deltagelse eller Hengivenhed, indbetaler en Gave til Fonden »De Stille Stuer« og nævner sam­ tidig Anledningen til Gaven. Fonden sender da en Kvittering til Giveren, og hvis Gaven skænkes for at vise andre Deltagelse eller Hengivenhed i en eller anden Anledning, sender Fonden tillige til Vedkommende — eventuelt til de Efterladte — en Skrivelse, hvori Fonden meddeler, fra hvem og i hvilken An­ ledning man med Tak har modtaget Gaven. Gavens Størrelse nævnes ikke i denne Skrivelse, medmindre Giveren udtrykkelig ønsker det. Ønsker Giveren at være anonym, meddeles blot, at der er indbetalt en anonym Gave. Fælleskomiteen foretager ikke nogen Uddeling til Enkelt­ personer, men de Gaver, der skænkes Fonden, deles lige mellem de to Institutioner, saaledes at de hver anvender sit Beløb til Hjælp for Nødlidende i de stille Stuer paa den Maade, som tjener den enkelte bedst. Gennem de forløbne Aar har Fonden »De Stille Stuer« kunnet glæde sig ved en stigende Tilslutning af Mænd og Kvinder, der ved forskellige Lejligheder i deres Liv tænker paa »De Stille Stuer« og foler Trang til at give en Gave dertil, ikke mindst i Mindet om Afdøde. Som Følge heraf er det alle­ rede ikke ubetydelige Belob, som de to Institutioner ved Hjælp af Fonden »De Stille Stuer« har kunnet uddele. Fonden »De Stille Stuer« har ogsaa faaet sit første Legat, Grosserer Ansgar Fogs Mindelegat, hvis aarlige Henter ud­ betales til de to Institutioner med Halvdelen til hver. Legatet er oprettet til Minde om Medlem af Fælleskomiteen for Fonden »De Stille Stuer«, Grosserer Ansgar Fog. der dode i Sommeren

1930, og- som havde omfattet Sagen med stor Interesse. Da hans Hustru bekendtgjorde Dødsfaldet, bad hun om, at Venner i Stedet for en Krans vilde sende et Bclob til »De Stille Stuer«, og da der indkom et meget betydeligt Belob, besluttede Fælles- komiteen — ogsaa for derigennem at bevare Grosserer Fogs Minde — at oprette nævnte Legat. En betydningsfuld Udvidelse af Foreningens Virksomhed fandt Sted i Aaret 1930, idet Foreningen da paatog sig Admi­ nistrationen af det af Direktør Holger Jantzen og Frue opret­ tede Rekreationshjem »Slamat«, Havreholm pr. Hornbæk. Gennem de mange Aar, i hvilke Foreningen har bestaaet, har den aldrig haft Midler til selv at oprette et saadant Hjem, hvor den kunde give Ophold til nogle af de mange, der stedse søger dens Hjælp til Rekreationsophold, og som Foreningen derfor kun af og til har kunnet skaffe et saadant Ophold andetsteds eller i utilstrækkeligt Omfang kunnet give en Penge- hjælp til et saadant Ophold. Naar Aaret 1930 bragte For­ eningen Opfyldelsen af et længe næret Ønske om at blive i Stand til at udvide sine Rammer paa dette Punkt, skyldes det da ogsaa en Privatmands og hans Hustrus storslaaede Gav­ mildhed. Direktør Holger Jantzen og Frue havde faaet den smukke Tanke paa deres Ejendom, Havreholm, ca. 4 km Syd for Hornbæk og umiddelbart ved Klosterris Hegn, at oprette et Hjem, hvor der kunde gives ubemidlede Kvinder et vederlagsfrit Rekreationsophold under de gode Forhold, som Nordsjællands skønne Natur og rene, kraftige Luft frembyder. Et Led i Direktørens og Fruens Planer var den i Udkanten af den smukke, ca. 40 Tdr. Land store Park paa Havreholm be­ liggende gamle, nedlagte Havreholm Skole, som Direktøren havde købt, og hvoraf en Del blev ombygget og anvendt til Indretning af en Spisestue og en kunstnerisk udsmykket Dagligstue for det paatænkte Hjem, medens der i nøje For­ bindelse med den gamle Skolebygning opførtes en ny, med alle moderne Bekvemmeligheder og med et komplet Udstyr forsynet 2 Etagers Bygning med hyggelige og til de mindste Enkeltheder smagfuldt monterede Værelser, dels til 22 Gæster og dels til det fornødne Personale. Hjemmet fik Navnet

» Slamat « — et javanesisk Ord, der af de Indfødte benyttes som Velkomst- og- Afskedshilsen, og som kan oversættes ved »Vær velsignet« — en smuk Hilsen at give Græsterne ved deres Indtræden i Hjemmet, og naar de drager derfra med nye Kræfter til at genoptage deres Gerning. Saa snart »Slamat« stod fuldfort, tilbod Direktor Jantzen o(i Frue i Marts 1930 at overdrage Hjemmets Administration til Kjøbenhavns Understøttelsesforening, livis Arbejde de havde faaet Kendskab til gennem en af Foreningens mangeaarige Medarbejdere, Kommunelærer, cand. phil. Axel Avnsted, der

»Slamat« set fra Syd.

som Søn af Læreren ved den gamle Havreholm Skole havde haft sit Barndomshjem dér og jævnligt gæstede Stedet. Da Kommunelærer Avnsted under et saadant Besog i Efteraaret 1929 var bleven opmærksom paa, at Direktør Jantzen paa Skolens Grund opforte en Nybygning, havde han henvendt sig til Direktør Jantzen og efter at have faaet oplyst, at Direk­ torens Planer gik i Retning af et Rekreationshjem, henledt hans Opmærksomhed paa Kjøbenhavns Understottelseslorening med det Resultat, at Direktor Jantzen senere henvendte sig til Foreningen med fornævnte Tilbud, ledsaget af et Tilsagn om at bidrage til Hjemmets Drift med et Beløb af indtil 5600 Kr. aarlig.

Indenfor Understøttelsesforeningen, der som anfort ofte havde følt Savnet af et Rekreationshjem som fast Led i sin Virksomhed, og som efter Evne i det hele søger at hjælpe netop den Kreds af Mennesker, som der ved Hjemmets Oprettelse især var taget Sigte paa, vakte dette Tilbud forstaaeligt nok den storste Interesse. Da Foreningens Hovedbestyrelse efter at have overvejet Sagen skønnede, at det maatte være muligt for For­ eningen, uden at det vilde svække Udførelsen af dens øvrige Opgaver, at tilvejebringe de fornødne resterende Midler til Hjemmets Drift, især da det smukke Formaal kunde forventes

»Slamat« set fra Vest.

at ville kalde nye Bidragydere frem, besluttede Hovedbesty­ relsen enstemmigt at modtage det fremsatte Tilbud og overfor Direktør Holger Jantzen og Frue at udtale sin varme Tak for, at de havde overdraget Kjøbenhavns Understøttelsesforening det Hverv at føre deres Tanker med dette Rekreationshjem ud i Livet, og for den store Tillid, de herigennem havde vist F oreningen. Det gjaldt nu om til Bestyrerinde paa »Slamat« at finde en Dame, der dygtigt, paalideligt og taktfuldt kunde lede Hjemmets daglige Drift og tillige med Omhu tage sig person­ ligt af Gæsterne og være noget for dem. Foreningen havde den Glæde i Løbet af kort Tid at finde en saadan udmærket Be-

Made with FlippingBook - Online catalogs