086544377

S 'ø ie t c^iMiuem ^Ijøfiriilicum.s b e e v c c x d ic jfo e d e v , Sotiij a telaeA A te det, i'K”øjeet o<£ øi c\^a tualuutet samt forskjellige % auDeu* otj S 'o t,te U im a & e \o L & (ib & e n ie n [tt,

Kjøbenhavn. I Commission hos E. Wagner. N. G. Calbergy Tryk 1 8 72.

Register. I Fra Jernbanen som Udgangspunkt over Rag. Vesterbros Passage, ad Vestergade over Gammel- og Nytorv til Frueplads, gjennem Studenterkvarteret til St. Kjøbmagergade. (Jernbanerestaurationen — Frihedsstøtten — Kafé Boulevard — Hotel Bellevu — Raadlmset — A Portas Kafé paa Gammeltorv Dybets Kjælder — Langes Delikatessehandel — Quartier latin — Frue Kirke— Universitetsbygningen — Universitets- bibliotheket — Zoologisk Museum —Folketheatret —Lauritzens Kolonialhandel —HelliggejstesKirke — Kafé Royal — Annoncebureauet — Internationalt B u r e a u ) ..................................................... 1. II. Store Kjøbmagergade samt Kvarteret mellem den og Gothersgade. Rosenborg Slot og Have. (Posthuset — Rundetaarn — Kgl. Por- cellainsfabrik — Sehukanis Kafé 1— Aagesens & Olsens Galanterihandel — Naalemager Hirtli — Obeygs Elektropletfabrik — Gothersgades Materialhandel — Rosenborg — Kongens Have — Herkulespavillonen).................................................... 19. III. Fra Rosenborg Have til Grønningen, Langelinie og Toldboden samt gjennem Amaliegade til St. Anna Plads (Frimurerlogen — Toldboden — Amalienborg — Kasino - Guldagers Kafé restaurant — Thuns Restauration — St. Anna Plads — Qvæsthusbroen - Baltischer Loyd — Vinhandler C h ris ten sen )...........................................‘13. IV. Fra St. Anna Plads over Nyhavn til Gammelholmskvarteret, Kristianshavn, Kristians- borg og Thorvaldsens Museum (Gammelholmskvarteret. Romerske Badeanstalt — Christophs Møbelmagasin — Vinhandler Bauer — Kouerdings Symaskiner — Manhattan Livsforsikkringsanstalt — Studenterforeningen — Vincent Restauration

Vinhandler Haubro — Børsen — Kristianshavn l’ag- — Kristiansborg — Thorvaldsens Museum — Prindsens Palais og dets Museer)........................ 41. V. Ad „Routen". Bredgade, Kongens Nytorv, Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet og Frederiksberggade. (Marmorkirken — Hansens fotografiske Etablissement — Hotel Phønix —• Kongens Nytorv — Hovedvagten — Moltkeske Malerisamling — Charlottenborg — Kgl. Theater — Hotel d’Angleterre — Ketts Restauration — A Portas Kafé paa Kongens Nytorv — Gliick- stadts Bankierkontor — Gianellis Kafé — Wag- ners Kunsthandel — K. P. Becks Elektropletudsalg — Schytts Restauration — Vilhelm Jørgensens Tobakshandel — „Vildmanden" — Ritzaus Bureau — Kjøbenhavns nye Tegnekontor*) — Hansens & Svendsens Udsalg af Instrumenter — Iviauses Voxdugudsalg — Edvard Petersens Cigarhandel — Haugaards Galanterihandel — Herreekviperingshandler Lundholm — Industri- udstillingen) ............................................................. 54. VI. T iv o li............................. ' ........................71. VIL Ad Vesterbro til Frederiksberg. (Va- riété-Theatret — Frederiksberg Morskabstheater- — Sommerlyst — Alléenberg — Frederiksberg Have — Søndermarken — Zoologisk Have — Vindhandler Hartvig — Akvariet) . . . . . . 83. VIII. Paa Nattevandring. (Figaro og andre Dandselokaler — Ginderups Kjælder — Jordbær- Andersen — Mokka-Meyer.) . ...................................86. XI. Smaaudfiugter. (Nørrebro — Svendsens Restauration — Hiittemeiers Jernstøberi — Østerbro — „Over Stalden" — Cbarloftenlund — Eremitagen — K lam p enb o rg )................................ 88. Dagsliste over Museer og Samlinger . . . 93. ') I Texten staar L ille Ilelliggejststreede, skal være S to re Ilelliggejststræde ør. 8

I. Fra Jernbanen som Udgangspunkt over Vesterbroes Pas­ sage, ad Vestergade over Gammel- og Nytorv til Frueplads, gjennem Studenterkvarteret til St, Kjøbmagergade.

Pusteude og stønnende kommer Jernbanen farende, * Lokomotivet piber, og vi gjøre Holdt Vi befinde os i Kjøbenliavn, i „det nordiske Athen“, som tidligere Tider har døbt vor danske Hovedstad i „det nordiske Babylon", som nyere Dages misantropiske Hoveder saa gjerne ville kalde den, i det under alle Betingelser højst elskværdige Kjøbenliavn med dets Rigdom paa Seværdigheder og Fornøjelser, med dets forskellig­ artede, brogede Liv, med dets mangfoldige Evne til at adsprede og underholde. Jernbanetoget har gjoit Holdt under den pynte­ lige Perron, og vi stige ud af Waggonerne. I Vente­ salen tinde vi en tilstrækkelig Rigdom af tjenstvillige Aander, som mod den billige Godtgjørelse af sexten danske Skilling, eller lidt mere, paatage sig at faae

Bagagen udleveret og bringe den til de respektive Boliger, hvis man, nota bene, ikke foretrækker at lade baade sig selv og Tøjet befordre med en af de uden­ for holdende Droscher. Jeg forudsætter, at De lader Bybuddet tage sig af de forskjellige Effekter, og at De saa følger med mig. Vi kaste da først et løseligt Blik paa selve den smukke Bane g a a rd , der er opført efter Tegning af vor dygtige Arkitekt, Professor H e rh o ld t og blev taget i Brug 1864, og vi begynde saa vor Vandring. Men for at vi kunne begynde den med friske Kræfter, vil De maaske linde det passende først at af­ lægge et Besøg i: Jeriibaiierestaurationen. Selv om man ikke kommer langvejs fra, virker en Jernbanetour i Sommer­ varme altid trættende, og der er da Intet saa for­ trædeligt til atter at vække Livsaanderne som et godt Glas Vin, en god lille Frokost eller Lignende. Vore danske Jernbanerestaurationer lade i det Hele taget Intet tilbage at ønske, men en ganske særlig mention honorable fortjener dog Kjøbenhavns, ikke alene paa Grund af den smukke, elegant udstyrede Spisesal, men ogsaa paa Grund af det veldækkede Bord og de gode Drikkevarer. Restaurationens Ejer, Hr. L. E. O tto - sen , vil i saa Henseende trøstigt kunde imødesee Gjæsternes Kritik; den vil falde ud til Gunst for alle de forskjellige Flasker, der staae opstillede henne paa den store Spisebuffet, og naar man ved Ankomsten har affiagt et Besøg i hans Restauration, vil man rime­ ligvis linde god Anledning til at fornye det, saasnart juan igjen rejser bort.

Naar vi komme ud fra Jernbanestationerne be­ finde vi os paa den smukke Vesterbroes Passage. Paa den runde Plads ligefor os see vi den saakaldte „Fri- hedsstøtte“, en herlig Obelisk, der er opført efter en Tegning af Maleren N ico la i A b ilg aa rd , har en Høide af 48 Fod, og er tilvejebragt ved frivilligo Bi­ drag til Minde om Bondestandens Emancipation under Christian VII. Selve Obelisken er af bornholmsk Sandsteen; paa det smukke Fodstykke af nork Marmor staaer fire allegoriske Figurer, forestillende Troskaben, Tapperheden, Fædreland skjærligheden og Bondefliden. Fra Frihedsstøtten styre vi foreløbig Koursen ind imod Byen. Det første Sted, som tiltrækker sig vor Opmærksomhed, vil da være den stadselige Bygning tilvenstre: Kafé Boulevard, et nyindrettet Etablissement som imidlertid hurtigt har tiltalt Kjøbenhavnerne og derfor ogsaa hurtigt vundet sig et Publikum. Bygnin­ gen afgav tidligere Sommerlokale for Kongens Klub, nu vil man i dens Sale og i Haven omkring den finde et talrigt Selskab af begge Kjøn og af alle Samfunds­ klasser, der her har den Fordeel at kunne nyde god Musik samtidig med gode Forfriskninger. Georg Lumbye, en Søn af vor berømte Musikveteran, viser daglig i Kafeens smukke Concertsal, at han paa en værdig Maade er traadt i sin Faders Fodspor; med et ! langtfra almindeligt Talent dirigerer han om Aftenen / sit af femten Medlemmer bestaaende Orchester og ud- * fører sammen med dette alle Arter af Musik, fra de \ vanskeligste Sonater til de meest populaire Smaastykker, j fra Bjørneborgermarschen til hans Faders sprudlende j

4 Champagnegalop og det nye Tidsstykke „Strikemar- cheu“, under hvilken de forskjellige Musici efterhaanden nedlægge deres Instrumenter og forlade Salen. Den egentlige Sal med de tilstødende mindre Værelser kan rumme omtrent 400 Gjæster; hvert Selskab sidder af­ sluttet for sig selv ved et særskilt lille Bord, der paa Forlangende strax af en ypperlig Betjening vil blive forsynet med, hvad man ønsker. Foretrækker man at være under aaben Himmel, linder man i Haven de mest indbydende Pladser, f. Ex. paa de maleriske Skraaninger, der føre ned mod Stadsgraven, paa Kafeens indbydende Veranda eller paa den ltække Bænke, som ere anbragte ud mod Vesterbroes Pas­ sage, denne altid af en broget Folkemængde opfyldte Avenue. Under Kafeen findes der tillige en kjølig Kjældersal, og der er ikke alene ved Hornmusik i Haven, men paa alle Maader sørget for de Besøgendes Komfort. Men Etablissementets Ejer, Hr. Bas mus P e te r s e n , er ogsaa en sjelden dygtig Vært. Mau vil kunne forstaae det f. Ex. af den Omstændighed, at han foruden Kafé Boulevard har endnu to andre meget betydelige Forretninger af lignende Art, nemlig den saa bekjendte „Labyrinth“ i Tivoli samt en af de jævnere Samfundsklasser meget besøgt Kafé i Lille Kongensgade. Hele Terrainet heromkring er et af de smukkeste og livligste i Byen. Man vil af den Grund maaske føle sig fristet til at opslaae sin Bolig her, og man vil i saa Tilfælde paa Hjørnet af Torvet og Vester­ gade finde hvad man søger i:

Hotel Hellevue. Det liar ikke for Ingenting aet dette Navn. Fra de i alle Henseender yderst omfortabelt udstyrede Værelser har man den mest glimrende Udsigt over „Avenuen", over Industriudstil­ lingsbygningen , over Tivoliterrainet og Stadsgraven med dens smaa idylliske Landskaber, over liele den smukke aabne Plads og endnu et godt Stykke længere ud over Vesterbro med tilstødende Partier. Naar man da omMorgenen rejser sig fra et behageligt Leje, der har gjort alt, hvad en god Seng overhovedet kan gjøre til at skaffe en sund og forfriskende Søvn, naar man ruller Persiennen op og aabner Vinduet, vil man ikke alene føle en frisk og kjølig Luft strømme velgjørende ind i Stuen, men man vil tillige i Morge­ nens Solbelysning faae et saa smukt Indtryk af vor danske Hovedstad, som der kan faaes. „At Øiet mødes af behagelige Indtryk", siger den noksom bekjendte franske Gastronom Baron Brisse, „er af en aldeles overordentlig Indbydelse paa Appetitten". I dette Til­ fælde vil man da upaatvivlelig medbringe en god Appetit til Hotellets Frokostbord, som iøvrig i og for sig vil være yderst indbydende, hvad man vil kunne indse, naar man faaer at vide, at Hotellets Ejer, Hr. Chr. Sh y tt, tidligere har været Vært i Kongens Klubs Lokale. Vi lægge foreløbig vor Vandring fra dette Hotel ned gjennem den kun lidet mærkelige Vestergade med dens gamle Gjæstgivergaarde til G ammeltorv , en ret anselig offentlig Plads, hvor Springvandsstraalerne i Solskinnet gjøre et livligt og tiltalende Indtryk, særlig

6 naar disse Straaler — hvad der iøvrig kun skeer paa større Festdage — kaste Guldæblerne højt i Vejret. En Gade midt over Torvet deler det i „Gammel-" og „Nytorv". Paa det sidste vil man lægge Mærke til en imponerende Bygning med en pragtfuld Kolo- nade af sex fritstaaende joniske Søjler. Det er Kjø­ benhavns Raad- og Domhus, hvor „Stadens vise Fædre" residere, og hvor man tillige vil finde de forskjellige Petter, (Lands- Over- samt Hof- og Statsretten, Skifte­ retten, Kriminal- og Politiretten, Gjældskommissionen, Paskontoret, Politikammeret o. s. v.) Til det sidste maa jeg anbefale Dem strax at tye hen, saafremt f. Ex. Et eller Andet skulde være forkommet Dem eller De i andre Henseender kunde ønske Oplysninger og Bistand fra Politiets Side. Endvidere maa jeg, medens vi befinde os paa dette Torv, præsentere Dem et af Kjøbenhavns bedste og meest besøgte Schweitzerier, nemlig: A. Porlas Kafé paa Hjørnet af Nygade. A. Porta

7 Kantoner gaaer man i Reglen altid til visse bestemte Lande og nedsætte sig i visse, bestemte Industrigrene. Saaledes vandre f. Ex. Genferne og Neucliatellerne i Reglen altid ud som Uhrmagere, fra Tessin vrimle Kunstdrejere og Børstenbindere til Rusland, fra Grau- btinden komme Konditorne, og de have særlig i Kjøben- havn gjort gode Affærer. Hos a Porta paa Gammeltorv drikkes der saaledes nu 120, 130 a 150 halve Flasker bajersk 01 om Dagen. Lad os sætte 130 i Gjennem- snit, det bliver 47 a 48,000 om Aaret. Ifjor havde han fra den 16. Maj til den 20. September udskjænket 12,000 Flasker Soda- og Selterservand, og af Kaffe konsumeres der bos ham aarlig henved 70,000 Kopper. Det er Tal, som dog maa indgyde en vis Respekt. I en Maaned bruger han omtrent 100 Rd. til Mælk og Fløde, 130 Rd. til Brød, 200 Rd. til Cigarer og 150 Rd. til Gam- mel-Rom. Forresten rummer Kafeen i sit elegante Lokale omtrent GO a 70 Mennesker, det daglige Besøg kan i Gjennemsnit hele Aaret rundt anslaaes til om­ trent 400 Mennesker om Dagen. Som oftest vil det vel blive om Dagen De afla^g- ger Besøg i a Portas Kafé. Ogsaa om Aftenen, naar De f. Fx. vender hjem fra en Udflugt til Forlystelses­ stederne paa Vesterbro, vil det imidlertid vistnok more Dem at indtage et eller andet Glas Toddy her. Men kommer De tilbage fra en saadan Udflugt efter Klokken Tolv, vil De træffe Kafeens Dør lukket. Af den Grund behøver De dog ikke at forføje Dem hjem. Ligeoverfor paa den anden Side af Gaden vil De nemlig finde: „Dybets Kjæ!der“, som Restaurationen er bleven

kaldt af de glade Kjøbenhavnere, der lier, medens den adstadige Borgermand pænt slumrer hjemme, under lystig Spøg tømme det sidste Glas paa Falderebet, passiarende om Dit og Dat, om Dagens og særlig om Aftenens Hændelser, drikke „brorskål“ med en eller anden ny Ven fra den anden Side Sundet og, op­ muntret af Punchens og Vinens Aander, maaske søge at udspekulere skumle Planer til endnu ikke at hæve det muntre Selskab, hvori man befinder sig, men gaae videre „paaEventyr'1. „Dybet" er.enNatterestauration par exellence. Det forstaaer sig, den liar ogsaa sit Publi­ kum om Dagen, og det tilmed et meget talrigt Publikum, men det er dog særlig om Natten,^at den vil være os yderst belejlig. Kjøbenhavn er ikke en By, hvor man som i Stockholm og Kristiania faaer lukket overalt paa Midnatsklokkens Komåndoslag; det er ganske vist Heglen, at der lukkes, men der gives Undtagelser fra denne Hegel, og mellem disse herlige Undtagelser be­ finder sig „Dybet", hvis gjæstfrie Porte man vil finde aabne lige til Klokken to a tre paa Morgenstun­ den. Og saa er der tilmed en prægtig Ting ved denne Restauration: Man spiser og drikker her ligefrem for- bausende billigt, og man finder paa denne Tid af Døgnet altid Lokalet fuldt af underholdende Gjæster. Det hænder da ikke saa sjeldent, at forskjellige af disse slaae sig sammen til et lille Selskab, der spise en Sexa og drikke en Bolle Punseh i Forening. Nogle faa Steder fra a Portas Kafe træffe vi: Chr. L. Langes Delikatesse- og Kolonialvare- handel. Allerede Grundlæggeren af den gjorde den be-

9 kjendt over hele Landet ved sine „Kongen af Dan­ marks Brystsukker“, og da den ved Stifterens Død 1808 gik over til sin nuværende Ejer, Lieutenant, F. L a r s e n , vidste ogsaa han ved en ny Opfindelse at hævde dens Ry. De mod Hoste og Hæshed saa ud­ mærket virksomme Malt-0arameller skyldes ham, og de have, efterat Opfindelsen var gjort, vundet et saa overordentlig stort Indpas mellem Publikum, at den allerede omfangsrige Sukkervarefabrik stadig maa ud­ vides. For Øjeblikket forbruger den ikke mindre end det anselige Kvantum af 100,000 Pund Sukker om Aaret, men det forstaaer sig, saa exporterer den rigtig­ nok ogsaa sine Fabrikata; omtrent en Femtedel af dem gaaer til Sverig og Norge, hvor man efterhaan- den har lært at sætte ligesaa høj Pris paa dem som herhjemme. Den er, saavidt vides, den eneste Fabrik af lignende Art her i Landet, som exporterer sine Varer. At den betydelige Efterspørgsel efterhaan- den har fremkaldt forskjellige Forbedringer og Lettelser i Fabrikationen er en Selvfølge. Naar Brystsukker- dejgen tidligere var færdig, rullet op paa de store Staalplader og afkjølet, blev den meget møjsommelig afklippet eller afskaaren i de Smaastykker, hvori den forhandles. Nu derimod gaaer det Hele anderledes let. Deigen bliver i lange Strimler skudt ind imellem toValser, paa hvilke der findes en Mængde smaa For­ dybninger af den Form, som Brystsukkeret skal have og forsynet med Fabrikens Stempel. Naar Deigen da er gaaet igjennem Valserne, kommer den ud under Form af store Kager Malt-Carameller, der, naar de ere til­ strækkelig afkjølede, med største Lethed kunne brydes

10 fra hinanden. De kastes derpaa i et Sold og rystes, hvorved Kanterne falde fra, og Brystsukkeret har saa fuldstændig det Udseende, som det skal have. Foruden Malt-Carameller, Kongen af Danmarks Brystsukker og de mindre bekjendte forskjellige Arter af Bolscher pro­ ducerer iøvrig Sukkervarefabriken en stor Mængde forskjellige Konfiturer, der i Skjønlied og Velsmag kunne staae deres Prøve ved Siden af franske Fahrikata og saa ovenikjøbet ere langt billigere. Man vil i den smukke Butik finde en elegant Udstilling af disse Kon­ fiturer ved Siden af en yderst indbydende Samling andre Delikatessesager. Man seer de delikateste Li­ kører ved Siden af spanske Vindruer og Marocco Dadler, Oliven, Kapers, Trøfler, henkogte Østers og Champig­ nons, de fineste Grønærter, Hummer, Cervelat-Pølse, røget Lax, Asparges, alle Arter Konfekt osv. osv. i en saa forførende Opstilling, at man just ikke behøver at have udprægede Gourmandtilbøjeligheder for at føle sig fristet her. Men Firmaet Chr. L. Langes Forret­ ning indtager, som sagt, ogsaa en meget fremtrædende Plads indenfor sin Branche. Som et karakterisk Bevis for dens Varers Fortræffelighed kan desuden anføres, at mellem de Mange, som have givet særdeles smig­ rende Anbefalinger af disse Fabrikata findes blandt Andre saa godt som alle de kjøbenhavnske Theatres Sangere og Sangerinder. Fra Gammeltorv gjøre vi en lille Afstikker ind i Studenterkvarteret, ikke for at blive Vidne til et broget Liv, der kunde fremkalde Iteminiscencer om qvartier laiin i Paris — thi dette Kvarteer er et af de mest

11 stille og- rolige i hele Byen — men for at kaste et Blik paa nogle af dets offentlige Bygninger. Paa den smukke F rue P la d s , der er prydet med Granitbuster af den berømte Botaniker og Natur­ forsker J. F. Schow og af Komponisten C. Weyse, finde vi da først Frue Kirke, den seværdigste af alle den danske Hovedstads Kirker, ikke just paa Grund af dens Ydre, men fordi man overalt, hvor man vender Blikket hen i dens imponerende Indre, møder Mester­ værker af vor udødelige Thorvaldsen. Allerede i Kir­ kens Frontespice seer man den berømte Johannesgrubbe, en herlig Komposition af sexten fritstaaende Figurer i Terracotta. Den lille Pige, som skjælmsk nærmer sig Jægerens Hund, skal være et Billede af Thorvald­ sens egen Datter, Fru FJisa Paulsen. Over Hovedind­ gangen strækker sig Basrelieftet „Kristi Indtog i Jeru­ salem" og paa begge Sider af Peristylens doriske Kolonaderække findes to kolossale Figurer i Bronce, tilvenstre David, af Jerichau, tilhøjre Moses, af Bissen. Kirkens største Skat er dog Thorvaldsens Kristus og de tolv Apostle. Strax naar man træder ind i Kirken møder Øiet istedetfor Altarbillede den i en Niche an­ bragte Kristusfigur, og man seer saa langs Hovedski­ bets Vægge Marmorstatuerne af Apostlene. I en Halv­ cirkel over Alteret findes Mesterens store Basrelief: „Kristus Vandring til Golgatha", og midt i det ved et Messingrækværk fra den øvrige Kirke aflukkede Kor staaer den dejlige Døbefont, den knælende Engel med Konkaen i de fremstrakte Arme. Det er disse herlige Kunstværker, der gjøre Frue Kirke til en Stolt­ hed og Prydelse for Byen.

u Med Undtagelse al Fredag staaer Kirken frit aaben hver Søgnedag fra Kl. 9—11. Malerier af Betydning ejer denne Kirke ikke; deri­ mod vilman i denligeoverforliggendo Universitetsbygning finde Forhallen dekoreret med smukke Freskomalerier af KonstantinHansen og Dekorationsmaler Ililcker. Kon­ stantin Hansen har ved denne Cyklus af mythologiske Billeder paa en fortræffelig Maade vist sit Talent til at arbejde efter antike Mønstre og trænge ind i For­ tidens Aand. Selve Bygningen er i en blandet Stil opført af Professor Malling i Aareue 1831—36. Ligesom de fire bekjendte Friboliger for Stu­ derende, Borebs, Ehlers og Valkendorffs Kollegium samt den i glade Sange saa tidt besungne R egen ts findes i Universitetets umiddelbare Nærhed, saaledes afgiver dette Kvarter (St. Pederstræde, 'Studiestræde, Fiolstræde, Kannikestræde osv.) i særlig Grad Bolig for den akademiske Ungdom. Denne bar lier to andre lærde Institutioner lige ved llaanden, nemlig: det zoologiske Museum og Universitetsbibliotheket, hvis righoldige Bogsamling (omtrent 225,000 Bind og over 43u0 Manuskripter) i 1861 opstilledes i sin nuværende smukke Bygning i Fiolstræde. IIver Søgnedag fra Kl. 11-3 vil man i Læseværelserne kunne gjøre sig bekjeudt med dets literære Skatte. Udlaanet af Bøger derimod sluttes en Time tidligere. Det zoologiske Museum ud- gjør den vestlige Side af Universitetsfirkanten. Efter at have været i Arbejde i sex Aar blev det i 1869 taget i Brug; Bygningen er opført efter Tegning af Etats­ raad Christian Hansen i smuk Rundbuestil, men skjønt Renheden og Ædrueligheden i denne Stil ogsaa gjør

dens Ydre tiltalende, har Arkitekten dog navnlig Ære af den med et kolossalt Glastag dækkede grandiose Søjlehal, hvor Musæets store Dyreformer og særlig de talrige Skeletter ere opstillede. De fire Fløje, som omslutte denne Sal, indeholder en lang Suite af Værel­ ser, hvis Indhold er saa mangeartet og righoldig, at man meget godt vilde kunde behøve mere Tid end de to Timer fra Kl. 12—>2 om Søndagen og Onsdagen, hvis man ønskede at stifte et mere fortroligt Bekjendtskab med Musæets Skatte. (En udførlig Vejledning for de Besøgende faaes ved Indgangen). Nogle ret interessante m iu e ra log isk e S am ­ lin g e r ere opstillede i Kommunitetsbygningen paa Nørregade. Selve Nørregade er en mere stille, men til Be­ boelse særdeles fortrinlig Gade. Folk, som ere uaf­ hængige af Handel og Forretninger i Byen, og som ikke netop føle sig tiltrukne af det nye Kvarter paa Gammelholm, søge i Reglen at finde Ledigheder her eller „ved Volden", hvor navnlig om Sommeren den glimrende Udsigt maa raade Bod paa, at mange af Husene tilhøre en tidligere Periode og derfor ikke kunne være udstyrede med al Nutidens Komfort. Paa Nørregade ligger : Folketheatret, der under Kammerraad H. V. L anges særdeles dygtige og talentfulde Ledelse har sat sig stærkt fast i det theaterbesøgende kjøben­ havnske Publikums Yndest. I 184G, da Aktieforetagen­ der, forresten ligesom nu, stod i frodigt Flor her hos os, fandt man, at Stadens mange Hesteyndere trængte til en Ridebane, og denne Mangel blev da afhjulpen

14 ved Opførelsen af en Hippodrom. 1 de stærkt bevægede Dage i 1848 benyttedes det rummelige Lokale til politiske Foreninger. Fremskridtsmænd, der ikke fandt Kasinomøderne demokratiske nok , vandrede ud til Hippodromen og tik derfor ogsaa Partinavnet „Hippo- drommedarerne“. Det viste sig imidlertid snart, at Byg­ ningen som Hippodrom ikke var nogen meget rentabel Entreprise, og den blev derfor i 1855 forvandlet til et i alle Maader yderst hyggeligt og komfortabelt indret­ tet Theater, der efterliaanden forstod at samle en tal­ rig Kreds af begavede Skuespillere og Skuespillerinder. Det ypperlige Sammenspil i Forbindelse med Direk­ tørens ualmindelige Talent til at arrangere en Scene bidrog yderligere til at lokke saa talrigt et Publi­ kum til Theatret at „den røde Lygte“ ikke blot ved særegne Ledigheder kunde underrette om, at Alt var udsolgt. Repertoiret er i høj Grad afvexlende. Fra den letteste lille Farce er man passeret gjennem alle mellemliggende Genrer til f. Ex. Victorien Sardous alvorlige Skuespil „Seraphine“ ; i sin Tid spillede Offen- bach og Operetten en fremragende Rolle paa dette Theater, men her som andre Steder er den glade Kom­ ponists Stjerne begyndt at dale, og man har til Gjen- gæld sluttet Alliance med en hel lille Stab af originale Forfattere. Fremmede Kunstnere af fremragende Be­ tydning ere oftere optraadte paa denne Scene, der i det Hele taget er bleven en Yndlingsscene forKjøben- bavnere. Tilskuerpladsen .rummer 1400 Personer. Billetpriserne ere følgende, F ø r s te Salg : Gulvet og Parquetloger 4 Mk., numererede Pladser paaBalconen SMk. A n d et Salg: Gulvet

lindes Fru B. Kauimanns kgl. autoriserede

Ciasselottericolleetion, hvor Classelodder samt Industrilodder (til Kunst- tiids-Haandværkerforeningens iog Idiotanstaltens Lot­ terier) til enhver Tid kunne erholdes. I Klasselotteriet forekommer ialt 9,GOOGevinster til et Beløb al‘ 1,207,400 lid. dansk. Paa en enkelt Seddel kan vindes 00,000 Rd., 40,00u, 25,000, 20,000, 15,000, )2,000, 10,000 o. s. v. Lodsedlernes Pris ere: 1ste Klasse 2 lid.4 !Sk. 4de Klasse 5 lid. 4 Sk. 2den Klasse 0 -4 - 5te Klasse 5 - 4 - o die Klasse 4 -4 - Gte Klasse G - 4 - Gjennemgaaendo Sedler til alle Trækninger a 25 lid. 24 Sk. Foruden hele Sedler kunne ogsaa faaes r/a og ’/ b -

Nørregade 7 i Stuen. kgl. autoriserede Ciasselotterico lleetion. Vi, Va, 'li og Vs Classelodder samt Industrilodder erholdes til følgende Priser: 1ste Klasse 2 Ud. 4 S*. 4de Klasse 5 ltd. 4 Sk. 2denKlasse 3 - 4 - 5te Klasse 5 - 4 - 3die Klasse 4 - 4 - 6te Klasse 6 - 4 - Gjennenigaaende Sedler til alle Trækninger a 25 Rd. 24 Sk. Kjøbmagergade Kr. 62. I

forefindes et stort Lager samt Udsalg af alle forskjellige Sorter Vine og Spirituosa. Udmærkede Varer og billige Priser.

15 og Parquefcloger 3Mk., mimererede Pladser paa Baleonen 2Mk., unumererede do. 1 Mk Første Salg finder Sted fra Kl. 9—11 Form, andet Salg fra Kl, l i 1/« Form. I Folketheatrets Gaard findes: Th. Lauritzcns Kolonialvarehaiulel , en af Byens smukkeste Forretninger i denne Branche. Den har særlig vundet Renommé for sin fortræffelige Kaffe, og har dels paa Grutid af denne Artikel, dels paa Grund af Lokalets Elegance og de gjennemgaaende gode Varer skaffet sig en stor Kreds af Kunder. Ogsaa mellem Tobaksrygere er den imidlertid be- kjendt. Den fører flere Sorter særdeles gode Cigarer, og har tillige indført to tidligere ikke i Norden kjendte Tobakker. Først opdagede dens Ejer den for sin sjelden fine Aroma højtskattede tyrkiske Osclian (chalu beoschan jamai), og ban liar nu i den sidste Tid bragt en anden Tobak i Handelen, der har det store Fortrin kun at indeholde et ganske lille Kvantum Nicotin. Den fører Navnet Sevilla. Har Nørregade i det Ilele taget, undtagen naar Folk gaaer til og fra Theatret, en stille, fredelig Karak­ ter, saa er der til Gjengæld saameget desto større Færdsel i et andet af dette Kvarters Partier, nemlig i det, som optages af G ra a b rø d re to rv (tidligere Ulfeldtsplads med den nu nedrevne Skamstøtte for Kor- fitz Ulfeldt), Klosterstræde, Løvstræde, Store og Lille Helliggejststræde samt Skindergade. Store og lille Helliggejststræde omfatte Hellig- gejstes Kirke, livor den danske Reformator Hans Tau- sen og hans Tilhængere paa Herredagen 1530 forsva­ rede deres 30 Trosartikler. I Koret, der skal være 2

en Levning af den gamle Kirke, findes et smukt Maleri af Adam Mti lie r, forestillende Luther paa Rigsdagen i Worrns 1521; Kapellet indeholder adskillige interes­ sante Begravelser, hl. A. af Borgermester Hans Nansen. Graveren, der boer i St. Helliggejststræde 24, giver uden Betaling Adgang til at bese Kirken. 1 Sk in d e r gade ville vi aflægge et Besøg i den gamle bekjendte: Kafé ttoyal, de kjøbenhavnske Billardspilleres Refugium og saa noget nær det eneste Sted i Kjøben- havn, hvor detteSpil drives ret con amore. Dette Spil har nemlig, af en eller anden Grund, faaet noget Vanry paa sig i vor danske Hovedstad, og man seer i Sel­ skabslivet med temmelig skjæve Øjne til det Menneske, der giver sig af med at spille Billard paa offentlige Steder. I Kafé Royal kan man imidlertid gjøre det uden at vække Anstød lios Nogensomhelst, og der er derfor ogsaa i Reglen en talrig Kreds af Spillere sam­ let om de to sex Alens Billarder i Kafeens store, ele­ gante udstyrede Sal. Foruden dem findes der imid­ lertid endnu et tredie i Lokalet, og det er endogsaa historisk bekjendt. Ældre Kjøbenhavnere ville endnu mindes det, dengang det havde Plads hos Knirsch i Hotel d’Angleterre og mindes, hvormange langtfra ube­ tydelige Summer der dengang ere bievne tabte og vundne ved dette Billard. Efter at have vandret forskjel- lige andre Steder om i Staden havnede det endelig i Kafé Royal, og har man Lyst til at see fortrinligt Billardspil, vil man vanskelig kunne faae en bedre og rigere Ledighed dertil end ved at følge Spillernes Pro­ duktioner paa dette Billard. Men er man ikke selv

dreven i den ædle Kunst, gjør man upaatvivlelig bedst i kun at optræde som Tilskuer. Kafeen, der ejes af en Schweitzer, har iøvrigt de samme Fortrin som alle Schweitzer-Kaféerne. Skraaes over for Kafé Royal, paa Hjørnet af Store Kjøbmagergade, støde vi paa et Etablissement, som iøvrigt sagtens allerede kjendes af de Allerfleste; vi finde der: Aiioncæbureauet, der ejes af Aug. I. Wolff & Com^^^tTele Hemmeligheden ved den Kunst at slaa sig op i Verden bestaaer, paastaae kyndige Ameri­ kanere, i at avertere, avertere med Forstand og Ta­ lent. Man har tidligere herhjemme været noget util­ bøjelig til at gaae ind paa denne Anskuelse, men i den sidste Tid synes det dog, at man har fundet de praktiske Amerikaneres Anvisning ret hensigtsin^sig.^^ Faktum er i ethvert Tilfælde, at der nu averteres Adskilligt mellem Aar og Dag. Det er derved hleven mulig for det nævnte Firma her i Kjøbenhavn at grundlægge en Forretning, der svarer til Udlandets store Anoncebureauer. Uden videre Omstændigheder og Biomkostninger paatager det sig at indrykke Publi­ kums Bekjendtgjøreiser i alle inden- og udenlandske Blade. Man afleverer ganske simpelt sitAvertissement paa Bureauet i et enkelt Manuskript, og man kan saa, om man har Lyst dertil, forlange det spredt ud gjen- nem alle mulige Aviser til alle mulige Egne af Verden. Og skjøndt man sparer Porto og al Uleilighed, betaler man dog kun det paagjældende Blads almindelige Avertissementspris, idet nemlig de forskjellige Blad­ udgivere have tilstaaet Bureauet Extra-Fordele. Man

vil forstaae, at denne Virksomhed langtfra er ringe; en stor Del af Publikum synes imidlertid at nære en mærkelig Lyst til at benytte Bureauet ogsaa i andre Ret­ ninger, der ligge aldeles udenfor dets Omraade, og det modtager daglig Breve med de mest besynderlige Forespørgsler. Grunden kan maaske søges deri, at det hyppigt sammenblandes med Kanri. Fr. Wolflf’s Internationale Bureau Raadhuusstrædc Nr. 5, 1ste Sal, der er en i sit Slags enestaaende Institution, og som yder Publikumvæsentlige Tjenester. Det har nu bestaaet et Aar og har i den Tid gjort sig saa fordelagtig bekjendt, at der ikke findes Mange i Danmark, som ikke veed, at der er „Noget“, der hedder det internationale Bureau. Hvad dette „Noget" imidlertid er, er endnu ikke gaaet op for Alle, ligesom heller ikke den store Nytte, det stifter; der gives endog Adskillige, som paa Grund af den tilfældige Navnelighed have antaget, at Bureauet var en Filial af det uhyggelige „Internationale"; de forglemme, at Navneligheden hidrører fra Bureauets Opgave: at nærme Nationernes Individer til hverandre gjennem sig som Medium og fremme deres viden­ skabelige, sociale og merkantile Interesser. Dette sker ved at correspondere for Publikum og besø rge O v e rsæ tte lse r i benved tredive forskjellige Sprog, samtved atskaffe Oplysninger gjennem dets 2den Afdeling, F o re s p ø rg s e ls b u re a u e t, der sikkert baade er den interessanteste og den nyttigste for Publikum. Det er et ligefremt levende Konversationslexicon; oppe i Bureauet findes en hemmelighedsfuld Bog, som imid- ertid ved nærmere {[Eftersyn viser sig at være en

19 Kasse, tilbørlig tillaaset, hvori man, naar Kand. Wolff ikke selv er tilstede, kan nedlægge sine Forespørgsler, ligeoverfor hvilke der altid bevares den strengeste Dis­ kretion. Der er saa at sige Intet, hvorpaa Bureauet ikke søger at skalle et fyldestgjørende Svar. Man kan med næsten sikker Udsigt til at erholde Oplysninger spørge det om de forskjelligste Ting, oin Folks Op­ holdssteder og Vederhæftighed, om Forhold og Til­ stande i alle mulige Lande, om industrielle Produkters Hensigtsmæsighed til det og det, om nye Opdagelser o. s. v. o. s. v. i en ren Uendelighed. Og desuden virker det endnu i to andre Retninger: som Sag­ fø re rb u re a u , der udfører alle herhenliørende For­ retninger, og som P a te n tb u re a u . I sidste Hen­ seende paatager det sig Udtagelse af Patenter over­ alt i og udenfor Europa, Salg al Patenter i Ind- og Udlandet o. s. v. Her modtages ogsaa Bestillinger paa H. F. Jensens p a te n te r e d e V en tila tion s a p p a ­ ra te r . II. Store Kjøbmagergade samt Kvarteret mellem den og Gothersgade. Rosenborg Slot og Have. S t o r e K jøbm age rgade er en Forretningsgade, og dens Karakter som saadan giver sig strax tilkjende ved det første Blik. Boutik ved Boutik og det ene store Vindue ved Siden af det andet, alle fyldte med Modens og Luxus’ens allernyeste Frembringelser, det

20 er hvad man træffer i denne Gade, der i Virkeligheden ogsaa, næst Østergade, er Byens vigtigste Handelsgade. Ved Siden af dens store Handelsetablissementer er der imidlertid alligevel bleven Plads til et Par offentlige Bygninger af almindelige Interesse, nemlig Posthuset samt Rundetaam med Trinitatis Kirke. Posthuset er Centralpunktet for hele Landets Postvæsen, og der udfoldes i dets talrige Lokaler et travlt og virksomt Liv. Det danske Postvæsen hviler ikke roligt og selvbehageligt paa sine Laurbær; det gjør sig Umage for bestandig at forbedre det Gode, og det mindes tilfulde, at det allerede ifølge sin indre Bestemmelse aldrig maa være stabilt. Dets Embedsmænd bestræbe sig paa alle Maader for at imødekomme Publikum, og man vil i Regelen altid ved at henvende sig paa Posthuset kunne faae de Oplysninger, man søger. B re v p o s tk o n to re t er aabent Søgnedage fra 7'/2Form, til 0 Eftm., Søn- og Helligdage 9—10 Form. og 4—7 Eftm. ; Rekommanderede Breve og Postanvisninger maa indleveres 1*/a Time før vedkommende Posts Afgang, almindelige Breve Va Time. P a k k e p o s tk o n to re t er aabent Søgnedage 9—9, Søndage 9— 12og 5-—7. Indlevering til Jernbanens Aftentog sluttes Kl. 4, til Morgentoget Kl. 9 Eftm., til Dampskibene to Timer før Algangen. 1 Postgaarden findes ogsaa Telegrafstationen, der er aaben Dag og Nat. Telegrafstationer findes tillige paa Jernhauen, aaben fra 6—9 og paa Toldboden, aaben fra 7—9, Rundetaarn er deu egentlige Mærkværdighed ved den ellers kun lidet seværdige Trinitatis Kirke. Det er oprindelig opført i astronomisk Øjemed for Tycho Brahes berømte Discipel Christian Longomon-

21 tanus. Det er 115 Fod højt, og man har fra Plat­ formen øverst oppe et glimrende Rundskue over Kjøbenhavn. Op igjennem Taarnet fører en bred Sneglegang, der gaaer saa jævnt opad, at Czar Peter den Store under et Besøg i Kjøbenhavn red opad den, medens hans Gemalinde, Kejserinde Catharine, kjørte derop i en med tire Heste forspænt Vogn. Uden Betaling staaer den øverste Del af Rundetårn aaben for Publikum hver Onsdag og Lørdag fra 12—1. Efter at have besøgt dette herlige Udsigtspunkt ville vi aflægge en Visit i Gadens smukkeste Boutik; vi ville gjæste Den kgl. POreel lainsfabrik , hvis bekjendte smukke Fabrikata overalt ere anerkjendte for at være af prima Kvalitet. Enhver Husmoder vilde glæde sig ved at see et saadant Lager af Servicesager, som det der findes paa Fabriken Der er en Utallighed af Reoler og en Utallighed af Stabler; Kopper, Tallerke­ ner, Fade i alle mulige Mønstre staae i uoverskuelige Rækker ved Siden af hinanden og ved Siden af andre Porcellainssager, som falde ind under Luxusgjenstan- deues Omraade. Det mest tiltalende Galleri af disse Fabrikata findes dog i de to store Udstillingssale Man seer her Ting, som ganske vist nok kunne være egnede til at vække Forbauselse. Men først og fremmest maa man dog offre sin Beundring til to smaa Glasskabe, der hver indeholde en Tallerken, soni repræsenterer en Værdi af ikke mindre end 500 Rd. Disse to Sjelden- heder ere allerede fabrikerede for en Del Aar tilbago og vare oprindelig bestemte til at skulle foræres det franske Hof. Alene Dekoreringen af dem varede ot

helt Aar; man indsaa, at Fabrikationen af et helt Stel vikle blive altfor langvarig, og der blev følgelig Ingen­ ting af Presenten. Tallerkenerne ere naturligvis af det allerfineste Porcellain, men det er dog navnlig Dekoreringen, der gjør dem saa værdifulde.- Paa den ene findes et Maleri af Fontainebleau, paa den anden den Del af Tuilerierne, som nu er brændt. Særlig udmærker Ornamenteringen af Kanten sig, det er det fineste og mest smagfulde Arbejde, som man nogen­ sinde kan ønske. Ogsaa mangfoldige andre af de ud­ stillede Gjenstande aflægge tydelige Vidnesbyrd om det høje Standpunkt, hvortil Fabriken er naaet. For ikke at tale om Vaser, Pordopsatser, Kristusfigurer til Alterbilleder osv. og andre større Arbejder findes her et Udvalg af Porcellain i gammel Stil, som man meget godt kunde tro var fabrikeret for et hun­ drede Aar tilbage. Et Stel, hvoraf der havdes Exein- plarer paa den sidste Verdensudstilling i London, blev der anseet for at kunne sættes ligesaa højt som saxisk Porcellain fra det attende Aarhundrede. Og Side om Side med det staaer der andre i moderneSmag; man veed næsten ikke, hvilke man skal give Forrangen. Men man forstaaer, at den kgl. Porcellainfabrik er en Institution, hvoraf Landet og Hovedstadea med Rette kan være stolt. Føler man sig efter at have taget disse smukke Sager i Øjesyn, særlig disponeret til at prøve deres Hensigtsmæssighed i Praxis, det vil sige til at over­ bevise sig om, hvor fortræffeligt f. Ex. en Kop Kaffe smager, serveret i dette Porcellain, nu vel, saa have vi ogsaa paa Kjøbmagergade et Schweitzeri, nemlig:

C. Øllgaard & Gylche, Store Kjøbmagergade Kr. 22, Hjørnet af Silkegade. Direkte Import og Udsalg af Havanna Cigarer, samt Lager af |$»©si© f) f i p m i « ' Oplag af bou teillerede Vine samt I l o v e d o p l a ^ f o r D a nm a r k at svensk Punsck fra Hr, C. G, Berg i Carlshamn.

Andre udraabe deres Tarer Til fabelagtige Priser. Jeg skriver intet, men sælger billigt. 'ty £> ^ Q) **»f_S C # * “S ^ I* * < ^ £ & c •'o O? $0 ,ctf 5

S t o r e K j ø b m a g e r g a d e 6, odie Sted fra Østergade,

er altid forsynet med et e le g a n t Udvalg af H a tte , K apper, S lø ife r og C o ifu re r, fra de eleganteste til de billigste.

23

Schukani & a Portas Kafé. Man paastaaer, at vi Kjøbenliavnere ikke have Smag for Kafélivet. Dette kunde dog muligvis kaldes Sandhed med Modi- fication. Drikke Punsch og Brorskål, drukne alle Hverdagsbekymringer i det skummende Bæger og som vore svenske Brødre være Bellmanns Sønner paa Kaféen, hvormeget vi end i det daglige Liv ere tørre og alvorlige Forretniugsmænd, det forstaae vi ganske vist ikke. Men i al Stilhed læse Aviserne (hvoraf der i Parenthes bemærket findes et godt Udvalg ikke alene af danske, men ogsaa af svenske, franske og tydske hos Schukani & a Porta), drikke et Glas 01 og fortælle en eller anden pikant lille Historie, det tror jeg dog nok vi Intet have imod at være med til. De kan komme til Schukani & a Porta naar- somhelst De vil, og De vil altid være i Stand til at gjøre denne Iagttagelse. I de smukke, store, rigt meublerede Stuer vil De bestandig finde ligesaagodt Selskab som gode Varer. Det er her to Schweitzere, der have slaaet sig sammen om Forretningen, og som allerede Navnet viser høre de begge med til den gamle Stab, til den, der oprindelig er grundet af Petrin, livis fortræffelige Chocolade og fine Likører ligefrem ere berømte i Kjøbenhavn. Han satte en Ære i paa disses Omraade at præstere noget Over­ ordentligt. Fra Martinique forskrev han den fineste Likør, hvoraf en ganske lille Flaske kostede ikke mindre end 5 Rd., og naar han havde faaet den hjem, destillerede han, undersøgte og anstillede Forsøg paa Forsøg, indtil det lykkedes ham at gjøre sit Præ­ parat ligesaagodt som Originalen. Og han gjorde det

24 altid selv, ikke engang hans Folk fik Lov til at være med, for at Hemmeligheden ikke skulde røbes. Men Saavel den, som hans mange andre Opskrifter ere senere gaaede i Arv til alle Schweitzerne, og som Følge deraf ogsaa til Schukani & a Porta paa Kjøbmagergade. Man kan sige det Bedste om dem, nemlig at de med Hensyn til alle deres Varers Kvalitet værdigt ere fulgte i gamle Petrins Spor. Det næste Sted fra Kaféen i Nr. 16, trælfe vi atter en af Byens mere bekjendte og særlig mellem Dameverdenen meget yndet Forretning, nemlig Aagesens & Olsens Galanteri- og lsenkram- handel. Det er en ung Forretning, men den har paa Grund af denne Egenskab eller i ethvert Tilfælde sammen med den tillige det Fortrin altid at føre de nyeste og mest moderne Varer. Befinder man sig i den undertiden temmelig prekære Situation at skulle udspekulere en eller anden Present, som man selv synes om, som i Virkeligheden er smule, og som egner sig for Vedkommende, vil man i denne Boutik under alle Betingelser finde saa mange og saa højst forskjellige Gjenstande at vælge imellem, at man neppe vil have Vanskelighed ved at træffe et tilfredstillende Valg. Her er en rig Samling Luxus- og Nyttighedsgjenstande i Ruslæder, de elegantest udførte Broncegjenstande, straalende engelske Pletsager, franske Legetøjer i alle mulige Former og et udsøgt Lager af de saa kunst- mæsigt udskaarne norske Træsager, disse Husfiids- ^^artTkler fra den ensomme Bygd, der med Rette ere komne paa Moden over hele Europa. Man huder endvidere mellem Boutikens forskelligartede Indhold

en Mængde nydelige Nipssager til Skrive- og Toilet­ borde, Dameting saavelsom Herresager, Eau-de-Co- lognefiakoner ved Siden af Miniaturkulkasser til Cigar­ aske, et Udvalg af Thorvaldsens Ardej der anbragte paa Bonbonnieres, Musikmapper, Fotografier o. s. v. samt endelig to for Forretningen ejendommelige Ar­ tikler: et særegent Kogeapparat og udmærket prak­ tiske Hængekøjer. Kogeapparatet bar for det Første det Fortrin at være overordentlig billigt og af en saa simpel Konstruktion at Enhver ved Hjælp af det vil være i Stand til at koge halvanden Pot Vand for siger og skriver en halv Skilling Petroleum. Og dernæst ere disse smaa maskineerstattende Tingester alligevel saa zirlige og saa smukt udførte, at de ville kunne gjøre Figur paa ethvertsomhelst Bord. De kunne faaes ganske simple i Blik og finere i Messing, og de vil særlig under den sidste Skikkelse tage sig ligesaagodt ud paa Thebordet som en snurrende Ma­ skine. Det ere Forretningens Nyttighedsgjenstande, der ere repræsenterede ved dem; Luxusgjenstandene have en ligesaa fortræffelig Repræsentant i de nævnte Hængekøjer til Haver, der stadig ere komne Mere og Mere i Mode og i Virkeligheden ogsaa ere højst hen­ sigtsmæsige Indretninger. Har man paa en lummer Sommerdag Lyst til at nyde Tilværelsen i et behage­ ligt dolce far niente, opsøger man et kjøligt Sted i Haven, spænder Hængekøjen ud mellem to Træer og vil saa paa den bekvemmeste, mest ugenerte Maade af Verden kunne gynge sagte frem og tilbage deroppe i Luften, udpuste Røgen af sin Cigar i lange, kontem­ plative Drag og, medens man vugger sig ind i drøm

mende Middagsfantasier, nyde hele Sommerdagens Behagelighed og undgaae alt dens Besvær. Mellem Gadens Forretningsetablissementer af større Interesse ville vi endvidere aflægge et Besøg hos: Naalemager tlirth , hvis Fabrik aarlig produ­ cerer ikke mindre end 8 Millioner Knappenaale, og som efter en temmelig betydelig Maalestok exporterer sine Varer til Sverig og Norge. Det er et omfat­ tende Apparat, der maa sættes i Virksomhed for at tilvejebringe disse Smaanaale, af hvilke der leveres ikke mindre end 48 for halvanden Skilling dansk; naar man ser Fabrikationen, forbauses man ligefrem over, at den kan svare Regning. Først skal Messing- traaden ved en sindrig Mekanisme gjøres lige, der­ næst afskjæres efter det Maal, Naalen skal have, og derpaa tilspidses. Ad anden Vej har man imidlertid fabrikeret de smaa runde Hoveder, disse skulle saa hugges fast til Stilken, og endelig maa Naalen koges for at antage sin hvide Farve. De snilde Hjælpered­ skaber og Arbejdernes store Øvelse bevirker imid­ lertid, at der til Trods for denne kombinerede Fabri­ kation daglig af en enkelt Mand kan produceres Naale i titusindevis. Desuden beskjæf'tiger Fabriken sig iøvrigt ogsaa med alle andre Arter af Naalemager- arbejder, og man vil f. Ex. i Udsalgslokalet finde et overordentligt smukt Udvalg af Fuglebure og lignende Artikler, udførte med megen Smag og med den samme samvittighedsfulde Akkuratesse, der har gjort Fabrikens Naale i saa høi Grad efterspurgte, og som paa for- skjellige Udstillinger har skaffetj dem Prisbelønninger.

Terrainet mellem Kjøbmagergade og Gothers- gade optages af en Mængde mindre Gader med livlig Færdsel, men dog væsentlig henhørende under „Smaagadernes“ Kategori. Den store Plandels og Vandels Pulsaarer sende kun Sidegrene til enkelte af dem, som f. Ex. til Kr onpr in dsens g a d e , hvor der blandt Andet findes Udsalg fra: Chr.Øbergs Elektropletfarik. De mange smukke og nyttige Sager, der udgaae fra denne og lignende Fa­ briker, og som i den senere Tid have optaget en saa omfattende Væddestrid med egentlige Sølvvarer, frem­ bringes ad galvanoplastisk Vej. Det er atter lier Elektriciteten, der gjør Underværker; Virkningen af dens Strøm er, har man opdaget,' i Stand til at ud­ skille et Metal af dets Opløsning og overføre det paa en Gjenstands Overflade, saaledes at alle dens Detailler aldeles nøiagtig gjengives i Kopien. . Pro­ fessor Jacobi i St. Petersborg gjorde Opdagelsen, støttet paa Voltas elektriske Theori, og grundlagde ved den den galvanoplastiske Kunst, der senere er kom­ men til at spille en saa betydningsfuld Rolle. Ved at aflægge en lille Visit paa Øbergs Fabrik see vi, hvor let man ved Hjælp af den kommer over de vanske­ ligste Operationer. I store Kar, der ere fyldte med den flydende Kobberopløsning finde vi de Gjenstande nedsænkede, som skulle afkopieres. Den electriske Strøm sættes i Bevægelse, og Medailler, Mønter, Segl, Tallerkener, Skaale, Basrelief, Opsatser osv. overtrækkes ved denne Strøms Virkninger med et Kobberlag, der senere aftages og giver en Kopi af Gjenstandene, som ikke kan adskilles fra selve denne. Ligeledes kan man

28 ved denne galvanoplastiske Operation tage et ube- grændset Antal Kopier af Kobberstik og Træsnit saa­ ledes, at Originalen opbevares ubeskadiget. Træsnittet kan kun taale 10 å 12,000 Aftryk, den galvanopla- stiske Kopi derimod 100,000, og Fordelen ved ,saa- danne Aftryk er altsaa iøjnefaldende. Fabriken, som vi besøge, har ogsaa paa dette Omraade præsteret særdeles smukke Ting, men hovedsagentlig beskjæf- tiger den sig dog med Elektrop1df^^iér' her- kopien af den paagjældende Gjenstand er taget, bliver denne Kopi atter nedsænket i Metalopløsning, dennegang i Sølv, der afsætter sig paa lignende Maade som Kobberet. Sagerne forlade Karret med en mat Sølv- glands, de blive overgivne i flittige Damehænder, som forrette Poleringsarbejdet, og de vandre derpaa skin­ nende og straalende over i det store, smagfulde Ud­ stillingslokale. Man finder her de almindeligste Ilusge- raadsgjenstande og de smukkeste Kunstværker ved Siden af hinanden. Efter Modeller af talentfulde Kunstnere leverer Fabriken Opsatser, Figurer osv., der ville kunne være til Prydelse overalt, og som, Værdien naturligvis uafseet, i ingen Henseende falde igjennem ved Siden af ægte Sølvsager. Sammen­ ligningen lader sig meget let anstille. Da Hr. Øberg nemlig har overtaget Udstillingen af Haandværkerfor- eningens Industriotteri, findes i Lokalet en Samling af Gevinster, der ved sin Rigdom og Smagfuldhed rime­ ligvis vil bevæge Adskillige til at forsøge Lykken, særlig da man, paa Grund af Lotteriets smukke Formaal, i en vis Forstand kommer til at optræde som Filantrop samtidig med at man aabiier sig Ud-

sigt til at lade de smukke Gevinster vandre fra Udstillingen over til Ens eget Hjem. I Store Grønnegade, en for den simplere Ekvi­ peringshandel vigtig Gade, finde vi Thorvaldsens Føde- lius. Den udmunder ligesom adskillige med denpara- lelle Gader i G o th e r s g a d e , en lang lige Gade, gjennem hvilken Sporgvognen mellem Nørrebro og Kongens Nytorv kjører. I den Strækning af Gaden, som ligger nærmest dette Torv, træffe vi adskillige større Handelsetablissementer, blandt Andre:' Gothcrsgades Materialhandel, den første For­ retning i denne Genre efter Indførelsen af den nye Materiallov. De to Indehavere af den, d’Hrr. M øller & M eye r, der begge ere Pluirmaceuter, have haft et udmærket Greb paa at bestyre et saadant Eta­ blissement, drive det i Vejret og efter en omfattende Maalestok skaffe det Publikums Tilslutning. Natur­ ligvis ligger Grunden hertil først og fremmest i, at dets Varer har det meget væsentlige Fortrin at være af prima Kvalitet, men dernæst maa den uden Tvivl ogsaafor enDel søges i, atFirmaet besidder en ellers just ikke udpræget dansk Lyst til altid at være a jour med, hvad der i Udlandet kommer frem indenfor dets Branche, til strax at indføre dette Nye og indføre det paa en Maade, som vækker Publikums Opmærk­ somhed. Det er saaledes denne Forretning, der i Norden har importeret det bekjendte Middel mod Kræft, flydende Cundurango-Extrakt, det fortræffelige Konserveringspulver Aseptin, Chevalier’s meget om­ talte „Life for the Hair“ , de for alle Gourmander næsten uundværdlige Pepsinpiller osv. For at gjøre 3

disse Artikler bekjendte skyer det hverken Besvær eller Omkostninger; om flere af dem har det udgivet hele smaa, elegante Bøger, der gratis fordeles og aflægge et talende Vidnesbyrd om, i hvor stor Stil Forretningen drives. Dens Udsalgslokaler vil man paa en Van­ dring gjennem Gothersgade strax lægge Mærke til. Man ser de store Vinduer prydede med Krystal­ grupper i alleFarverog i en yderst smagfuld ogglimrende Opstilling. Og gaaer man indenfor i Boutiken, møder man ogsaa der en udsøgt Elegance og en Samling af Salgsgjenstande, der ganske vist nok kan vække Kjøbelyst. Etablissementets Hovedforretninger er Parfumerihandel og Handel med Apothekervarer, der her erholdes med samme Garanti som paa hvilket- somhelst Apothek, men ved Siden deraf adskillige Procent billigere. Det har et udsøgt Lager af ægte Parfumer, og har tillige Hovedagentur og Depot for flere af Udlandets største Parfumerihuse, f. Ex. Row- land & Søn i London, William Rieger i London, P. Hall. i Nashua i de forenede Stater, Sarah A. Che- valier i New York, Henry & Demarson i Paris o. Fl. Fra disse Huse og fra en stor Del andre bekjendte Forretninger i samme Genre finder man altid Butiken forsynet med Luxusens nyeste Modesager og med gamle bekjendte, men bestandig lige søgte Parfumerier, f. Ex. Société hygieniques Fabrikata og de udmærkede Sæber fra Géllé Freres. De lange Skabe og Hylder ere fyldte med disse duftende Sager, og ved Siden af seer man saa den i Forening med Materialhandelen staaende Husholdnings- og Delikatessehandels ikke mindre ind­ bydende Varer, forskjellige Chokolader, koncentrerede