545502607

AsbbtNHAVNS h ADHUSBIBLIOTEK

r

r \

=!lE rnst &Y oung

INDHOLDSFORTEGNELSE

1

SIDE

1.

INDLEDNING/BAGGRUND

1

2.

FORVENTET UDVIKLING PÅ INVESTERINGSFREMMEOMRÅDET

3

3.

STRATEGISK UDGANGSPUNKT

6

3.1 Lokaliseringsfaktorernes betydning

6 7 7

3.2 Nye lokaliseringsfaktorer

3.3 Unikke forhold

3.4 Muligheder og trusler

12

4.

VISION

13

5.

STRATEGI

15

5.1 Hovedopgaver i investeringsfremmearbejdet

18 19

5.2 Hvilke mål skal nås?

5.3 Målgrupper

21

6.

SAMMENFATNING AF MÅL OG FORUDSÆTNINGER

22

7.

INFORMATIONSFUNDAMENT

23

7.1 Udenlandske investorer 7.2 Konkurrerende byer

23 30 33

7.3 Hovedstadsregionens erhvervs- og infrastruktur

BILAG

25. november 1992

=UE rnst &Y oung

1

1.

INDLEDNING/BAGGRUND

Hovedstadsområdet har de senere år undergået en række strukturelle ændringer, dels forårsaget af den hjemlige politiske udvikling og dels forårsaget af den internationale udvikling og erhvervslivets ændrede sammensætning. Disse ændringer har medført en række beskæftigelsesmæssige og erhvervsstrukturelle problemer, f.eks. stor arbejdsløshed, misforhold mellem ledige og beskæftigelsesmuligheder, for få mellemstore og vækst­ orienterede virksomheder, udflytninger etc. Samtidig har den stigende internationalisering af erhvervslivet medført øget fokus på tiltrækning af uden­ landske investeringer. Dette sker ikke kun på nationalt plan, men også på regionalt og lokalt/bymæssigt plan. På denne baggrund har Frederiksborg og Københavns amter samt Frederiksberg og Københavns kom­ muner besluttet at iværksætte et projekt, der skal føre til en koordineret markedsføring overfor udenlandske investorer.

Nærværende oplæg til en strategi for hovedstadsregionens markedsføring overfor udenlandske investorer er udarbejdet som et led i dette projekt.

Oplægget indeholder ikke kun en snæver beskrivelse af strategien, men også en række elementer, der fører frem til strategien og har indflydelse på dens succesmuligheder. Elementerne er illustreret i nedenstående figur, der også viser sammenhængen mellem disse.

=!lE rnst &Y oung

2

Kritiske faktorer og konsekvenser med hensyn til f.eks. * hjemlig erhvervs­ politik * kobling til turist- markedsføring

* organisation * finansiering

Ki\B 1100 - 8 \D 1 Miflurl .am

Informationsfundamentet, der iøvrigt er beskrevet mere detaljeret andetsteds i denne sammenhæng, er af sekundær betydning, og derfor henvist til sidste afsnit i strategioplægget. Det samlede projektforløb er beskrevet i projektdokumentationen i bilag 1.

=!lE rnst &Y oung

3

2.

FORVENTET UDVIKLING PÅ INVESTERINGSFREMMEOMRÅDET

Det er umuligt at spå om fremtiden. Der kan imidlertid observeres en række tendenser med tilstrækkelig langvarige og vidtrækkende konsekvenser til, at de kan forventes at påvirke de omgivelser, hovedstadsre­ gionen skal markedsføre sig i. Nogle af tendenserne er direkte relateret til udenlandske investeringer, mens andre mere indirekte indikerer f.eks. fremtidige vækstmarkeder. Nedenfor er en række observationer opstillet. Det pointeres, at det er forbundet med stor usikkerhed at beskrive den forventede udvikling, idet historien har vist, hvor hurtigt forudsætningerne ændrer sig. I det fremtidige investeringsfremmearbejde bør forudsætningerne løbende evalueres. * Den hidtidige vækst i de udenlandske investeringer har i et vist omfang været båret oppe af det globale boom, der gjorde sig gældende i den internationale finansielle sektor. Den øjeblikkelige situation er præget af stilstand og en "vent og se-holdning", forårsaget af tilbagegangen i den internationale finansielle sektor, usikkerheden om EF-unionen, problemerne i forbindelse med Tysklands genforening, udviklingen i Østeuropa/SNG etc. * Det er usikkert, hvornår og i hvilket omfang der igen kommer vækst i de udenlandske investeringer på globalt plan, men det må forventes, at investeringerne sker på et væsentlig mere realøkonomisk og velovervejet grundlag. Samtidig er den vestlige verden ved at omstille sig fra et høj- til et lavinfla­ torisk samfund, hvilket tvinger virksomhederne til at fokusere på effektivisering af eksisterende aktivi­ teter mere end på iværksættelse af nye. * Der kan spores en tendens til opdeling af den industrialiserede verden i en "triade", bestående af tre store handelsblokke - en amerikansk, en europæisk og en asiatisk. Dette vil formentlig betyde, at de små og mellemstore virksomheder (SMV) koncentrerer deres investeringer i deres egen blok. De store transnationale selskaber vil formentlig stadig operere globalt, men nok med større regional (kulturel) decentralisering. * Uanset udfaldet af Maastricht-forhandlingerne må den europæiske integrationsproces forventes at fortsætte. Dette kan på sigt forventes at medføre en udligning af en række nationale forskelle og fak­ torforhold. Til gengæld kan der i fremtiden forventes øget fokus på de kulturelle/regionale forskelle i Europa.

Udenlandske investorer kan derfor forventes at have øget fokus på de mere kvalitative lokaliserings­ faktorer, men formentlig ikke en formindsket interesse for konkrete fordele for virksomheden ved en bestemt lokalitet. Det vil medføre øget interesse for mere avancerede tilbud til investorer, der har

=!lE rnst &Y oung

4

betydning for deres langsigtede målopfyldelse. Det kan f.eks. være eksportstøtte, teknologisk rådgivning, forsknings- og udviklingsstøtte etc.

Konkurrencen mellem de "etablerede" lokaliseringsmuligheder intensiveres. Det gælder både mellem lande/byer i Europa, som konkurrerer om at tiltrække udenlandske investeringer, og de lande/byer, hvorfra investorerne kommer, f.eks. i USA. Dette forstærkes af den stærkt stigende arbejdsløshed i Vesteuropa og USA, der skaber politisk pres i retning af mere beslutningsorienteret industripolitik med fokus på jobskabelse/bevarelse. Den intensive konkurrence om investeringerne vil gøre det vanskeligt for en enkelt region at profilere sig med de traditionelle midler/budskaber, især hvis ressourcerne er begrænsede og man er startet senere end de primære konkurrerende regioner. Der kommer nye konkurrenter til, som man ikke idag vil regne som konkurrenter til en lokalisering i hovedstadsregionen eller andre steder i Vesteuropa. Det er de østeuropæiske lande, f.eks. Ungarn, Polen, Tjekkoslovakiet eller de Baltiske republikker. Samtidig vil en række nyindustrialiserede lande og udviklingslande med stabile politiske og økono­ miske forhold modnes og liberaliseres i en sådan grad, at de vil kunne konkurrere om visse in­ vesteringer, der ellers ville blive placeret i et industrialiseret land. Den vestlige støtte til omstruktureringerne i Østeuropa og de store strukturfondsprojekter i Sydeuropa vil medføre generel international vækst indenfor f.eks. agroindustri/fødevarefremstilling, miljø og energi, kemisk/farmaceutisk industri, telekommunikation, elektronik/instrumenter, veje, jernbaner, havne, etc. Generelt kan der i den vestlige verden forventes vækst i de erhvervssektorer, hvis konkurrencegrund­ lag i stigende omfang afhænger af de menneskelige ressourcer/viden avancerede teknologier og processer -også selvom produkterne i sig selv er enkle. Antallet af ældre i befolkningerne i de industrialiserede lande stiger kraftigt. I 2025 vil hver fjerde europæer være 65 år eller derover. Samtidig vil der ske en kraftig udvikling i de ældres købekraft, hvilket kan skabe et helt nyt internationalt vækstmarked indenfor f.eks. kvalitetsboliger, fritidsområdet, sundhed, undervisning, kultur etc. Der kan forventes strategiske alliancer mellem konkurrerende byer/regioner i Europa. Der er allerede opstået sådanne alliancer, og formelle som uformelle kontakter florerer mellem byerne i Europa.

=HE rnst &Y oung

5

* Der kan forventes en stigende interesse blandt erhvervsvirksomheder for deres påvirkning af miljøet. Dette vil dog ske på lang sigt, og det vil formentlig først komme hos de store transnationale sel­ skaber og derefter forplante sig nedad. Det vil efterhånden blive almindeligt anerkendt, at miljøbaseret ledelse og renere teknologi sparer virksomheden penge i det daglige.

Sammenfattende kan følgende bud på fremtiden opstilles:

Vækstsektorer!

Vilkår i omverdenen!

Udenlandske investorer! Afdæmpet investeringslyst Færre oversåiske in­ vesteringer Fokus på effektivisering i drift

4 Hofteknologiske/videnbaserede 4 Kemisk farmaceutisk industri 4 Fødevarer 4 Telekommunikation/elektronik 4 Infrastruktur/miljø

4 Lavinflatorisk samfund (Mande) 4 Tre store handelsblokke 4 Øget fokus på milja 4 Europæisk integration 4 Øget fokus på regioner i Europa 4 Flere ældre * Flere fattige og syge i U-lande * Fritidsområdet

Professionelle lokali­ ser!ngsbeslutninger Avancerede behov

Nuværende konkurrenter! 4 Eliminering af forskelle, der adskiller lande (indre marked) 4 Øget indsats på inve- steringsfremme 4 Raffinerede investortilbud

Nye konkurrenter!

' Østeuropa 4 Nyindustrlaliserede lande 4 Stabile udviklingslande

4 Økonomiske investortilbud

4 Samarbejde/alliancer

Krt 81100 -a\l

Konsekvenserne heraf vil også spille ind på hovedstadsregionens strategiske udgangspunkt, idet de frem­ tidige muligheder og trusler er afledt heraf.

=!lE rnst &Y oung

6

3.

STRATEGISK UDGANGSPUNKT

■>< Hovedstadsregionens strategiske udgangspunkt afhænger af hovedstadsregionens egne lokaliseringsmæs­ sige styrker og svagheder samt i særdeleshed af udenlandske investorers præferencer og lokaliseringsmæs­ sige styrker og svagheder ved byer, der er konkurrenter til hovedstadsregionen om investeringer

3.1_____ Lokaliserinqsfaktorernes betydning

Nedenfor er de meget vigtige og de mindre vigtige lokaliseringsfaktorer opstillet:

MINDRE VIGTIGE

MEGET VIGTIGE

* Internationale jernbaneforbindelser

* Adgang til eksportmarkeder

* Forsknings- og udviklingsmiljø

* Hjemmemarkedets størrelse

* Underleverandørstruktur

* Internationale flyforbindelser

* Dynamik og konkurrence i samme industri­ sektor

* Internationale vejforbindelser

* Telekommunikation

* Hotel- og konferencekapacitet

* Told- og transportservice

* Kulturelt liv

* Tilgængelig kvalificeret arbejdskraft

* Lønomkostninger

* Selskabsskat

Kilde: Investoranalysen

Det er interessant, at "underleverandørstruktur" og "dynamik og konkurrence i samme industrisektor" i denne sammenhæng kun tillægges mindre betydning. Erfaringen indikerer, at disse faktorer er meget vigtige, når den endelige beslutning om lokalisering skal træffes. I den indledende fase af lokaliseringsprocessen har virksomheden som regel foretaget en prioritering af lokaliseringsmuligheder på basis af faktorerne ovenfor til venstre. Inden afsluttende fase søger virksomheden ofte specifikke samarbejdspartnere med lokalkend­ skab, f.eks. underleverandører eller joint venture-partnere. Derfor vil en investeringsfremmeindsats skulle basere sig på underleverandørstruktur og det eksisterende erhvervsliv i et højere omfang, end det umiddel­ bart fremgår af ovenstående. Dette bekræftes også af andre analyser, herunder det internationale Michael Porter-projekt og Erhvervsudviklingsrådets ressourceområdeanalyser.

sUE rnst &Y oung

7

Dette understøttes yderligere af erfaringerne fra den hidtidige statslige investeringsfremmeindsats, der fokuserer meget på investeringer via køb/fusioner eller joint ventures.

3.2_____Nve lokaliserinqsfaktorer

Den europæiske og globale udvikling kan iøvrigt forventes at ville medføre et skift i virksomhedernes måde at agere på, der kan medføre ændret prioritering af lokaliseringsfaktorerne. Dette kan, hvis situationen udnyttes, medføre en helt ny situation for hovedstadsregionen. De to skift er: * Overgangen fra det industrielle samfund til informationssamfundet, hvor viden, tjenesteydelser og mennesker bliver de væsentligste aktiver og handelsvarer. Dette medfører helt nye distributions­ mønstre, baseret på elektroniske medier og persontransport. Derved ændres de traditionelle opfat­ telser af central eller perifer beliggenhed, idet fysisk afstand vil få mindre betydning i forhold til kvalitet og hurtighed. Det vil medføre en ændret opfattelse af markedsnærhed, som vil påvirke vurderingen af hovedstadsregionen positivt, dog med det forbehold, at det er en meget langsigtet udvikling. * Selvom den europæiske integrationsproces i øjeblikket er i stilstand, kan der ikke ændres ved det faktum, at den mellemfolkelige og daglige erhvervsmæssige europæiske integrationsproces vil fortsætte. Blot vil den måske ikke ske ved en hurtig etablering af et politisk eller makroøkonomisk bestemt indre marked, der dækker hele Europa, men snarere ved naturlig udvikling af regionale markeder, der er præget af et kulturelt og mentalitetsmæssigt fællesskab.

Det sidste skift har blandt andet dannet baggrund for visionerne om et nyt nordøsteuropæisk vækstcenter centreret omkring Østersøen.

3.3

Unikke forhold

Visionerne om det ovennævnte vækstcenter, og hovedstadsregionens geografiske beliggenhed som port til Østersøen, har været medvirkende til, at et af 3 identificerede særligt unikke forhold er et perspektiv om hovedstadsregionen som "Porten til Østersøen". Det andet unikke forhold kunne betegnes "En grøn by til grønne virksomheder", et perspektiv der er afledt af Danmarks fortrinsstilling på miljøområdet, at hovedstadsregionen er en grøn og uforurenet by, samt at miljøperspektivet forventes at få stigende betydning i virksomhedernes fremtidige beslutningstagen.

=UE rnst &Y oung

8

Det tredie unikke forhold er afledt af en særlig erhvervsstrukturel styrke ved hovedstadsregionen indenfor det sundhedsindustrielle kompleks, og betegnes derfor et sundhedsindustrielt canter.

Det er imidlertid ikke sikkert, at disse unikke forhold udgør et tilstrækkelig solidt fundament for en samlet vision og strategi for hovedstadsregionen. En række faktorer, hvoraf nogle ligger udenfor interessenternes indflydelse, kan true hovedstadsregionen eller øge dens muligheder, afhængig af, hvilken vej udviklingen går.

Unikke forhold ved hovedstadsregionen

Sundhedsind jstrielt center

En grøn by til grønne virksomheder

Porten til Østersøen

Kritiske faktorer: * Er sundhedsindustrisek­ toren tilstrækkeligt bredt funderet i hovedstadsre­ gionen? Er der for få virksomheder med inter­ national konkurrence­ styrke? * Kan den offentlige forsk­ ning og udvikling fasthol­ des på et niveau, hvor den understøtter det unikke forhold? * Kan virksomheder rekrut­ tere tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft med international kompe­ tence? * Vil placeringen af EFs lægemiddelagentur have nogen indflydelse på hovedstadsregionens muligheder for at slå på det unikke forhold?

Kritiske faktorer: * Vil miljøforhold udvikle sig til at spille en mere betydende rolle i virk­ somhedernes beslut­ ninger om lokalisering? * Vil beliggenhed i et rent fysisk miljø og et miljøbe­ vidst samfund blive en attraktiv imagefordel for virksomheder i frem­ tiden? * Kan udenlandske inve­ storer modtage miljørela­ teret rådgivning og ser­ vice i hovedstadsre­ gionen bedre end i andre nordeuropæiske byer? Er det teknologiske niveau tilstrækkelig højt?

Kritiske faktorer: * Vil markederne i det bal­ tiske område indenfor en overskuelig årrække ud­ vikle sig til at være til­ strækkelig interessante for udenlandske inve­ storer? * Vil de udenlandske inve­ storer måske springe hovedstadsregionen over og etablere sig direkte på selve markedet? * Understøtter den eksiste­ rende og planlagte infra­ struktur i novedstadsre- gionen reelt en status som port til Østersøen? * Findes der særlige tilbud i hovedstadsregionen, der kan være attraktive for en udenlandsk inve­ stor m.h.t. etablering i Baltikum (videnscentre, tilskud etc.)?

For at kunne udnytte de unikke forhold egenskaber med størst mulig effekt må hovedstadsregionen have eneret på dem og være kendt for det. Nedenfor er skitseret en kvalitativ vurdering af de primære konkur­ rerende byer på hvert af de 3 forhold. Placeringen på den vandrette akse er foretaget efter, hvor godt byen på de eksisterende forhold (geografisk beliggenhed, infrastruktur, arbejdskraft, erhvervsstruktur, forret-

=SE rnst &Y oung

9

ningsservice etc.) understøtter en lokalisering, der sker for at udnytte det unikke forhold. Placeringen på den lodrette akse er foretaget efter, hvor kendt den pågældende by skønnes at være for at være unik på forholdet.

Porten til Østersøen - konkurrerende byers position

Understøttelse på faktorforhold

k[\81100-8\01\FIGUR10.1 AM

=!lE rnst &Y oung

10

Grøn by til grønne virksomheder - konkurrerende byers position

Understøttelse på faktorforhold

k[\81100-8\01 \FIGUR102.AM

Sundhedsindustrielt center - konkurrerende byers position

Understøttelse på faktorforhold

k:\81100-8\01\FIGUR103.AM

(Randstad er en fællesbetegnelse for byerne Amsterdam, Rotterdam, Haag og Utrecht).

i!l E rnst &Y oung

11

Porten til Østersøen er en p.t. underudnyttet styrke ved hovedstadsregionen. Den vurderes også positivt af investorerne, men især Hamburg har markeret sig stærkt på den samme faktor, ligesom Stockholm fremhæves af investorerne. Det er iøvrigt usikkert, om beliggenheden i forhold til Baltikum er en faktisk lokaliseringsfordel eller kun en attraktionsværdi forårsaget af den ojeblikkelige store interesse for området. En grøn by til grønne virksomheder som betegnelse kan formentlig hæftes på både Stockholm, Randstad og hovedstadsregionen. En satsning alene på dette vil formentlig derfor være betænkelig, især da miljøper­ spektivet nok endnu ikke har vundet tilstrækkeligt indpas i erhvervslivet. Det fremgår også af investorana­ lysen, hvor en ret stor del vurderer forholdet "ikke relevant" eller "ved ikke" (jvf- afsnit 7.1).

Sundhedsindustrielt center er interessant som sektor-specifik lokaliseringsstyrke, men vurderes som for snæver til at bygge en overordnet vision på.

Randstad og Hamburg er idag klart stærkere placeret i konkurrencen om udenlandske investeringer end de øvrige vurderede byer. Nedenfor er byerne positioneret kvalitativt efter styrke på faktorforhold (som oven­ for, blot m.h.p. generelle investeringer) og efter hvilke ressourcer man indsætter i investeringsfremmeaktivit­ eterne.

Kvalitativ vurdering af konkurrerende byers samlede styrke på faktorforhold og indsats på investerinsfremmeområdet

Styrke på faktorforhold

kt\81100-8\01 VFIGUR11.am

=UE rnst &Y oung

12

Hovedstadsregionen må klart vurderes som havende et potentiale, der ikke p.t. udnyttes i en aktiv markeds­ føring overfor udenlandske investorer.

3.4 Muligheder og trusler

Sammenfattende kan følgende overordnede strategiske muligheder og trusler for hovedstadsregionen opstilles:

TRUSLER:

MULIGHEDER:

* Den intensive konkurrence blandt europæiske byer/lande om tiltrækning af udenlandske investe­ ringer udføres med stor ressourceindsats og pro­ fessionalisme. Derudover har en række konkur­ rerende byer indlysende traditionelle lokalise­ ringsmæssige fordele (markedsadgang og virk­ somhedstilbud). Hvis hovedstadsregionen forsøger at gå op mod disse stærkere konkurrenter på deres præmisser, vil markedsføringen formentlig slå fejl. * Den hårdere konkurrence om investeringer, den mere afdæmpede investeringslyst og den øgede professionalisme hos investorerne vil kunne van­ skeliggøre tiltrækning af investorer for alle parter. * Hamburg må idag anses for at være den konkur­ rerende by, der udgør den største trussel mod hovedstadsregionen. Den markerer sig stærkt som adgangsvej (gateway) til både Europa og det bal­ tiske område, ligesom den står stærkt på en række højteknologiske industrisektorer, der også er natur­ lige for hovedstadsregionen. * Stockholm kan også vise sig at være en trussel mod hovedstadsregionen, da den besidder mange af de samme egenskaber som hovedstadsregionen. Samtidig gør Sveriges fremtidige EF-medlemskab byen mere attraktiv for udenlandske investorer. * Amsterdam må antages at være en væsentlig konkurrent, hvis der er tale om investorer med fokus på det europæiske hovedmarked. Byen har en uovertruffen beliggenhed som "gateway to Europe", mens beliggenheden er mindre favorabel, når der er tale om det baltiske/nordiske område.

* Der kan ventes vækst i en række globale mark­ eder. Disse nye vækstmarkeder opstår indenfor hovedstadsregionens naturlige erhvervsstrukturelle styrker, typisk indenfor højteknologiske og viden­ baserede sektorer som f.eks:

- Farmaceutisk industri - Elektronikindustri

- Informationsteknologi - Kemisk industri/plast - Agroindustriel udvikling/bioteknologi - Miljøbeskyttelse/forebyggelse - renere teknologi - energifremstilling - Udvikling af infrastruktur (især systemer til admi­ nistration) indenfor telekommunikation, veje, jernbaner, told etc. - Fritids- og kulturområdet - Undervisning/udvikling af menneskelige ressour­ cer - Sygdomsforebyggelse/bekæmpelse i u-lande * Hvis der kan opstilles tilstrækkelig gode grunde til, at disse markedsmuligheder skal forfølges med ud­ gangspunkt i hovedstadsregionen, eller i samar­ bejde med virksomheder i denne, er der mulighed for at udnytte disse vækstmarkeder i markedsfø­ ringen overfor udenlandske investorer. En af disse grunde kan være "måden vi gør det på", som med overgangen fra industrisamfund til infor­ mationssamfund vil medføre særlige fordele for virksomheden, der benytter højtkvalificeret og - motiveret dansk arbejdskraft. * Samarbejder og uformelle netværk mellem mindre og mellemstore virksomheder på tværs af landegrænser vil få stigende betydning i frem- *tiden. Hvis der kan skabes en større vilje blandt danske virksomheder til at deltage i sådanne sam­ arbejder, vil dette kunne medføre, at samarbejdet udvikler sig over tid, så den/de udenlandske part­ nere vælger en egentlig etablering.

fortsættes side 13

É!lE rnstå Y oung

13

TRUSLER:

MULIGHEDER:

* Den overordnede politiske og økonomiske udvik­ ling i Europa tegner p.t. mest til at udgøre en trus­ sel mod hovedstadsregionen. Situationen er imid­ lertid ret uoverskuelig, hvorfor det kan ændre sig til at udgøre en mulighed. Faktorerne, der spiller ind, er: - Maastricht-forhandlingerne og Danmarks "nej" - Uroen på valutamarkederne - Krisen i den finansielle sektor - De øvrige nordiske landes tilknytning til EF - Tilbagegangen i de nordiske lande - Omstillingsprocessen i den østlige Østersø. * På den hjemlige front kan hovedstadsregionens fremtid trues af den vanskelige samarbejdssitua­ tion, der er forårsaget af de mange aktører med divergerende interesser.

* Hovedstadsregionen kan skille sig ud fra de kon­ kurrerende byer, hvis den skaber en ny profil, der spiller på erhvervslivets fremtidige behov i infor­ mationssamfundet. * Hvis der satses på parametre i investeringsfrem­ meprocessen, der har en direkte indflydelse på den enkelte virksomheds resultater (f.eks. kvali- tet/effektivitet), eller som spiller på nogle erkendte behov for fremtidige problemløsninger (f.eks. miljøproblemer), så har hovedstadsregionen mu­ lighed for at skabe et konkurrencegrundlag. * Disse parametre giver også mulighed for at yde et aktivt bidrag til den hjemlige erhvervspolitiske indsats, idet disse "ikke-finansielle virksomhedstil­ bud" kan motivere en offensiv udvikling af et frem­ tidssikret erhvervsliv i hovedstadsregioenen - netop fordi det skal spille sammen med de uden­ landske investorer.

VISION

!n vision for hovedstadsområdet skal opfylde følgende overordnede krav:

* Den skal differentiere byen fra konkurrerende byer, samtidig med at den skal vække interesse hos udenlandske investorer. Denne interesse skal vækkes ved, at den lokaliserende virksomhed sikres en særlig konkurrencefordel på de fremtidige internationale markeder. * Den skal være en overordnet ledestjerne i markedsføringen på en måde, så både direkte invol­ verede i investeringsfremmeprocessen, andre aktører og øvrige interessenter finder visionen trov­ ærdig og værd at stræbe mod. Den skal skabe koblinger til den øvrige erhvervsudvikling og commitment/optimisme i hovedstadsområdet.

* Den skal bygge på reelle styrker, og underbygge/forstærke Danmarks generelle image på såvel erhvervs- som turistsiden.

* Den skal være tilstrækkelig bred til at dække en storbys varierede tilbud og investorers forskel­ lige behov. Den må derfor ikke være for snæver rent branchemæssigt, ligesom den heller ikke må bygge på tendenser, der er inde i en midlertidig "modebølge".

sBE rnst &Y oung

14

Visionen foreslås endvidere formuleret, så den i størst muligt omfang kan bidrage til opnåelse af hoved­ stadsregionens erhvervspolitiske mål, der kan opsummeres således:

Etablering (erstatning) af arbejdspladser i hovedstadsregionen, både ufaglærte, faglærte og højtuddannede, men indenfor videntunge/fremtidssikrede industrier.

Skabelse af en alsidig erhvervsstruktur, der spiller sammen med hovedstadsregionens tilbud på uddannelses- og forskningssiden, og som understøtter hovedstadsregionens status og internationale rolle.

Styrkelse af mellemstore virksomheders overlevelsesevne og udvikling.

Skabelse af en erhvervsstruktur, der harmonerer med de nationale værdier, og som har fokus på eksportorienteret fremstilling indenfor især avancerede produk- tionsprocesser/produkter og kombineret udvikling og produktion.

En bæredygtig vision for hovedstadsregionen, der opfylder de ovennævnte krav, bør være funderet på de 3 følgende grundelementer:

1 Hovedstadsregionen og Danmark er et velfungerende og højtudviklet samfund med en høj grad af sikkerhed og stabilitet. Erhvervslivet har generelt favorable og stabile rammebetingelser, og der er et godt samspil mellem erhvervsliv, myndigheder og befolkning. På det personlige plan er der også tale om sikkerhed og et højt livskvalitetsniveau. 2 Den fremtidige udvikling, herunder skiftet fra det industrielle samfund til informationssamfundet, vil betyde ændrede vilkår for virksomhederne. Hovedstadsregionen (Danmark) er et af de samfund, der er længst i denne omstillingsproces, og kan tilbyde lokaliserende virksomheder fremtidssikring. Virksomhederne får mulighed for hurtigere at avancere til et udviklingsstade, hvor de er gearet til de fremtidige erhvervsbetingelser, f.eks. m.h.t. de menneskelige, kvalitetsmæssige og mil­ jømæssige perspektiver.

3 Den generelle udvikling i europæisk erhvervsliv indikerer, at såvel myndighedernes som virksom­ hedernes fokus m.h.p. en mere stabil og sikker fremtidig erhvervsudvikling i 90’erne bliver:

* - Mindre og mellemstore enheder med fleksible og slanke organisationer - Uformelle netværk og grænseoverskridende samarbejde, men mest mellem kulturelt nære lande

=11E rnst &Y oung

15

- Afdæmpet og velfunderet vækst, baseret på velovervejede og analytiske beslutninger - En vis risikouvillighed med fokus på miljo og kvalitet - Interesse for at finde sammenhængen mellem effektivitet (rentabilitet) og virksomhedens men­ neskelige ressourcer

Visionen foreslås derfor formuleret således:

Hovedstadsregionen danner sikre og effektive rammer for udviklingsorienterede virksomheder og organisationer, der vil skabe et ansvarligt forretningsgrundlag på fremtidens internationale markeder."

Denne vision kan sammenfattes i følgende slogan:

"Hovedstadsregionen - Sikrer Fremtidens Fordele" ("Copenhagen - Securing Future Advantage")

"Hovedstadsregionen - Sikrer Fremtidens Fordele" har som slogan flere styrker, der kan udnyttes i strate­ gien:

* Den kan støtte sig til og understøtte den statslige investeringsfremmeindsats, der spiller på en række egenskaber som f.eks. stabilitet, sikkerhed, menneskelige ressourcer, kvalitet etc.

* Den spiller på en række positive egenskaber ved dansk erhvervsstruktur, hvilket vil gøre det lettere at skabe koblinger til den hjemlige erhvervspolitik.

Den er orienteret mod fremtid, udvikling, kvalitet, miljø og mennesker, hvilket vil gøre det lettere at skabe opbakning hos f.eks. universiteter, teknologiske institutter, medier og den brede befolkning.

Perspektiverne omkring mennesker, kvalitet og miljø spiller endvidere fint sammen med turistmar­ kedsføringen af hovedstadsregionen.

5.

STRATEGI

Hovedstadsregionen skal adskille sig fra konkurrerende byer på to fronter. For det første skal den ikke kun passivt præsentere sine lokaliseringsmæssige fordele, men tilbyde en virksomhedstilpasset, fremtidssikret lokaliseringspakke. For det andet skal denne pakke markedsføres af hovedstadsregionens eget erhvervsliv

=!lE rnst &Y oung

16

overfor dets udenlandske forretningsforbindelser og samarbejdspartnere (mulige investorer). Strategien kan i hovedtræk beskrives således:

* Det bærende element er en række konkrete virksomhedstilbud, der dækker virksomhedens behov for effektivisering og udvikling i takt med fremtidens ændrede erhvervsvilkår. Den væsentligste fordel ved lokalisering i hovedstadsregionen skal således være "at sikre det fremtidige forretningsgrundlag". * Disse tilbud skal gælde alle virksomheder i hovedstadsregionen, hvorfor det er helt centralt at skabe en kobling til den danske landsdækkende og regionale/lokale erhvervsfremmeindsats. Det skyldes, at hovedparten af de udenlandske investeringer sker med involvering af lokale virksomheder. "Produktet" skal derfor udvikles, før det kan sælges.

* Virksomhedstilbuddene kan deles op i to hovedkategorier:

- Tilbud, der retter sig mod tilflyttende såvel som eksisterende virksomheders generelle behov, f.eks. adgang til Skandinavien og Baltikum, eksportrådgivning, transportservice, tilvejebringelse af arbejdskraft etc. Derudover en række servicemæssige tilbud, f.eks. assistance i selve lokaliseringen, forundersøgel­ ser, kontaktskabelse etc.

- Målrettede og branchespecifikke tilbud, der typisk retter sig mod mere overordnede forretningsmæs­ sige behov f.eks. adgang til forskningsresultater, rekruttering af specialister, samarbejdsmuligheder etc.

Hovedparten af virksomhedstilbuddene vil kunne udvikles på basis af erhvervsfremmende tiltag, der allerede idag eksisterer. Der skal dog også udvikles helt nye tilbud samt ske en højnelse af kvaliteten på eksisterende tilbud. * Hovedstadsregionens erhvervsliv skal involveres aktivt i markedsføringen af disse virksomhedstilbud og selve hovedstadsregionen. De hjemlige virksomheder skal motiveres til mere aktiv deltagelse i interna­ tionale samarbejder, hvorved deres samarbejdspartnere bliver gjort opmærksomme på de konkrete muligheder i hovedstadsregionen. Derfor er en central del af strategien at mobilisere det lokale erhvervs­ liv til at være ambassadører for hovedstadsregionen. Da virksomhedstilbuddene også vil blive tilbudt det lokale erhvervsliv, vil der ud over en mobilisering også ske en udvikling af virksomhederne, f.eks. øget eksport til Østeuropa. * Den direkte markedsføring skal dels skabe en skarpere generel profil af hovedstadsregionen i et europæisk perspektiv og dels indeholde en række målrettede tiltag, der især skal understøtte den oven­ nævnte virksomhedsbårne markedsføring.

=!lE rnst &Y oung

17

Nedenfor er strategien skitseret. Det fremgår, at der satses på udnyttelse af fortrin ved hovedstadsregionen, der samtidig dækker aktuelle behov hos virksomhederne.

TID ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------►

Slogan

\

Hovedstadsregionen - Sikrer Fremtidens Fordele

Z>.........

Porten til Østersøen

Hovedtemaer i Direkte Markedsføring

En grøn by til grønne virksomheder

Etablering af konkrete aktiviteter' hovedstaden (loka­ lisering af samar­ bejdspartnere)

Intensivering af erhvervslivets internationale kon takter og sam arbejder

Intern mobilisering og markedsføring overfor lokalt erhvervsliv

Virksomhedsbåret Markedsføring

Udvikling af generelle virksomhedstilbud

Udvikling af målrettede virksomhedstilbud

KrU1tMUMIUIøur12j

MlE rnst &Y oung

18

5.1_____ Hovedopgaver i investerinqsfremmearbeidet

Hovedopgaverne i investerings- og erhvervsfremmearbejdet vil som følge af den ovennævnte strategi være:

Markedsføringen overfor udenlandske investorer skal bygge videre på den nationale investeringsfremmeind­ sats. Markedsføringen skal derfor ikke fokusere på nationale fordele, men i forlængelse heraf give hoved­ stadsregionens image et løft og understøtte virksomhedstilbuddene og de målrettede fremstød. Modtage- og investorserviceapparatet skal kunne dække alle væsentlige investorbehov i lokaliseringsproces­ sen, og skal derudover indgå i et netværk med hovedstadsregionens erhvervsliv og andre interessenter. Der vil være en nær kobling til den interne mobiliseringsopgave. Udviklingen af virksomhedstilbud vil for det første omfatte etableringen af en række af generelle tilbud. Disse skal løbende gennemgås og videreudvikles. For det andet skal der på ad hoc-basis udvikles målrettede virksomhedstilbud, der understøtter direkte tiltag. Udviklingen af virksomhedstilbud vil i udbredt omfang ske i et samspil med andre interessenter på erhvervsfremmeområdet. Den interne mobilisering og markedsføring vil omfatte et tæt samspil med erhvervslivet og andre væsentlige interesser i hovedstadsregionen. Samspillet kan f.eks. gå på visionens og strategiens betydning for den enkelte virksomhed, udvikling af de rette virksomhedstilbud, motivere til internationale samarbejder, bistå med kontaktskabelse m.v.

Udover det erhvervsmæssige løft, der tilstræbes, vil der også være behov for at udvikle "produktet" hovedstadsregionen på en række andre områder, f.eks. kulturområdet og infrastruktur. Disse opgaver vil

=!lE rnst &Y oung

19

både ligge i eget regi og udenfor. Opgaven er såvel direkte som indirekte at medvirke til at skabe en by med en europæisk profil.

5.2_____Hvilke mål skal nås?

Da strategien kombinerer investeringsfremme og erhvervsfremme, er målet både at tiltrække udenlandske virksomheder, og at udvikle det hjemlige erhvervsliv.

Det sker dels for at gøre erhvervslivet til en mere attraktiv medspiller for udenlandske investorer, og dels for at der kan skabes ny vækst og udvikling. Derved tilfredsstilles det overordnede mål om at skabe flere arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen. Strategien lægger som anført op til udførelse af 5 hovedopgaver, hvoraf nogle direkte er relateret til investeringsfremme, mens andre ligger udenfor de naturlige opgaver i investeringsfremmesammenhæng. Opgaverne vil således ikke kun omfatte konkret gennemførsel af direkte målrettede aktiviteter, men også indirekte påvirkning af andre aktører, der har en indflydelse på erhvervsklimaet og de generelle livsvilkår i hovedstadsregionen.

Nedenfor er anført en række udviklingsmål for de 5 hovedopgaver. Disse kvalitative og handlingsorienterede udviklingsmål vil være styrende for planlægning af konkrete aktiviteter.

En vigtig forudsætning for at nå disse udviklingsmål er, at der etableres en enhedsorganisation, der repræsenterer alle deltagende interessenter i hovedstadsregionen. Organisationen skal iøvrigt opfylde en række mere specifikke forudsætninger, der nærmere behandles i afsnit 6.

=!lE rnst &Y oung

20

=!lE rnst &Y oung

21

5.3

Målgrupper

Strategien lægger op til at bearbejde geografisk nære markeder. Såvidt muligt skal disse lande også indgå i den nationale investeringsfremmekampagne.

Af hensyn til ressourcerne foreslås en fasevis igangsætning på markeder og sektorer. Denne fasefor­ skydning tænkes endvidere at følge den tidligere omtalte faseforskydning i strategien. Mållande og sektorer vil derfor være:

TID -------------------------------------------------------------- ►

Porten til Østersøen

En grøn by til grønne virksomheder

Mållandec England Frankrig

Sverige .......................................... Tyskland.......................................... US+JAP Euro. hovedkvarterer

Målsektoren Sundhedsindustri

Kemlsk/plast Industri - AgroIndustrVbloteknologl

M lljø/energir........................... ElektronlkAelekommunikatlon

Kfti«1M «V>1Wgurl4

=!lE rnst &Y oung

22

Første fase, der omfatter mållandene England og Frankrig samt målsektorerne sundhedsindustri, kemisk/- plastindustri og agroindustri/bioteknologi, forventes at være bærende 2-4 år frem i tiden.

Servicesektoren forventes at have store internationale vækstmuligheder og beskæftigelsesmæssigt poten­ tiale, især indenfor ældreforsorg og sundhed. Denne sektor bør derfor nærmere overvejes, ligesom der løbende bør overvejes nye indsatsområder.

6.

SAMMENFATNING AF MÅL OG FORUDSÆTNINGER

Strategien lægger op til, at der skal ske en egentlig markedsføring samt en sammenkobling af erhvervs- og investeringsfremmeindsatsen samt en involvering af det lokale erhvervsliv.

Det overordnede mål for indsatsen er at tiltrække udenlandske investorer. Strategien kræver imidlertid at en række forudsætninger opfyldes, nemlig:

* De kommunale og amtskommunale interessenter i hovedstadsregionen skal forpligte sig i forhold til den fælles indsats overfor udenlandske investorer. Organisationen, der skal forestå markedsføringen, skal overfor investorerne fremstå som den egentlige repræsentant for hovedstadsregionen. Endvidere skal organisationen efter eget valg kunne mobilisere de enkelte interessenter i forbindelse med betje­ ningen af investorerne. Organisationen skal også med en vis vægt kunne foreslå ændringer i den fy­ siske planlægning (udvikling af infrastruktur) i hovedstadsregionen. * Selvom organisationen skal fremstå som international repræsentant for hovedstadsregionen, vil de enkelte kommunale og amtskommunale interessenter dog fortsat kunne føre deres egen erhvervspo­ litik uafhængigt af de øvrige deltagere. Dette indebærer også, at en vis lokal konkurrence og specialisering skal accepteres, blot det ikke hæmmer den internationale profilering af hovedstadsre­ gionen. * Der skal skabes et samarbejde med de aktører, der idag er involveret i det hjemlige erhvervsfrem­ mearbejde på såvel landsdækkende som lokalt/regionalt plan. Samarbejdet skal især omfatte udvikling af virksomhedstilbud, der baseres på eksisterende erhvervsfremmetilbud. * Der skal skabes et samarbejde med det lokale erhvervsliv, som skal mobiliseres og "forpligtes" til at spille en ambassadørrolle i markedsføringen overfor mulige investorer. Der skal også samarbejdes med de institutionelle investorer om igangsættelse af initiativer i hovedstadsregionen.

=UE rsist &Y oung

23

Der bør opbygges en slank organisation bemandet med ca. 10 medarbejdere. Organisationen skal ikke opbygge kompetence på alle specialområder og brancher, men benytte sig af underleverandører og samarbejdspartnere. Organisationen skal således være en fleksibel og handlekraftig enhed, der trækker eksterne ressourcer ind efter behov.

7.

INFORMATIONSFUNDAMENT

I nærværende strategioplæg indgår kun summariske beskrivelser af udenlandske investorer, konkurrerende byer og hovedstadsregionens erhvervs- og infrastruktur. Mere detaljeret dokumentation forefindes i separate projektrapporter.

7.1

Udenlandske investorer

Udenlandske investorers opmærksomhed er især rettet mod lokalisering af:

*

Produktion

*

Distributionscenter

*

Salgsselskab

Ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder ville lokalisere en eller flere af de ovennævnte aktivitetstyper. Produktion blev især foreslået placeret i Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland og Tjekkoslovakiet. Distribu­ tionscentre og salgsselskaber skulle primært placeres i de centrale dele af Europa.

De tyske virksomheder har tilsyneladende været mest aktive med lokalisering gennem de seneste 2 år (75% af tyske respondenter), mens ca. halvdelen af de øvrige havde været aktive.

De udenlandske investorer tillægger de enkelte lokaliseringsfaktorer varierende betydning. Nedenstående graf illustrerer den gennemsnitlige betydning:

=!lE rnst &Y olng

24

U rjei b a ty

i

Rin vig

Krttttc

yeåQ

BETYDNNG

(ALLE)

dn ing

ittg

betydn ln 0

LOCATION FACTOR

1. Access to export markets 2. Large domestic market in the country in queetkxi

4. International ralroad system 5. International system of roads 6. Telecommunication

8. Avalabttty of skilied Isfoour 9. Labour reguiations and relations - - 10. Institutions for higher education 11. Research and deveåopment envlronment

12. Sub-contracting structura 13. Perfonnance of other companies 14. Business services 15. Hotel- and oonferenoe capadty 16. Persona! safety 17. tnvronment - quairty or \m 18. cultural Rfe

19. Labour costs 20. Property costs

21. Corporate taxation 22. Persona! Taxation

-

24. Incenttve6

Kilde: Investoranalysen

MlE rnst &Y oung

25

Lokaliseringsfaktorernes betydning varierer ikke meget, afhængigt af investorernes nationalitet. Neden­ stående graf viser fordelingen på de tre største nationaliteter i respondentmaterialet:

BETYDNING :

TYSKE RESP.

------------- UK RESP.

..............

FRANSKE RESP.

Kritisk betydning

Rimelig vigtig

Uden betydning

LOCATION FACTOR

1. Access to export markets 2. Large domestlc malket In vie country In question 3. International air services

4. International railnoad system 5. International system of road6 6. Teleoommunication 7. Effident customs and transport services 8. AvaUlablllty of skilied labour 9. Labour reguiations and relations 10. Institutions for higher education 11. Research and deveilopment environmont 12. Sub-contracting structure 13. Performance of other companles In the same business sector 14. Business services 15. Hotel- and conference capadty 16. Pereonal safety 17. Envkonmsnt - quallty of Ilfe 18. cuitural Ufe

19. Labour costs 20. Property costs

21. Corporate taxaUon 22. Personal Taxation 23. Service towards Investors 24. Incentives

Kild*: Invoiloranalysen

=!lE rnst &Y oung

26

De engelske investorer lægger tilsyneladende mindre vægt på hjemmemarkedets størrelse end de øvrige. Arbejdsmarkedsforhold, forsknings- og uddannelsesmiljø samt underleverandørmuligheder betyder mindre for de franske investorer, der også lægger mindre vægt på de "hårde" og målbare faktorer som f.eks. løn, husleje og skatter.

Betydningen varierer også kun lidt efter investors forretningsområde, jvf. nedenstående graf:

BETYDNING :

--------------- ELEKTRONISK IND. ________ FARMACEUTISK IND.

................

KEMISK IND.

LOCAITON FACTOR1 1

1. Access to export maiketa 2. Large domeetio maricst In the country tn qusstton 3. International air services 4. International raUroad system 5. International system of roads

-----------------

-----------------

-------------

6. TeiecommurUcation 7. Effldent customs and transport services 8. AvaWabittty of skilied Labour 9. Labour regulations and relations -------- 10. Institutions for hJgher education 11. Research and develiopment environment 12. Sub-contracting stmcture 13. Performanoe of other companies In the same business sector ------- 14. Business services 15. Hotel- and conference capadty ----------- 16. Personal saiety 17. Environment - quallty of Ilfe --------------- 18. cuiturai Ufe 19. Labour oosts ----------------------------------- 20. Property costa 21. Corporate taxation ----------------------------- 22. Personal Taxation 23. Service towards Investors ------------------- 24. Incentives

Kild«: Inveitoranalysan

=!lE rnst &Y oung

27

Kemisk industri lægger tilsyneladende mere vægt på adgang til eksportmarkeder, mens uddannelses- og forskningsmiljøet betyder relativt lidt. Personskatteniveauet betyder også mindre end for de to øvrige sektorer. Elektronikindustrien og den farmaceutiske industri lægger mere vægt på uddannelse og forskning. Elektronikindustrien lægger endvidere en vis vægt på direkte målbare faktorer som lønomkostninger, husleje og selskabsskatter. Investorerne lægger derudover vægt på adgang til havne, finansmiljø, energiomkostninger, fleksibilitet på arbejdsmarkedet, internationale skoler, kvalitetsbevidsthed, lempelige miljørestriktioner, administrative proce­ durer og vejrliget/klimaet.

Investorernes opfattelse af hovedstadsregionens lokaliseringsmæssige styrker og svagheder afslører nogle interessante sammenhænge, som det fremgår nedenfor.

figu' ■>?

INVEST OROPf ATT ELSE AF HOVEDSTADEN (BASE: 90)* 1 * 3

Lo c n ty i factor

1

Aocaaa to axport markata

....................................* * ............................................................^

aM Baiaia>M aaM B

Larpa domaattc m arkat m m * country m qiM ition

............................................................................................................................................................................................

3. IHl»mor ton a* aarvtca

...................................

— i

4 . imarnattona) ratiroad ayatam

............ .................. .

....................................................... mmmmmrnm

6

lirtam ationai ayatam of roada

6

T tkcommuntcation

—— — -

7

Efficiant cuftom i and tranaport

3

Avadabtkty of akiUad tabour

i ........................... .

« * ■ * * ■ * —

Labour ragulationa ar»0 ralattonv

.

1

10 Inatrttmona for higbar aducaxion

. . . .

.. .........................................■

1 1 Raaaarch and davafopmant enwironmant

........................

111

*2. Sub-contracim g atructure

• • • • » « • • • * •

. 11

'

"r

13 Parformarvca of othar com p rm ti »n tna aama Ouamaaa aactor

......................................................................—^ ^ * e ^ * * * ™ * ^ * ^ e w —— — — — —— — — ——

14 Bwatnaaa aarvtcaa

• . “ ■ * 1*

"

*

*

^

— ———— —— — —

15 HotaE and confaranca capacity

........................*"""*

16. Paraonaf aafaty

— ■ * * * — — * » —

17. Environmant - quaiity o f kfa

. .

18. Cuhuraf Ma

. . .

........................................................................................................................................................ mmmmmmmrnm

19 Labour ooata

20 Propartv ooata

• • • • • • • • • • • • • » • • • ..........................................™

21. Corp-orata Taxation

• • • ......................................................................... , . .

22. Paraonaf taxat ton

..................................................................................................................

.

23. Sarvic« tow arda invaatora

• • • • « « • • • • , ■ e" * " * ^ * * » — — — — —— —— —— ———————— ——— ——— —

24 Incantrva«

.......

Svaghed Styrke Ved ikke

Kilde: lnve*tor«n«iy**n

=UE rnst &Y oung

28

Følgende kan konkluderes på baggrund heraf:

* Der er generelt et dårligt kendskab til hovedstadsregionen. Det gælder for alle faktorer, uanset om hovedstadsregionen er stærk eller svag. Der er dog især behov for at øge kendskabet til de gode egenskaber, f.eks: - Internationale flyforbindelser - Telekommunikation - Told- og transportservice (især dette forhold kan modvirke ulemperne ved den perifere europæiske beliggenhed) - Fleksible arbejdsmarkedsforhold.

På visse faktorforhold er hovedstadsregionen bedre end sit rygte (negativ holdning eller "ved ikke" på faktiske styrker). Det stiller krav om en målrettet markedskommunikation i investeringsfremmear­ bejdet. Det gælder faktorer som:

- Lønomkostninger - Husleje/grundpriser - Selskabsskatter - Personskatter (for udlændinge på tidsbegrænset ophold).

* På visse faktorforhold har hovedstadsregionen et fortjent dårligt rygte, hvilket indikerer et behov for "produktudvikling". Desværre er der tale om de lokaliseringsfaktorer, der tillægges størst betydning, og som samtidig er mest vanskelige at ændre, f.eks:

- Adgang til eksportmarkeder (vil formentlig fortsat være negativ, sålænge der anlægges traditionelle fysiske distributionsbetragtninger)

- Hjemmemarkedets størrelse - Service overfor investorer - Økonomiske etableringstilskud

Investorerne vurderede endvidere, at adgangen til det skandinaviske marked kunne være en lokaliserings­ mæssig fordel. Nærheden til Tyskland blev også nævnt.

Netop perspektivet omkring markedsadgang har betydning for bæredygtigheden af synsvinklen omkring porten til Østersøen, som vurderes relativt positivt, jvf. nedenfor.

Made with FlippingBook flipbook maker