KøbenhavnPaaHolbergsTid

96 Bohave. Det torde (behøvede) ej gjøres af ny, men stod og faldt tilligemed Huset selv. Herimod lignes nu denne Tids mange smaa Borde, Stole og Kanapeer, som vel ere mageligere, men usigelig kostbarere, ikke for det første Kjøbs, men for Skrøbelighedens og de forander­ lige Moders Skyld, som gjøre, at hvert Stykke knap holder Halv­ delen af en Mands, end sige hans Børnebørns Alder ud, særdeles de lakerede og forgyldte Borde, og end mere de smaa Marmorborde, staaende paa forgyldte Løvefødder, saa krumme, tynde og subtile, at det ej kan vare længe, førend Løvens Taa bliver ormstukken, da det kostbare, men skjøre Blad falder og slaas i Stykker. »Overalt Skabsenge af Træ uden Gardiner, i hvis Sted var et Bræt at skyde for sig, ligesom Bønder endnu have det. Derimod maa vi nu have bekosteligt Omhæng, og naar vi engang gifter vor Datter ud, kan alene Omhænget af Damask, foret med Taft, knap haves for 200 Rigsdaler, hvilket var det, de gamle kunde have besat deres hele Hus med. Fremdeles var Væggene, endogsaa i kongelige Gemakker, panelede med Egeplanker, som næsten kunde holde Muren ud. Ku maa Væggen, som dog ej fryser, klædes med kostbare Ta­ peter eller andet Betræk af det Slags, som snart falmer eller raadner, og inden faa Aar udkræves noget nyt. »For Folk af borgerlig Stand vare Klæderne aldeles ikke kost­ bare. En Trøje af sort og et Skjørt af rødt Klæde var Borg­ mesterkonens Søndagsklæder. Midt i forrige Seculo begyndte nogle af den Stand at lægge sig Silke-Tobins-Kjortler til, men det var et Stykke til Hæders for Moderens Livstid og Datterens efter hende. Nu vil der noget andet til, særdeles siden de stive Skjorter støde allevegne an og slide Klæderne dobbelt, at jeg ej skal nævne deres Omkreds af mange Alen. »Som I Fruentimmer tage Moden fra os med Parykker, saa har vi lært af eder at gjøre Klæder stive med Fiskeben, hvilket endelig maa opmuntre Hvalfiskefangsten. Tynde Silkekjortler begynde Mandfolk nu at bære saavel som I, endskjønt til mindre Styrke, da de ej hænge saa løse, men spændes om Livet. Og har man en Kjortel af Klæde, da maa den fores med Taft, Damask, ja vel med Fløjels Dræt. Sko gjøres til Brug for en Maaneds Tid, thi det er Linedansersko, paa hvilke Siderne ej maa ses. Parykkerne med deres Vedligehol­ delse koste aarligen en god Skilling, som fordum aldeles blev spa­ ret. I Linned er en Borger nu saa delikat som fordum ingen Herre