KøbenhavnPaaHolbergsTid

98 Bohave. samme Slags, som de kunde bruge til andet Arbejde. Nu har vi Kareter, Chaiser, Portechaiser og Karioler at holde vedlige samt saa mange tiere Heste at fore, siden Kareternes Tal aarlig forøges ej alene her i Kjøbenhavn, hvor der maaske er et Tusend eller flere, men endogsaa paa mindre Steder, da der i en By af et halvt Tu- sende Huse strax findes et halvt Hundrede Kareter, Chaiser eller lukkede Yogne, hvorimod der for 30 Aar siden knap var 3 eller 4. Af disse Yogne dependerer siden Liberi for Kusk og Tjenere, Heste, Hestetøj osv.« I Phoenixbergs »Det ny indrettede Thee- og Caffee-Huuses anden Part« 1727, Nr. 11, fremstilles en velhavende Kjøbmand, der er kommen hjem og finder sit Hus ombygget og indrettet paa nyeste Mode med Dagligstue, Avdiensstue, Dansestue, Stadsestue, Sladder­ stue, Sovekabinet osv., hvilket han finder skikkeligt nok til »Fjanteri og Gjøgelbrug«; »naar vi havde haft en smuk Stue for honnette Gjæ- ster, Ædle (o: adelige) og andre fra Landet, og derhos adskillige smaa Logementer til at logere fremmede udi, en Dagligstue til Bønder og en dito til Borgere, et lidet Appartement for os selv, et dito for Børnene med sin Skole, saa nogle andre aparte Yærelser for vore egne og fremmede rejsende Tjenestefolk, da havde de med Tid og Stund kunnet betale sig selv«; istedenfor Stald og Yognhus skulde have været et fuldkomment stort Pakhus med sine Kældre; »hvad ny tter os den kostbare Møblering, forgyldte og flamske Stole, de kostelige Tapetserier, som Yæggene ere klædte med, de store for­ gyldte Spejle, Dragkister, Tresurer, Porcellæn, kostbare fine Glas« osv. Det kan ses heraf, at Kjøbmændenes Kunder fra Landet tog Op­ hold i deres Hus, som Tilfældet vel endnu er i enkelte Provins- kjøbstæder, og at de maatte have forskjellige Gjæsteværelser efter de forskjellige Stænder, saa at en tarvelig Kjøbmand kun havde ringe Plads til sin Pamilie; de ældre Kjøbmandsgaarde var alene indret­ tede for Næringens Skyld. Det var en højst mærkelig Luxus, der havde indtrængt sig paa denne Tid, da Statens Pengevæsen var i en elendig Porfatning og store Skatter blev udskrevne paa Grund af den langvarige Krig med Sverig fra 1709 til 1720. Men selve Krigen har formodenlig givet Lejlighed til megen Fortjeneste for Kjøbenhavns Borgere, saa Byen derved er kommen i en Fremgang, den ikke vilde have opnaaet i Predens Dage. Det var store Yærdier, Borgerne sad inde med i