KøbenhavnPaaHolbergsTid

108 Parykker. naar Lidserne blev løsnede, som det fremgaar af »Ulysses von Ithacia« (5, 3). I Slutningen af det 17. Aarhundrede var Paryklierne komne i Mode, og deres Herredømme gik saa vidt, at ingen anstændig Person kunde vise sig uden saadan; kun ligefremme Bønder og Bønderkarle, der nylig var ankomne til Staden, gik uden Paryk. I Begyndelsen havde man ivret stærkt mod denne Mode, man forbød Studenter, under Straf af Carcer eller Arrest i Universitetets Kjælder, at bære saadanne

Politimester Johan Bartram Ernst, død 1722. og Præsterne deklamerede derimod fra Prædikestolene. Men da Ma- sius, der havde været Legationspræst i Paris, 1686 kaldtes hjem som Hofpræst, viste han sig med Abhé-Paryk; i Begyndelsen sukkede hans Kollegaer over Modens Daarlighed, men det varede ikke længe, indeu de efterlignede ham. De første Parykker var dog meget simple med glatte Haar, men snart fik de »baade Front og Frisure« og voxede til et betydeligt Omfang. Idet Parykkerne blev saa store, blev det upassende at bære Skjæg, og vi finder derfor paa Portræ tter

Made with