KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 Indledning. mugne Papirer for at oplyses om den Tids Maade at være paa, og derved lærte at leve med den Tids Mennesker og læse med deres Øjne. Der er mange, der har arbejdet paa at bringe denne Kundskab for Lyset og ingen mere end Rahbek, Werlauff, Boye og C. Molbecli og af yngre Chr. Bruun, der alle har fremdraget talrige Træk til nær­ mere Forstaaelse af Holberg. Naar Forfatteren af nærværende Skrift tager dette Arbejde op paany, maa ban med Taknemligbed nævne disse Mænd, uden hvis Forarbejder dette Skrift ikke kunde have set Lyset, men paa den anden Side findes her dog et og andet Nyt, tlii Nutiden kjendcr Vejen til at søge Oplysninger paa Steder, som de gamle ikke anede. De gamles Kjendskab til den trykte L iteratur var anderledes fyldig end vor Tids, men vi opleder Træk af Folke­ livet i Skifteprotokoller, Forliørsprotokoll'er, Ansøgninger, Indstillinger, kort sagt Forfædrenes Embedspapirer er bievne historiske Kilde­ skrifter. Der maa søges og granskes, mangfoldige Banker blades igjennem og lægges til Side med Suk, tbi det meste- er Grus og Sten, og Guldkornene er faa, men disse er da ogsaa lødige, thi de giver os Samtiden med dens egne Ord og Udtryk og lader os se Menneskene, som de gik og stod. Hvad her skal forsøges paa de følgende Blade, er at sammen­ arbejde de ældre Granskeres Resultater med de nyere Fund og der­ ved give et Billede af Danmarks Hovedstad, som den var, da Hol­ berg skrev sine Komedier, idet vi gaaer ud fra de Træk, hvormed han skildrer den, og forøger disse med hvad Kilderne ellers oplyser. Vi vilde derved vise, i hvilken Taknemlighedsgjæld vor Hovedstads Historie staar til den store Digter, der har givet et saa tro og sandt Billede af Stadens Indbyggere, at det til alle Tider knytter Kjøben­ havns og Holbergs Navne sammen. Holberg kjendte Kjøbenhavn i et halvt Aarhundrede og han iagttog Beboernes Færden med opmærksomt Øje til sin Død. Han saae den gammeldags By med de jævne Sæder, han saae Brydnin­ gerne mellem det gamle og det ny, han saae Byen synke i Grus og det gamle synke med den, Overforfinelsen og de franske Moder sejre, den muntre Tone fra Frederik IV ’s Tid give Plads for det alvorlige, for en Del skinhellige Væsen under Kristian VI, medens efter dennes Død igjen det glade Kjøbenhavn kom til Live. Skulde man skildre alle de Omvexlinger, der viste sig for Holbergs Øjne, vilde dette