KøbenhavnPaaHolbergsTid

Parykker. 111 aldrig andet end glat ragede Ansigter. Kun enkelte gammeldags Mænd og Jøder bar Skjæg. Jeronimus i »Maskeraden«, der er en for­ nemme rig Mand (3, 8) og er Eepræsentant for de gammeldags Skikke, fremstilles (1, 4) med et lille Skjæg, og derfor kan Pernille (3, 7) antage ham for en Jøde. »Der lader sig næppe opvise nogen Mode«, siger C. Molbech, »som opnaaede en saadan Universalitet i sit Herredømme og en saa stor Udstrækning og Varighed i sin Ind ­ flydelse. Man ser jo, hvorledes denne endog strakte sig ud over den

Politimester Hans Himmerich, afskediget 1731. virkelige Verden og ind i den ideale. I Maleriet, i Plastikken, paa Theatret — kort i enhver Kunstform var Parykken saa at sige uad­ skillelig fra den menneskelige Pigur. Græske og romerske Helte, Fyrster og Statsmænd fremtraadte paa Scenen i Allonge-Parykker. Langt hen i det 18de Aarhundrede saa man Konger, Prinser og Ge­ neraler med en stor Paryk over Harnisket, paa Malerier, Medailler o. s. v. Man maatte den Gang snarere variere det bekjendte Ord­ sprog og sige: Parykker skabe Folk«.