KøbenhavnPaaHolbergsTid

Titulaturer 135 Standspersoner. I »Julestuen« siger Jeronimus »liun« til sin Ægte­ fælle, og denne »I« til ham. Kort sagt, det var mest fornemt at bruge »han« og »hun«. Paa den anden Side siger dog de simple Madamer i »Barselstuen« »hun« til hinanden, medens de finere bruger »I«. I afsides Egne af Jylland siger man endnu »han« til fremmede udenfor Bondestanden, hvilket ikke har noget fornærmeligt ved sig, som man undertiden kan se det opfattet; i Forfatterens Barndom sagde Tjenestefolk altid »han« og »hun« til Herskabets Børn, indtil de blev konfirmerede, og det er vel Tilfældet endnu. I Tiltale til flere brugte manfra gammel Tid » I« , og »De« opkom'ved Aar 1700, maaske lidt før, i Tiltale til kongelige Personer, men »De« og »I« brugtes • længe i Flæng, saaledes »Deres« ved Siden af »Eders« i Tilegnelsen til Kronprinsen foran Holbergs »Intro­ duktion« 1711. I Frederik IY’s Tid skrev man snart »Deres Maje­ stæt« snart »Eders Majestæt«. Efterhaanden sejrede Brugen af »De« som Tiltale til fornemme Standspersoner, saaledes bruger Professor Hans Gram det i Breve fra 1733 og 1736, medens den daværende theologiske Kandidat Jakob Langebek endnu 1743 skriver »han« til fornemme Folk. Af Breve til Konrektor Falster i Ribe ses, at endog til ham anvendes »Deres« 1716 af S. L intrup; Grev Chr. Rantzau bruger 1719 i Flæng »Deres« og »hans« og Biskop "Worm »De« 1723, P. Fogh »De« 1719 og 1722, men ellers oftest »han«. Til fornemme Folk som F. Rostgaard bruges oftest »De«28). I »Barselstuen« (2, 3) siger Damerne »De« til Anne Kandestøbers forat indsmigre sig. Sin Ægtefælle kaldte man »Kjæreste«, som naar i »Barselstuen« (2, 2) den ene Dame siger: »Hendes Kjæreste, Madame, er vel meget glad, at han har faaet en Livsarving paa hans gammel Alder«. Dette Udtryk vil man i Kirkebøger finde brugt langt overAarhundredets Midte. Børn sagde »Faer« og »Moer«, men dette var ikke længer fint. I »Jean de France« (1, 5) kalder Jean sin Moder »Madame», thi »det er saa gement at sige Moer«. I »Maskeraden« siger Leander Mama, men da han spørger efter Papa (1, 2), tror Arv, at det er Papegøjen, han mener. Denne Udtryksmaade falder dog ikke i de gammeldags Fædres Smag, og da Elsebeth i »Jean de France« (2, 6) siger »min hjerte Papa«, udbryder Jeronimus: »Papa, Papa, vil du ogsaa tale Fransk? hvis du kommer med din Papa oftere, skal Mangelstokken ikke være

Made with