KøbenhavnPaaHolbergsTid

Talesproget. 137 Frue og Madame, som der er paa ærlig og velbaaren. »I lumpne Bønder«, siger lian videre, »som er kun halve Mennesker, er agtbare og ærlige, men Kjøbstedfolk er velædle, velbyrdige og velbaarne». Da Bonden spørger, 0111 der da ingen ærlige og agtbare Folk er i Kjøbstæder, svarer han : »Nej, ikke uden i de smaa Gader. For 40 Aar siden hed de største Mænd ærlige og velbyrdige, hvorudover en vis Borgmester, da han engang af Vanvare fik saadan Udskrift paa et Brev: ærlig og velbyrdig Hr. Borgmester, kunde han ikke lide saadant Hykleri, at man vilde give ham en adelig Titel, som ham ikke tilkom, og derfor sagde til Budet: Hils din Husbond og hed ham spare med sine Titler, som mig ikke tilkommer, thi jeg er hverken ærlig eller velbyrdig. Men nu er det kommet saa vidt, at Borgmestre hedder Excellencer og Præster Eminencer, Kræmmere Marchands très renommés, Borgerdøtre Frøjkener, Stuepiger Jomfruer, Kokkepiger Mammeseller, ja Bønder ogsaa skammer sig ved at være agtbare og ærlige«. I »Erasmus Montanus« (1, 2) tales ogsaa om denne forfinede Udtryksmaade; i Jeppes Ungdom talte man ikke som nu : »det som man nu kalder Lakej, kaldte man da Dreng, det som man nu kalder Matrasse, kaldte man Bislaaperske, en Frøken hed da Stadsmø, en Musikant Spillemand og en Sikketerer Skriver«. I et Mandtal kaldes Skorstensfejeren Skorstensrenovereren. Det Sprog, som tales i Komedierne, er en tro Gjengivelse af det daværende Kjøbenhavnske. Man ser, hvilken Opfattelsesevne Holberg havde, naar han f. Ex. gjengiver jydsk Tale i »Gert Vest- phaler« (1,3) eller de jydske Proprietærers efter Omstændighederne af­ passede Sprog, men efter den vesterjydske Sprogform; især mærkes hans ypperlige Fremstilling af en Studehandel i »Den ellevte Juni« (1, 1). Om han end aldrig har været i Nørrejylland, har han dog let kunnet blive bekjendt med dette, han havde Lejlighed til at høre de unge indvandrede Jyders Tale baade blandt S tudenter,. Tjeneste­ folk og Kjøbmænd. Korfits i »Barselstuen« er saaledes født i Jy l­ land (2, 10), og man ser af en i det følgende meddelt Liste over Borgerskab, hvor stor Indvandringen var fra denne Landsdel. Jyderne har altid været hekjendte for deres Driftighed, og en stor Mængde af den kjøbenhavnske Handelsstand haade i Fortid og Nutid nedstammer fra Jydekarle, der er komne fattige hertil og ved Sparsommelighed og Flid har arbejdet sig op til Velstand. En gammel Vise, der be­ gynder saaledes29):