KøbenhavnPaaHolbergsTid

Platheder.

1 3 9 Paavirkninger, er det ikke godt at vide, men vort Modersmaal vilde sikkert have været haardt truet, i Særdeleshed hvad Skriftsproget angaar. De Platheder, der forekommer i Komedierne, hørte Datiden til, Holberg anvender dem, fordi de var Tilbehør til en sand Skildring af Tiden og Personerne. Der gjøres ogsaa i den Retning Porskjel; medens Tjenerskabet ofte bruger meget grovkornede Vittigheder, op­ træder Damerne ikke med tvetydige Talemaader, men i det hele bliver saadanne dog lagt i Munden paa de fleste Mænd. Ligesom Holberg selv i Portalen til Peder Paars siger om visse »Ubluelig- lieder«, at de uden Eftertale kunde bruges endogsaa af de ærbareste Polk i Selskaber, saaledes beretter han selv i Portalen til Epistlerne, 1 Anledning af den ny ændrede Tone, der vilde udelade alle fri og naturlige Talemaader af hans Komedier, at det var de samme Skue­ spil, som for 20 Aar siden uden nogen Forargelse havde været spil­ lede saavel ved Hove som i S taden32). Holberg siger ogsaa et andet S te d 33): »En Komedies Dyd be- staar derudi, at Personerne blive naturlig forestillede, hver efter sin Stand, og kan man derfore, naar al Præjudice sættes tilside, finde lige saa stor Behag udi en Kandestøbers som udi en Greves Rolle, og naar en Haandværkssvend eller Dreng føres paa Skuepladsen, maa Dragten være efter Standen, thi intet kunde være urimeligere end at forestille en gemen Haandværkskarl udi galonerede Klæder«. Den Tale, som Apicius i »Den Vægelsindede« (2, 3) bruger til Helene, var i en Tone, som en ældre Kurmager kunde bruge til en ærbar Dame paa den Tid uden at vække Anstød. . Tiden var ej heller i sig selv meget moralsk. Holbergs Jeroni­ musser røber af og til Hemmeligheder, der ikke fremhæver deres Dyd; det samme gjør Skifteprotokollerne undertiden. Saaledes registreres 2 Breve i et Dødsbo efter en Isenkræmmer 1722, der var Enke­ mand og havde 3 Døtre: »Tjenestepigen Anne Margrete Anders- daatters gjorte Erklæring til salig Sprich dat. 1718, at han ikke er Pader til det Barn, hun da var besvangret med. Derhos findes en Kvittering af hendes Fæstemand Peder Andersen af Dato 4. April 1719, han kvitterer for alt, hvis som efterdags kan optænkes til P ræ ­ tension imod Sprich«. Det andet Brev: »Et Forlig og Forening imellem Tjenestepigen Karen Nielsdaatter og hendes Husbond Ludoli Sprich, angaaende en Lejermaals Sag, er dateret 19 Jan. 1719; der