KøbenhavnPaaHolbergsTid

Eetter. 141 ligste Spise, og mest den, man ikke forstaar at lave, i ethvert Til­ fælde er Kogebøger forud for Tiden og viser Levemaaden i Huse, der staar over den jevne Borgerstand. Blader vi f. Ex. i »En Høy- Eornemme Madames Kaage-Bog, Paa manges Begieren og Efterspørsel anden Gang oplagt«, trykt i Kjøbenhavn 1731, da omhandler det første Kapitel: Adskillige Slags Supper og Søbemad. Det er alle Slags søde Supper, af hvilke nogle kaldes Mos, andre Bobert, den sidste var dog uegenlig Suppe, da den blev nydt i stivnet Tilstand. Hovedbestanddelen i disse Supper var Vin, Eløde, Mælk, Kjærnemælk; under dette Kapitel er ogsaa alle Slags Vælling og Grød. Æblegrød kjendes, men Rødgrød af Ribs nævnes ikke; i hvad her kaldes Rød­ grød er Rødvin Hovedbestanddelen; her omtales forøvrigt vore nu brugelige Retter og en Mængde, der endnu kjendes i ældre Hushold­ ninger i Provinserne, ogsaa den af Forfatteren i hans Skoletid med Væmmelse nydte Syresuppe. Retterne var mere krydrede end nu og hvad der maa have givet en behagelig Bismag, var Rosenvand eller kogte Rosenblade. Under Supper nævnes ogsaa Postejer og fyldt Hvidkaalshoved (der kaldes Kabuskaal). Andet Kapitel handler om Kogning af Fisk og Tillavning af Fiskeretter; der nævnes baade Rejer, Krabber, Krebs, Østers og Mus­ linger. Tredie Kapitel handler om Stege og Supper til Steg, men ved det sidste forstaas Saucen, ikke vor Kjødsuppe, der ikke nævnes. I »Jean de France« (1, 4) omtales dog Kalvekjødsuppe. Fjerde Ka­ pitel handler om adskillig Slags Kjødmad af Høns, Gæs, Ænder, Dyr og andet mere. Herunder regnes alle Slags stuvet Oxekjød, Vildt og Retter af Æg, grønne Ærter, Asparges, Kompotter, Bud­ dinger, Postejer, Pølser. Femte Kapitel handler om Tærter, Bak- kelser og Kager, blandt de sidste Søsterkage, Æblekage, Vafler, gode Raad, Sneboller. Sjette Kapitel handler om Syltning af Kirsebær, Stikkelsbær, Ribs, Hindbær, Jordbær, Hyben, Champignons osv.; her nævnes ogsaa Kager: Sukkerpletskener, jydsk Brød, hollandsk Hvede­ brød, Makroner, Pebernødder, Nürnberger Peberkager. I det hele fremgaar det af denne Kogebog, at Maden dengang blev tilberedt omtrent som nu og at de Retter, vi kjender, i det hele allerede da brugtes. Af Kageretter, der nævnes i Komedierne, er Snemos, der i nævnte Kogebog forklares som pisket Flødeskum over opblødte Tve­ bakker. Derfor siger den ene Proprietarius i »Den ellevte Juni«