KøbenhavnPaaHolbergsTid

Den gammeldags Borger. 149 Om denne Pænhed siger Holberg et andet Sted: „Det var til­ forn brugeligt, at en Jomfru skulde skjælve, blusse, ja daane, naar bun alene hørte en Mands Havn nævne, saadant kaldtes da for et Bevis paa en Jomfrus Kjskhed. Hu derimod anses det som et Bevis paa en urimelig Affektation. Jeg erindrer mig, at det udi min Barn­ dom var uanstændigt for en Jomfru, der paa Graden blev bilst af en ung Karl, at bilse barn igjen, nu derimod bliver den boldt for grov og inciviliseret, der saadant forsømmer. Vore Efterkommere ville uden Tvivl næppe bare sig for Latter, naar de børe, at disse Tiders Mennesker have brugt saadanne Talemaader: mine Sko og Strømper for høviske Øren at tale, min Skjorte med Permission at sige, ja det vil synes dem ligesaa latterligt, som det nu vilde komme os for at være, om man hørte nogen exprimere sig saaledes: min Skomager m it Ehren zu melden, salva venia, min Skræder, min Barberer.« Jeronimus i »Jean de Erance« (2, 6), truer sin voxne Datter med Prygl af Mangelstokken, en tynd Stok, hvorom man viklede Lin­ ned, der blev glattet ved at rulles med et Mangeltræ, der var et glat Træ med Haandtag. Han havde ogsaa en Stok til at hævde sin husfaderlige Myndighed med. »Jeg ser, Henrik, siger Annike i »Den politiske Kandestøber« (4, 2), at Fatters Custos, som hænger bag Kak­ kelovnen, vil danse en lystig Galiath paa din Ryg idag«. En Mand med Penge sætter Borgeren over den fornemme. I »Henrik og Pernille« (2, 9) fortæller Henrik et Træk, der ogsaa er grebet ud af Livet: »Jeg tjente hos en fornemme Mand, som var kommen til agters. Den samme, erindrer jeg, blev engang inviteret paa Kaffe paa et Sted, hvor ogsaa var en rig Kjældermand. Man syntes at gjøre min Herre mest Ære og skjænkede først for ham, men det var forat forsøge paa hans Skaal, om Kaffen havde sat sig, ti Kjældermanden fik altid den sidste Koppe, men den bedste. Aarsagen var let at fatte, tb i naar Værten kom til min Herre igjen, fik han kun en Prise Tobak, men hos Kjældermanden et godt Maaltid«. Det nymodens Væsen er Jeronimus en Pestilens. Det er lians stadige Tale, hvorledes man levede i gamle Dage. »I min Ungdom«, siger Jeronimus i »Maskeraden« (1, 4), »levede Eolk ganske ander­ ledes, i hvorvel vi havde engang saa mange Penge. Her var da ikke over 4 Kareter udi Byen. Man saa fornemme Standspersoner lyses hjem af deres Piger; naar det var ondt Vejr, gik man med Støvler. Jeg vidste i min Ungdom ikke, hvad det var at age i Vogn. Men