KøbenhavnPaaHolbergsTid

Rangsyge. Efterat liave beskrevet sine Naboer, fortsætter ban: »Kort sagt, mit Naboskab det er mest Herskab og Lakejer, og hvis en Borger findes der iblandt, som noget ejer, da tragter han og efter Rang som Junker udi Polen, der haaber sig at se engang udvalgt til Kongestolen.

152

Skal jeg da ene sidde her som Kjældermand i Gaden, hvor hver Mand Borgemester er og udi Adelraden, skal alle handle udi Gros med Titler, Stads og Ære, med Liberi og med Karos og jeg en Høker være? Hvad Ære er det mig, saa tidt at se min Nabo trænge og laane hos mig paa Kredit nu 01, nu Brød, nu Penge til Underholdning for sin Stand samt Por til sine Heste, jeg er jo dog hans Undermand, ja knap engang hans Næste. Hvad agter jeg, at nogle faa, som Breve til mig skriver, en fattig Titel udenpaa mig af velædel giver, velædle er jo saa gement som Lusetorvets Palter, velædle hedder hver og en, som nogen Ting forvalter. Nej, nej, velbyrdig skal her til, om jeg skal rolig leve, mit Nabolav jeg trodse vil med deres Titelbreve, med Tjener bag paa min Karet jeg vil herefter kjøre og mig, al Kopskat uanset, paa Herrevis opføre.