KøbenhavnPaaHolbergsTid

156 Folk paa Moden. Den eneste Forskjel er, at det første er en gammel vedtagen Skik, men det andet noget nyt«. I »Ulysses vonIthacia« (2, 2) faar Damerne læst og paaskrevet: Chilian: Men gaar da Fruentimmer saa meget ud liver Dag hos Je r? Trojaneren: Nej, det er onde Mennesker, som siger dem saa- dant paa. De gaar ikke, men de ager alle indtil Haandværksfolk, saa at Kvindfolk hos os ganske kunde undvære Fødderne. Chilian: Ligesaa hos os. Men arbejder de noget flittig? Trojaneren: Nej ikke synderligt. Chilian: Saa kunde de ogsaa undvære Hænderne. Trojaneren: Nej Tak, hvad skulde de da spille Kort med, hvad skulde unge Karle have at kysse paa. Mag. Schurman, der var Sognepræst ved Holmens Kirke fra 1718 til 28, sagde engang i en Prædiken: »De kjøbenhavnske Damer slæg­ tede i gamle Dage Silkeormen paa, da den af Begyndelsen sad i sit Hus og spandt, men nu lignede de den i sin Omskiftelse til en broget Sommerfugl, der fløj omkring, blev ikke længe paa ét Sted og kom dog sjelden af sin Yej, efterdi den allevegne havde lige lidet at bestille«56). En Franskmand, der 1747 begyndte at udgive en Beskrivelse af D anm ark57), roser derimod paa sin Vis de danske Kvinder: »Der er maaske ikke et Land til, hvor Fruentimmerets Temperament mere ligner Mandfolkenes. Man finder ofte et Mandsmod i et Fruentimmer- legeme, gelejdet af alle Dejligheds Tillokkelser og Yndigheder, thi det Lov, de danske Fruentimmer have, at være smukke, bør man med al Billighed tilstaa dem. Naar man blandt 100 franske Fruen­ timmer gjør sig Beregning paa ej at finde mere end tvende smukke og 1 dejlig Person, tror jeg, at man ejbedrager sig, om man paa- staar, at man i Danmark i et lige saadant Tal skal finde 10 smukke og 5 dejlige. Dog maa jeg her gjøre Forskjel paa Folk, thi dette Vidnesbyrd strækker sig ikke uden til Folk af Stand og fornemme Fruentimmer i Byerne, thi gemene Fruentimmer i Byerne og paa Landet ere gemenligen saa skjødesløse om deres Smukhed, at de se de Yndigheder, Naturen har forsynet dem med, at uddø strax i deres spæde Ungdom. Og hvor mange af disse finder man ikke, der selv myrde deres Smukhed ved de stærke Drikke, de dagligen tage til sig«. De unge Herrer var mere end Døtrene frigjorte fra Hjemmet,