KøbenhavnPaaHolbergsTid

158 Folk paa Moden. sit Levned, >en Satire paa vore Unge, der i Hobetal pleje at flyve udenlands, inden de komme til Skjæls Aar og Alder, for siden, naar de have sat deres Arvemidler til, at komme halvnøgne hjem, uden at medbringe andet end Fejl og Galskaber til deres Fødeland, som de siden anse med Foragt«. Ogsaa i »Henrik og Pernille« (1, 1) lader han Henrik sige: »Jeg var paa et Assemblée igaar, alene for at lære nogle fornemme Gri- macer. Jeg saa der iblandt andet en Junker, som nylig var kommen fra Frankrig; ham udkopierede jeg meget nøje, undtagen at jeg ikke vil snakke igjennem Uæsen. For Resten stjal jeg ham al hans anden Artighed fra, som for Exempel: Tager sit Uhrværk op og fløjter, gjør Kupeer med Fødderne og synger, tager Spejlet op af Lommen og akkomoderer sin Paryk«. En saadan hjemvendt Modeherre skildres ogsaa af Falster i »Den daarlige udenlandske Rejse« 1721: »Han næppe inden Landets Dør og Eigcts Porte kiger. og, livem han er, adspørges, før han: Gentilhomme siger. Paa Vognmands Vogn han nødig til sin Moders Dør vil kjøres,

men som Ambassadør han vil med Stads og Pragt indføres. Han tager mod Opvartning, men han lader, som han kj ender sin Kammerat ej nu igjen, for hvilken han forvender sit Sprog med idel Tydsk og Fransk, som ligger ham paa Tungen, ja haanes ved at tale Dansk, som falder ham saa tvungen. Se, spørger man om den og den, om dette eller andet, da ved han mer at sige end Skribenterne i Landet. Ja det fortrød ham, hvis han ej al Verden skulde kjende, ej op til Maanens vide Vej og Syderpolens Ende.