KøbenhavnPaaHolbergsTid

David Skolemesters Gaard. 7 s tille r, maa stamme fra lians samtidige vesterjydske Husfæller. Det Tar ogsaa under hans Ophold paa Kollegiet, at han gjorde Bekjendt- skab med den sjællandske Natur og den sjællandske Bondestand, thi han giver selv en Beretning om, hvorledes han paa en Fodvandring blev arresteret i Nærheden af Helsingør som svensk Spion og berøvet sin Kaarde, men tilsidst frikjendt, en Hændelse, han siden benyttede i »Peder Paars«. Hvor han fik Bolig, da han efter sin Udenlandsrejse 1716 kom hjem, vides ikke; i 3 Aar er han ikke til at opdage. P ra Aar 1720 er han derimod bleven en saa betydelig Mand, at han nævnes i Skattelisterne, uagtet han er skattefri. I Kjøbmager Kvarter Nr. 18 boede Sukkerbager Jakob Gelskerchen, og i Skattemandtal fra 1720 og følgende Aar findes ved dette Hus den Notits: »Professor Holberg paa Salen« eller »Professor Holberg logerer«. Denne Gaard er nu Nr. 26 paa Ivjøbmagergade og sammenbygget med David Skole­ mesters Gaard; den havde dengang samme Matrikelnumer som denne, men ansaaes dog for en Ejendom for sig, der laa norden op til dens Port med 14 Alens Porside til Gaden. Det var ikke nogen selv­ stændig Lejlighed, han beboede, thi han betalte ikke Skat, men han har været indlogeret saaledes, at Værten ydede ham Forplejning. Man kan efter denne Oplysning ikke undre sig over, at hans Kome­ dier 1725 anmeldtes til Salg »paa det sædvanlige Sted paa Kjøb- magergade udi Sukkerbagerboden næst op til David Skolemesters Gaard.« Heraf forklares det, at han i Komedierne ofte fører den forlængst afdøde David Skolemester og dennes Hustru frem paa Scenen. Familien, som han boede hos, bestod af Mand, Kone, 5 Børn, af Tjenestefolk en Dreng og en Pige. F ra sine Vinduer kunde han have Udsigt til de mange Smaafolk, navnlig Hyrekuske, der boede i Gaarden. F ra dette Hus blev han fordreven ved Ildebranden 1728, da det aldeles nedbrændte. Af hans Omtale af denne Begiven­ hed sees det, at han havde boet der længe. »Det gjorde mig mest ondt«, skriver h a n 3), at jeg maatte skilles fra mit gamle Logemente og fra min gamle Vært og maatte miste m it gamle Studerekammer, hvor jeg udi fornøjelig Rolighed havde bortdrevet saa lang Tid af min Alder iblandt mine Bøger og Skrifter; det krænkede mig mere, a t jeg maatte miste dette Sted end det, a t jeg mistede mine Midler, saasom der er in tet, jeg mere fornøjes ved end Stilhed og Rolighed,