KøbenhavnPaaHolbergsTid

174 Skjødehunde. Hans Frandsen deri, og- han skammer sig ved at gaa, th i han var nylig kommen hjem fra Paris. At være Portør ansaas dog sikkert ikke for at være nogen respektabel Stilling, derfor bliver Arv i »Den honette Ambition« (3, 6) meget fornærmet over, at han skal være »Bæst«. Af »Den Vægelsindede« (1, 8) ses det, at Damer ogsaa be­ nyttede dem. En Mode, som Holberg oftere revser, er den overdrevne Luxus med Skjødehunde, som var kommen i Brug. Han kunde selv ikke lide Hunde og udvikler dette i sin ældre Alder udførlig i en af sine Epistler, hvori han bl. a. siger, at de smaa Hunde »kan foraarsage

Dame med Skjødehund. Ekkel, efterdi de trakteres ligesom Børn udi et H u s, saa at mangen Matrone har sine Tanker mere fæstede til hendes Skjødehund end til hendes Børn«. Da Herman v. Bremenfeldt i »Den politiske Kandestøber« (3, 4) underviser G-edske i, hvorledes hun skal opføre sig, da hun er bleven fornem, siger han bl. a.: »I skal ogsaa lægge Je r en Skjøde­ hund til, hvilken I skal elske som jer egen Datter, thi det er ogsaa fornemme. Vor Nabokone Arianke har en smuk Hund, som hun nok laaner Jer, til vi selv kan faa en; Hunden skal I give et fransk Navn, som jeg nok skal hitte paa, naar jeg faar Stunder at tænke mig om. Den skal idelig ligge i J e rt Skjød, og I skal i det ringeste