KøbenhavnPaaHolbergsTid

Navnedage. 191 Sort og bruge Himmel over Liget, ligesom at lade Karosser og Heste overtrække. Kun de Tjenestefolk, som bar Liberi og betjente Hus­ bonden udenfor Huset, maatte klædes i sort, og ingenlunde andre, bverken Mands eller Kvindes Personer. I »Jakob von Tbybo« (1 ,3 ) sendes Per afsted til en Poet, der kunde skrive et Vers i Anledning af Lucilias Havnedag, og i »Den Vægelsindede« (2, 2) fortæller Apicius, at han næste Dag skulde til et Gilde, »tbi jeg bar bundet en af mine gode Venner, som skal løse sig imorgen; det bedste, som er ved Almanakkerne, er disse Havnedage«. Da de fleste Personnavne oprindelig er Havne paa Helgener, hvis Festdage det i den katholske Tid var nødvendigt at kjende ogv som derfor opførtes i Kalenderne, hvilket er bevaret i vore Almanak­ ker, vil man altsaa kunne finde de fleste Menneskers Fornavne optegnede ved bestemte Dage. Haar man under Katbolicismen bar en Helgens Havn, var det Tanken, at denne var den opkaldte Persons Skytspatron, og derfor blev dennes Dag mere hellig end Fødselsdagen, paa hvilken man i tidligere Tid ikke lagde stor Vægt. Det undrede mig ofte i min Barndom, naar Bønderdrenge ikke kjendte deres Fødselsdag, og paa den Tid, vi her omtaler, var det næppe andet end kongelige P er­ soners »Geburtsdage«, man højtideligholdt. Det har indtil den 'nyeste Tid været Skik paa Landet at binde Folk paa deres Havnedage eller paa en af de 4 Tamperdage, idet man sendte dem et Brev paa Vers med en uløselig Knude, efter hvis Modtagelse man var bunden og kun kunde løse sig ved et Gilde. Saadanne Bindebreve, der ofte var prydede med Malerier i Randen og som kunde kjøbes hos Billedkræmmere, kunde man mange Steder se paa Væggene i Glas og Ramme, og Karle og Piger gjemte sæd­ vanlig saadanne Breve fra kjære Venner i deres Kiste. Christian IV .’s smaa Sønner sendte engang deres Hovmesterinde F ru Karen Sehested følgende Bindebrev, forsynet mod en »Guld-Vall-Knude«: Kiere Karen V i hafaer erfaren, Hvis Dag i Dag det er, Derfore vi binder Eder og vinder. En Løsning den maae være

Med noget smukt Sukker eller Frugt Kosteligt vi intet begiere.84)