KøbenhavnPaaHolbergsTid

I V .

Aarets Festdage.

Musik. Dans.

Maskerade.

Spil. Beværtninger.

Skuespil. Landlige Forlystelser.

-O. arets forskjellige Fester højtideligholdtes vel tildels endnu, men hos den højere Borgerstand var de gamle Skikke ved at gaa ud. I sine sidste Aar skriver Holberg1): »Man veed fast ikke mere at gjøre Forskjel imellem gode og onde Dage, en Juleaften, en Mortensaften, mod hvis Ankomst man nogle Uger tilforn glædede sig, skilles nu ikke fra en Langfredag Aften. Julekager, Helligtrekongerslys, Paaskeæg, Fastelavnsbrød, som ikke alene Børn, men endogsaa gamle brave Folk celebrerede Aarets Tider med, ere nu saa rent forsvundne, at det blotte Navn fast ikke er tilbage«. Dette maa dog vel tages med For­ behold; den gamle Holberg, der levede sit stille indesluttede Liv, havde da næppe mere Lejlighed til at se ud over Tilstandene i sin egen snevre Kreds. Det er dog ikke for intet, at Komedien »Julestuen« er henlagt til Æbeltoft, thi i Kjøbenhavn holdt Folk da ikke længer de gammeldags Julestuer, hvad der fremgaaer af Stykket selv, hvor Jeronimus siger (Sc. 11): »Se, om nogen fornemme Folk holde Ju le­ stuer. Julestuer ere og ganske aflagte i Kjøbenhavn«. Som Holberg selv beretter, kunde Julelegene i gamle Dage »anses som kristelige Saturnalia, efterdi det var den eneste Tid om Aaret, paa hvilken F ri­ hed gaves til familiær. Omgang imellem Mands- og Kvindepersoner«. Men selv om Julestuer ikke holdtes i deres gamle Skik, var Jer følgelig Familiefester med Lege og det er derfor Apicius i »Den Væ­ gelsindede« (2,3 ) kan sige: »Gud bevare os, hvor pæne disse Jomfruer 13