KøbenhavnPaaHolbergsTid

216

Yinhuse. Saa snart Froprædiken med »Ære være« slutted, lød Kirkedøren og, da saa man, mange putted ad Kjælderhalsen ind, Langfasten var dem tung, en Haandværks Karl og Dreng lod derfor op sin Pung. Højmessens »Kyrie« sang den bedaged’ Borger i Vinens Spidseglas og lagde der de Sorger, som han fra Sengen bar, indtil man »Troen« sang, ved mindste Klokker tog de først sin Kirkegang. Naar Aftensprædiken med Søndags Andagt endtes, de flestes Næser hen til Dyrkjøbs Hjørne vendtes, af Vismars, Bostoks Pot, af rinsk og franske Pæl man drak paa Natten ud til Værk i Taa og Hæl.« »Naar Skoleaaget brast i bedste Sommertide, En Rus med anden da fik Lyst derhen at glide, sin Skolemesters Skaal til Rus med Glæde drak og sagde ham (Gud véd) af Hjærtet tusend Tak. Fra Baccalaurigrad eg Attestatsens Ære

man gik til Dyrkjøb hen for noget mer at lære, om man en dobbelt Krands tillige kunde faa, og at Apollo selv hos Bacchum skulde staa.« At Granden skulde være Kirkegaard, ses af følgende: »Hvor Oxehoveder Vin tilforne laa paa Lad, der skal Ligkister staa med døde Kroppers Rad«. Det vilde dog blive en Trøst for mangen fugtig Hjærne, om han kom til at hvile i Kjælderens Grand, skjønt »det kom dem nærmest til, som her tilforne boede, Klavs Lorens, Jakob Klein, da Lykken selv her grode.« Forfatteren mindes endnu engang Studenternes glade L iv her, naar de havde været til Deposits: »Her er tidt pantsat end Studentens Hæderskappe, for det til Deposits han haver ladet tappe Nu maatte de søge hen til Torvehjørnet »at smage Blasens Saft (Nørregade Nr. 1); et nærmer Hjørne er for Kjøbmand, Skipper, Beder, om dem i Baccharac man ej forgjæves leder«. Baccharac kunde være Hjørnehuset mellem Skindergade og Strædet til Frue Kirkegaard, thi der boede 1722 Vinhandler Laurs Vederkind, men den berømmelige Bartskær Adam Daniel Asbach var født 1629 i Baccharach, en By ved B inen86) ; da han ejede det store Stenhus paa Hjørnet af Klædeboderne og Nørregade, hvor der var store hvælvede Kjældere, er det dette Hus, der menes og som han har givet Navn til Kammerater op, da stakkels Rus blev klemt, dog det ej andet var end en pudserlig Skjæmt«.