KøbenhavnPaaHolbergsTid

II. Kjøbenhavns Topografi. Kirker. Husenes Ydre . Skilte.

Gadernes Bredde. Rendestene.

Forto v.

Brolægning. Urenlighed.

Gaderaab. Torve og Torvehandel.

D e t Kjøbenhavn, der var til i Begyndelsen af det 18de Aar- hundrede1), var i mange Henseender forskjelligt fra det, der bestod indtil Toldenes Sløjfning, ikke at tale om det, der i de sidste Tiaar har ladet hele Kvarterer opstaa, hvor før var Grave, Tolde og grønne Marker. Efter den Tid, da Holberg skrev sine første Komedier, forandrede først den store Ildebrand i Oktober 1728, dernæst en lignende 1795 og tilsidst Englændernes Bombardement 1807 i den Grad den gamle By, at de Levninger, der staaer tilbage fra Tiden før 1728, snart er talte. Her tales dog ikke om Gaderne omkring Erederiksholms Kanal eller om »Ny Kjøbenhavn«, Strækningen mellem Gothersgade og Kastellet, der lige saa vel som Kristianshavn har undgaaet hine Ødelæggelser, hvilke Dele af Staden i det væsent­ lige, naar undtages de nyere Bygninger, der efterhaanden er traadte istedenfor de ældre Huse og Haver, er i samme Stil som den, Planerne fra Kristian IT ’s og Frederik IIE s Tid bestemte. .D e t, som er forandret, er Byens Ivjærne, det gamle Kjøben­ havn, der var begrændset af Gothersgade og Kongens Nytorv, Hol­ mens Kanal, Slotsholmskanalen, Løngangsstræde, Halmtorvet og de nye Toldgader. Det er en mærkelig Skjæbne, at alt det, som bestod i Tiden før Enevælden, i den Tid, da Byen havde sin middelalderlige Selvstyrelse og sine gammeldags patriarkalske Eonner, skulde synke