KøbenhavnPaaHolbergsTid

Topografi. 25 af større Bygninger, der skjulte Kirken for dem, der gik paa Gaden. Gamle Amagertorv eller Torvets østlige Ende, var ogsaa meget for- skjelligt fra det i vore Dage, idet det var bebygget paa den Side, livor nu Højbroplads er. Det var den anseligste Del af Byen med dets for­ holdsvis liøje Huse og gammeldags Bygninger; her var ogsaa Hoved­ sædet for Handelen og der var Kjøbmandsboder i de fleste Huse, foruden dem, der var udenfor paa Gaden; det var omtrent det eneste Sted, hvor det var tilladt at have Udbygninger, der ellers var aldeles afskaffede. Era Amagertorv gik en Hovedgade, Højbrostræde, ned til Højbro, saaledes at den nuværende Husrække paa højre Side af Højbroplads ogsaa udgjorde Strædets højre Side. Her var stærk Færdsel. I »Uden Hoved og Hale« (1 , 3), hvor Pernille søger at modbevise Rolands Tro paa Forvarsler, siger hun: »Ligesom naar Herren fastende vil stikke sit Hoved igjennem Vinduet nær Højbrostræde, betyder det ufejlbar, at en Vogn vil komme forbi, thi saasom der altid er fuldt af Vogne i den Gade, saa kan det ikke slaa fejl«. Paralel med Højbrostræde gik Store Eærgestræde, hvis østre Hus­ række var den samme som nu den østre Side af Højbroplads; den var ikke saa anselig som Højbrostræde, men ligesom i dette boede her mange Handlende. Ud til S. Nikolaj Kirkegaard førte de 3 Kirkestræder, af hvilke de to kaldes saaledes endnu, det tredie hedder nu Fortunstræde efter Hotel Royal, der var en Gjæstgivergaard med Navnet Fortunen. Lille Kirkestræde var forbundet med Fortunstræde ved Lille Færgestræde. Langs Gammelstrand laa en Del Kjøbmandsgaarde, ligeledes i Bold­ husgade. Hvad der nu er en Del af Holmens Kanal, hed dengang Størestræde, opnævnt ligesom flere af de omliggende Gader efter »Fisk«, som man dengang benævnede alle Dyr, der levede i Vandet; det hed dog mere almindeligt Numrene ved Holmens Kirke. Stræk­ ningen mellem Holmens Kirke og Vingaardstræde blev nemlig i Kristian den IV ’s Tid bebygget med Boliger for Kongens Søfolk og hed derfor med et fælles Navn Skipperboderne; det var smaa Huse med ensartet Udseende, der ligesom NjLodersliusene maatte nume- reres for at skjelnes fra hinanden. Husenes Numerering indførtes først 1771 i hele Byen og man maatte hjælpe sig til at finde Vej ved visse Kjendemærker paa Husene, en blaa Haand, en Fugl, en Falk, et Oxehoved, en flyvende Hest osv., eller ved at sige: næst ved